Diapraxis Fornyelse gennem fordybelse 2007 -2019

"Alt liv er nøje afstemt i forhold til helheden. Og alle eksistensformer har i sig en iboende bevidsthed ikke blot om deres egen funktion, eksistensberettigelse og livsbestemmelse, men rummer også en viden om meningen med det hele. En bevidsthed om sig selv i forhold til skabelsesloven, hvor indholdet er modning og forædling af alt livs sammenhæng. Og den livsoplevelse at alle eksistenser udvikler sig i overensstemmelse med hinanden, er jo netop udtryk for, at vi alle er i besiddelse af denne iboende bevidsthed om forædlingsloven." Citat: Livets træ-og menneskets rødder-1 af Gunnar Nielsen og Helen Eriksen s.11.

Vi bruger stærke ord om stærke modsætninger. Krig og fred positiv og negativ kreativ og destruktiv Mægleren arbejder med disse begreber når vi ser på konflikter mellem mennesker, mellem nationer, mellem fællesskaber. Ja, de indgår faktisk i diapraxis definition på mægling. Mægleren spørger til, hvordan vi har det med hinanden - hvordan er jeres relation - er den fredelig eller krigerisk, positiv eller negativ eller kreativ eller destruktiv. Vi undersøger hvordan deltagerne har det, deres behov bag følelser og måske hvad det er som giver mening for dem hver især. Vi kan også se på os selv som menneske. Vi kan se på sindet - bevidstheden, sjælen - og vi kan se på kroppen. Vi kan se på kampene mellem krop og sjæl og beskrive dem på samme ord. Vi kan se på den helhed som krop, sjæl og ånd udgør. Sammenhængen mellem det som sker i sindet og det som sker i kroppen. Vi kan også se på kroppen alene og beskrive kampene - det vi kalder sygdom. Vi kan også se på sindet alene o...

“Livet er skabelsens proces i samværet med andre – hele tiden i bevægelse og forandring". (Steen Clausen - inspiration: Axel Honneth ”Behovet for anerkendelse”, Hans Reitzels Forlag, år ??) ”Ved at arbejde med og undersøge verden forandrer du dig selv og verden. Neutral eller objektiv iagttagelse findes ikke. Krop og bevidsthed hænger sammen som bølge og partikel. Jeg er i verden og verden er i mig. Del og helhed – delen er i helheden og helheden er i delen.” (Steen Clausen - inspiration fra den nyere fysik (David Bohm) Nogle basale erkendelser om liv Alt liv er originalt. Ingen kopier. Forskellighed og mangfoldighed. Alt liv er individuelt og søger at realisere sit eget potentiale. Alt liv eksisterer i kraft af fællesskab med andet liv. Det træder i relation og giver og tager.” (Steen Clausen - inspiration fra seminariet Dialogens dans / Dansens dialog) ”Dialog med verden omkring mig skaber forståelse for min relation til verden og andre mennesker. Dialogen med mine lidensk...

Tid, sted og rum Hvornår oplever du, at tiden er ligegyldig. At tiden ikke eksisterer. At du bare er til? Hvornår oplever du, at stedet og det fysiske rum du er i, er ligegyldigt, at det ikke er til, at du bare er fuldt til stede? Hvornår glemmer du bare tid og sted?                Jeg tænker, at den bevidsthed som naturfolk har, er meget præget af en væren med naturen og mennesker. Det har jeg mødt på Grønland og i Indien. Ja faktisk også på de kurser, jeg leder, når de nærmer sig det punkt, hvor det er fordybelsen, som fylder mig og deltagerne. Mennesker og natur - fra subjekt til objekt - fra objekt til subjekt Modsat ser og oplever jeg et skisma - en ubalance som opstår, når mennesker "tvinges" til at arbejde på fabrik, i industrien, eller på kontor. Et arbejde, som ikke skaber relation til naturen, på samme måde som landbrug, fiskeri og mange håndværk gør. Den tilstand har jo snart varet i nogle generationer i Danmark. Og...

