Livets kilde
Den mystiske jomfrufødsel fik ny forståelse og nyt liv denne morgen.
Vi søger mod vores kilde, vores liv fra skabelsens tid i moders mave. Vi søger at realisere det som er os - og ikke bare det som andre har lagt ind i os af forældre og samfund. Det er et vigtigt og nødvendigt arbejde for at få frihed til at gøre det som skal gøres.Vi arbejder med hele vores livsforløb for at få forståelse for den jeg er og det liv jeg lever og er i lige nu.
Skabelsens kilde
Men vi kan gå dybere og søge mod skabelsens kilde. Mod selve udgangspunkter for alt liv og vækst. Det er en fordybelse i relationen mellem Jesus - guds søn - og gud. Vi kan give det mange andre navne, men lige nu bliver jeg i det kristne billedsprog. Vi går ind i selve livet og livsgrundlaget. Det at vi lever og dør. Det at jeg og du er til. Det at livet er til. Det er skabelsens øjeblik vi søger mod. Det er jo at søge mod gud, for hvem intet er ukendt og derfor kender alt. Det er også kærlighedens kilde. Kærligheden som bærer livet igennem og som ikke dør, når du og jeg dør. På samme møde som gud ikke dør, fordi du og jeg dør.
Kristus som guds søn må derfor blive skabt direkte gennem guds kraft. Ellers var jo andet skabt og dermed vil vi ikke være ved kilden. Så når vi søger mod gud og kærlighedens kilde er det for os - i den kristne tradition - at vi søger gennem Kristus - guds søn - som er skabt af gud og er gud.
Det betyder også at vi kan vende tilbage til billedet med at vi alle har et guds barn i os. Det er det guds barn vi ser, når vi ser Kristus og det er gennem guds barn - Kristus - at vi finder vejen mod gud. Der hvor gud møder os. Kristus som guds barn er åbningen. Kærligheden er de vinger som bærer os mod kristus og gud. Og som er der, hvor gud møder os. I kærlighedens og tilgivelsens univers.
En gave på dette Jomfru Marias kloster
Så selvfølgelig er Josef far til Jesus og gud er far til Kristus. Det er der Jesus bærer kærlighedens og tilgivelsens univers i sig, og det er der vi bærer kærlighedens og tilgivelsens mulighed. Det fødes ikke som barnet og dør ikke. Det lever evigt og er allesteds og universelt nærværende.
Det er lige præcis der at sammenligningen med kvantemekanikken hænger sammen. Kvanterne bærer på samme måde evigheden og det allesteds værende i sig. Det er den materielle overflade vi ser, det som fødes og som dør i den evige cyklus. Bag det ligger livets kilde som vi søger mod og drages af.
Vi har vores billeder i kristendommen og andre religioner har andre billeder. Det er i kildens og fordybelsens univers vi kan mødes og inspirere hinanden. Vores liv i kærlighedens og tilgivelsens univers.
Steen 9.september 2010