Møde sindets potentialer Mennesket og menneskets sind har uendelige muligheder og potentialer. Hvordan møder du eller fanger disse potentialer? Du møder det, du fanger. Du lukker op for det, som du bliver indfanget af. Hvis du møder godheden med ondskaben i dig selv, møder godheden med afvisning – noget du ikke vil have med at gøre – i din bevidsthed – så giver din modstand liv til det ondes mulighed. Hvis du møder det med venlighed, lader det passere – ja, det er også en mulighed – kan du fange drivkræfterne bag, ved at: Møde den anden med åbent sind - i den andens mokkasiner  Møde den anden med åbent hjerte - i den andens følelser  Møde den anden med åben vilje - underkaster dig universet  En mulighed i sindet og en mulighed i verden Du bliver friere, når du møder verden med venlighed, retfærdighed og sandhed.

Sårbarhed er fødestedet for kærlighed, for at høre til, glæde, mod, empati og kreativitet. Sårbarhed er kilden til håb, empati, ansvarlighed og autenticitet. Hvis vi ønsker større klarhed i vores formål eller dybere og mere meningsfulde åndelige liv, er sårbarhed stien. -Brené Brown [1] Kilde: Richard Rohr Meditation: 8.marts 2017

Vi er ofte fanget i den 2-dimensionelle verdens tænkning og handling. De gode - de onde Det gode - det onde Det rigtige - det forkerte Kristne - Muslimer Demokrater - terrorister Retfærdige - uretfærdige Os - de andre Mig - de andre Det fører til den umiddelbare reaktion af fjendtlighed og fjendtlige handlinger, og fylder dig selv med vrede og had. Ved fordybelsen indbringer du det tredje element i din forståelse af dig selv og den verden du lever i og er en del af. Det tredje element har mange navne og du kan bringe dig et stykke på vejen mod fordybelsens kilde og søge mod dybderne. Helikopter perspektiv Når du går i helikopterens perspektiv ser du både dig selv og den anden - de andre - som en del af et fællesskab. Du begynder at se den virkelighed I begge er indfoldet i og som er medskaber jeres tanker og handlinger.  Med eller mod hinanden. Følelses perspektiv Du kan se det fælles i jeres følelsesmæssige reaktioner og se at I begge reag...

Bevidsthedernes bevidsthed. Det er jo de åndelige væsener, der lever i bevidstheden. Det som styrer mennesket, når livet giver mening eller er meningsløst. Det som skaber mening i meningsløsheden. Bevidstheden er hos alle mennesker, og bevidsthedernes bevidsthed må svare til kvantemekanikkens anskuelsesmåde. Jeg er i verden og verden er i mig. Jeg er i helheden og helheden er i mig.

Åndelig omsorg - et uddrag fra bogen: Anne Elisabeth Overgaard: Åndelig Omsorg - en lærebog. En bog som rammer ind i bevidsthedens arbejde.  Især den del, som handler om at komme overens med livet og livets udfordringer. Et paradigmeskifte indenfor sygeplejen: Fra - Til behandling - pleje produktion af sundhed - sansning af den syge udeltagende observation - skæbnefællesskab videnskab - visdom videnskabelig produktion og produktiv behandling - omsorg og elementær medmenneskelighed Åndelig omsorg er en livsfilosofisk disciplin.  Den disciplinerede opmærksomhed, enhver sygeplejerske lægger for dagen i praksis. Ånden i omsorg: # Ånd er i sin kerne liv # Åndfulde mennesker er livfulde personer # Ånd er fællesskab om livets grunderfaringer # ånd fører til fællesskab, gennem sproget i et levende fællesskab om basale fælles livserfaringer om liv, død, lidelse og livskrise Åndelig omsorg er at møde mennesker i deres eksistens, i dyb nød eller glæden. Å...

Begrebet diasent udviklede jeg i forbindelse med mit arbejde som konfliktmægler. I konflikter - og i udviklingsarbejde - handler det om at skabe samtalefelter, som kan føre til forståelse af den udvikling som fællesskabet og de enkelte er på vej igennem. Der viste sig 3 vigtige samtalefelter. Diapraksis feltet - hvor vi spørger ind til og taler om, hvad det er de forskellige i fællesskabet gør og gør sammen. Deres praksis afdækkes - ikke for mæglerens skyld, men for fællesskabets skyld. Dialog feltet - hvor vi spørger ind til og taler om, hvordan kommunikationen er i fællesskabet. Hvad siger I til hinanden og hvad forstår I ved det i siger til hinanden. Kommunikationen afdækkes - ikke for mæglerens skyld, men for fællesskabets skyld. Diasent feltet - hvor vi spørger ind til, hvordan hver enkelt i fællesskabet har det - og har det med hinanden. Det handler om skyld og skam. Det handler om sår og sårbarhed. Det handler om magt og afmagt. For nu blot at nævne nogle af temaerne. Fælles...

Jeg tænker at forandringer sker hele tiden, hvert sekund. Nogle bevidste andre ubevidste. Nogle erkendte, andre uerkendte. Men alligevel tænker jeg i tre principielle forandringsveje for mennesker og fællesskaber. Den ene vej er instrumentel og går gennem bevidste og aftalte forandringer. Forandringer som skyldes regler og aftaler. Det kalder vi loven, men også den del af loven som handler om moral og etik. Eller den del som handler om realisering af fællesskabet mål. Hvor målet er i fokus og bestemmer vejen. Det kan være forretningsmæssige mål, regler og aftaler. Det kan være religiøse mål, normer og etik. Det kan være idealitiske mål, normer og etik. Det vi gør i foreninger, organisationer og virksomheder. Vi opstiller mål og værdier og søger derfra forandringens veje - og gerne gode veje hen mod mål. Hieraki og fader / moder rollen er en mulighed - demokrati er en anden mulighed. Den anden vej er kreativitetens vej eller nyskabelsens vej. Det er en særlig vej, som åbner bevidsthe...

Ud af dogmatikken - ind i livet Et omdrejningspunktet for udvikling. Det handler ofte om at forelade faste og tilvante mønstre i handling, kommunikation og tænkning og bevæge sig ind i nye handlinger, kommunikation og tænkning. Gerne nye hver gang, således at det bliver livets nærvær som skaber udgangspunktet for det vi gør, siger og tænker. Derfor udtrykket diasent - som er sammensat af de 2 ord - dia, som angiver at der er tale om noget som sker mellem mennesker og ordet present, som angiver nærværet og livet med det som er. Det som mange kalder nuet. Ikke en let sag, fordi vi er så vant til at analysere, frem for at følge vores hjerte og hjertes nærvær. I bund og grund handler det om at etablere det mod og den frihed som giver dig nye valgmuligheder, når det er nødvendigt at forlade gamle mønstre for at lade nye mønstre komme til.

Nelson Mandela om ensomhedens mulighed Hans påtvungne retræte og ensomhed gav nye muligheder og ny forståelse. I 1985 bliver Mandela flyttet fra Robben Island og bort fra sine venner til en 3 værelses lejlighed (husarrest) i byen Poolsmoor. Han ved ikke hvorfor regeringen har flyttet ham. Han skriver "Det ville være forkert at kalde det en åbenbaring, men i løbet af de næste par dage og uger begyndte jeg at forstå noget om mine nye forhold. Jeg fandt ud af at forandringen ikke var et tab, men en mulighed. ... Min ensomhed gav mig en vis frihed, og jeg besluttede mig for at bruge den til noget, jeg havde tænkt over i lang tid: Indlede diskussioner med regeringen. Jeg konkluderede, at den tid var kommet, hvor kampen bedst kunne føres videre gennem forhandlinger. Hvis vi ikke snart påbegyndte en dialog, ville begge parter snart blive kastet ud i en mørk nat af undertrykkelse, vold og krig. Min ensomhed ville give mig lejlighed  til at tage det første skridt i denne...

Livet er skabelsens proces “Livet er skabelsens proces i samværet med andre – hele tiden i bevægelse og forandring". (Steen Clausen - inspiration: Axel Honneth ”Behovet for anerkendelse”, Hans Reitzels Forlag )

Lyset skinner i mørket og mørket greb det ikke. Johs 1,4 En fattig og en undertrykker kan mødes, Herren giver begges øjne lys Ordsprogenes bog 29,13 Konfliktmæglere og brobyggere må arbejde med lyset i tillid til, at lyset skinner i mørket og i tillid til at undertrykte og undertrykkere - ofre og gerningsmænd kan mødes, og se hinanden i øjnene. Jeg medtager et citat fra Nelson Mandela fra bogen: "Vejen til frihed" side 491 i førsteudgivelsen fra 1994 I 1985 bliver Mandela flyttet fra Robben Island og bort fra sine venner til en 3 værelses lejlighed (husarrest) i byen Poolsmoor. Han ved ikke hvorfor regeringen har flyttet ham. Han skriver "Det ville være forkert at kalde det en åbenbaring, men i løbet af de næste par dage og uger begyndte jeg at forstå noget om mine nye forhold. Jeg fandt ud af at forandringen ikke var et tab, men en mulighed. ... Min ensomhed gav mig en vis frihed, og jeg besluttede mig for at bruge den til...

Om det som bliver til - og skabes - i mødet mellem mennesker - et notat til videre inspiration En sætning, et udsagn fortæller mig, at det som er vigtigt for mennesker skabes mellem mennesker - i relationen som vi siger - eller i fællesskabet mellem mennesker. Det kommer ganske enkelt ikke til eksistens uden medmenneskets deltagelse. Hvordan kan vi bevare håbet, når I ikke tror på os? Udsagnet viser tydeligt at håbet kommer til stede i mellemværendet med andre - eller et andet - menneske. Håbet skal modtages og anerkendes. Når vi respekterer de håb, som andre frembringer kommer håbet til eksistens, så får det liv. Ikke som realitet - men netop som håb. Noget jeg kan leve på. Håbe på. Den der modtager, anerkender håbet skal jo ikke tro på at det bliver en realitet, men skal ladet håbet leve som håb, som noget der kan forstås som håb, og som der kan udvikles som håb. En samtale om håbet kan medvirke til at udvikle håbet og gøre det livskraftigt for den som håber. Det er jo netop også på...

"Er livsmening noget, vi selv konstruerer og forhandler os frem til, eller er det noget, vi opdager eller modtager og nærmere må lytte os frem til." Sådan spørger Finn Thorbjørn Hansen på side 221 i sin bog: "At stå i det åbne"

I mine fællesskaber og relationer kan jeg spørge: Hvad skal jeg lære af dette møde ? Hvad skal jeg lære af dette menneske ? Tænk over, hvad meningen kan være med dette møde ? Hvad skal jeg erfare om mig selv, når jeg tildeler skyld og skam til den jeg møder eller mig selv ? Hvordan er det nu jeg tolker det jeg møder ? Når negative billeder dukker op, hvad er da det positive modstykke ? Kan jeg ændre den anden ? eller kan jeg kun ændre det jeg tænker om den anden ? Ser jeg den anden eller ser jeg kun det jeg ønsker at se eller det jeg forventer at se ? Hvad er det jeg viderebringer til verden og andre ? Negative billeder ? Positive billeder ? Og hvornår er det sandt det jeg viderebringer ? Bidrager jeg til løgnen eller sandheden om det andet menneske eller verden - ved det jeg siger og viderebringer ? Mit Møde med mennesker og verden - kan være en udfordring - en læreproces

Forsoning i almindelighed Forsoning betyder , at to parter, som hører sammen, genforenes, efter at de har været adskilt fra hinanden. Forsoning er der først tale om, når det, der har været imellem dem, er en del af deres indstilling til hinanden. Til forsoning hører også, at de to, som forsones, oprindeligt står hinanden nær, gennem venskab, slægtsskab o.s.v.. Forsoning i kristendommen Den forsoning, der er tale om i kristendommen, er forsoningen mellem Skaber og skabning, mellem Gud og menneske. Evangeliet - det glædelige budskab - er, at det er Gud, der tilvejebringer forsoningen med mennesket, og dermed fjerner al skyld fra mennesket i relation til gud som skaber. En frihed og fred til mennesket i al taknemmelighed. Inspiration: Forsining og forligelse af Lars Blinkenberg, 1979

Livet skal ikke forstås - livet skal leves. Det sagde Johannes Møllehave i en nytårsprædiken nytårsnat. På den ene side har jeg det fint med at livet skal leves. Det kan ikke leves med fornuft og forståelse alene. Der hører meget mere til, som slet ikke kan favnes af forståelse, fornuften eller følelser. Så på den led rigtigt. Men livet leves også i forståelsen, fordi forståelsen af livet og mig selv fylder ind i den måde jeg lever livet på og de domme og fordomme og glæder og sorger som jeg ser og lever livet i. Ja, den skyld og skam som jeg belemrer og udvikler mit liv i. Derfor gjorde en tankegang om at diapraxis også kan ses som en praxis, som en aktivitet hvor teorien og forståelsen udfolder sig fra praksis og hvor praksis udfolder sig ud fra den involverede teori og forståelse. Følgende citat fra maleren Matisse falder også ind i det mønster om livets uendelige liv med musik, poesi, historier og dans: When Matisse was asked in a 1942 radio interview why he painted, h...