Et smukt citat om at opleve sit liv og udvikling som en del af helhedens liv og udvikling

"Alt liv er nøje afstemt i forhold til helheden. Og alle eksistensformer har i sig en iboende bevidsthed ikke blot om deres egen funktion, eksistensberettigelse og livsbestemmelse, men rummer også en viden om meningen med det hele. En bevidsthed om sig selv i forhold til skabelsesloven, hvor indholdet er modning og forædling af alt livs sammenhæng. Og den livsoplevelse at alle eksistenser udvikler sig i overensstemmelse med hinanden, er jo netop udtryk for, at vi alle er i besiddelse af denne iboende bevidsthed om forædlingsloven."
Citat: Livets træ-og menneskets rødder-1 af Gunnar Nielsen og Helen Eriksen s.11.

Mægleren arbejder med krop og ånd omkring de stærke modsætninger

Vi bruger stærke ord om stærke modsætninger.

Krig og fred
positiv og negativ
kreativ og destruktiv

Mægleren arbejder med disse begreber når vi ser på konflikter mellem mennesker, mellem nationer, mellem fællesskaber. Ja, de indgår faktisk i diapraxis definition på mægling.

Mægleren spørger til, hvordan vi har det med hinanden - hvordan er jeres relation - er den fredelig eller krigerisk, positiv eller negativ eller kreativ eller destruktiv. Vi undersøger hvordan deltagerne har det, deres behov bag følelser og måske hvad det er som giver mening for dem hver især.

Vi kan også se på os selv som menneske. Vi kan se på sindet - bevidstheden, sjælen - og vi kan se på kroppen. Vi kan se på kampene mellem krop og sjæl og beskrive dem på samme ord. Vi kan se på den helhed som krop, sjæl og ånd udgør. Sammenhængen mellem det som sker i sindet og det som sker i kroppen.

Vi kan også se på kroppen alene og beskrive kampene - det vi kalder sygdom.

Vi kan også se på sindet alene og kampene der - det vi kalder det psykiske - psykiske sygdomme.

Når vi arbejder som mægler med mennesker har vi 2 tilgange - grundpiller.

Den ene grundpille er, “Når du åbenbarer det som er i dig bliver du fri, hvis du ikke åbenbarer det, bliver du ødelagt”. 

Den ligger bag ved hele dialog fasen, som vi hidtil har arbejdet med den. Fortæl nu hvordan du opfatter det vi snakker om, hvad er fakta, følelser og behov og hvad beder du om fra den anden. Vi arbejder nu også med feltet hvad er det som giver mening for dig. Den dybere mening, inspireret af U-teoriens modeller, når vi går i dybden. Vi søger at hele relationen og ændre den fra det krigeriske til det fredelige, fra det negative til det positive og fra det destruktive til det kreative.

Den anden grundpille er, “Jordforbindelse hjælper kroppen med at hele”. 

Det betyder at de ydre omstændigheder hvor mæglingen foregår skal være i orden.

For mig er udtrykket jordforbindelse udtryk for at de ydre omstændigheder skal være tæt på naturen og det skønne og det smukke. Derfor blomster, orden i rummet, lys, afslappet atmosfære. Det betyder også at ved længere mæglinger skal vi ud i naturen, tage den til os på forskellig måde. At være ved vandet, i bjergene, nær dyr er i sig selv helende momenter.

På det personlige plan er det på samme måde vigtigt at forbinde sig med det skønne og det smukke i naturen. Med naturens elementer som vi nu kan lide dem - det er jo lidt forskelligt for hver af os.

Billeder kan også være vigtige.

Jordforbindelsen illustrerer jo, hvad der på det ydre plan er fælles for os.

Hvad der er fælles liv og livsvilkår.


Vi lever i kraft af den samme sol om dagen og den samme måne om natten.

Vi står på den samme klode og forholder os til den samme tyngdekraft, når vi færdes på kloden.

Vi nyder de samme stjerner.

Vandet og oceanerne er vi fælles os. Skyer og himmel.


Vi kan fortsætte med dyrene, skovene - ja bliv bare ved.

Mæglingens krop og ånd

Hvis vi bruger lidt store ord, så er mæglingens ånd vores dialog og metode, medens mæglingens krop er de ydre omgivelser som fremmer at mennesker får mulighed for at forvandle sig og ændre opfattelse af sig selv og hinanden. Vi kan også sige at der er en indre side i relationen til mægler - som er tilliden og håbet - og det ydre som er at forbinde sig med den verden vi er skabt af og en del af.

Som menneske må du have forbindelse til begge grundpiller og som mægler tror jeg det er afgørende at begge elementer er til stede. Ved undervisning i mægling er det på samme måde vigtigt at begge elementer er til stede.

Nedenfor et par henvisninger til interessant læsning.

10 måder at forbinde sig med naturen på

Jordforbindelse hjælper kroppen med at hele

173 Livet er en skabelsesproces

“Livet er skabelsens proces i samværet med andre – hele tiden i bevægelse og forandring".
(Steen Clausen - inspiration: Axel Honneth ”Behovet for anerkendelse”, Hans Reitzels Forlag, år ??)

”Ved at arbejde med og undersøge verden forandrer du dig selv og verden. Neutral eller objektiv iagttagelse findes ikke.

Krop og bevidsthed hænger sammen som bølge og partikel.
Jeg er i verden og verden er i mig. Del og helhed – delen er i helheden og helheden er i delen.”
(Steen Clausen - inspiration fra den nyere fysik (David Bohm)

Nogle basale erkendelser om liv
Alt liv er originalt. Ingen kopier. Forskellighed og mangfoldighed.
Alt liv er individuelt og søger at realisere sit eget potentiale.
Alt liv eksisterer i kraft af fællesskab med andet liv. Det træder i relation og giver og tager.”
(Steen Clausen - inspiration fra seminariet Dialogens dans / Dansens dialog)

”Dialog med verden omkring mig skaber forståelse for min relation til verden og andre mennesker.
Dialogen med mine lidenskaber, følelser og sår skaber forståelse for mine reaktioner.
Fællesskabets dialog.”
(Steen Clausen)

”Din glæde, lykke og fred ligger i din relation til den verden, som er om dig.
Du må selv tage ansvar for dine relationer og ikke skyde skylden for godt eller dårligt på andre, men selv tage ansvaret på dig.

Det betyder ikke, at du skal være egoistisk og koncentrere verden om din egen navle. Tværtimod hænger lykken sammen med, at du lever med kærlighed til din næste, dine fjender og dine venner. Det betyder ikke, at du skal være enig med dem. Tværtimod. Det betyder et engagement i de andres livsudfoldelse, et engagement i deres ret til at være i verden og eksistere og udfolde deres menneskelige potentialer.

Ledelse af fællesskaber i krise og konflikt.”
(Steen Clausen - inspiration seminaret “ledelse af fællesskaber i krise og konflikt”)

070 Udenfor tid og rum

Tid, sted og rum

Hvornår oplever du, at tiden er ligegyldig. At tiden ikke eksisterer. At du bare er til?

Hvornår oplever du, at stedet og det fysiske rum du er i, er ligegyldigt, at det ikke er til, at du bare er fuldt til stede?

Hvornår glemmer du bare tid og sted?               

Jeg tænker, at den bevidsthed som naturfolk har, er meget præget af en væren med naturen og mennesker. Det har jeg mødt på Grønland og i Indien. Ja faktisk også på de kurser, jeg leder, når de nærmer sig det punkt, hvor det er fordybelsen, som fylder mig og deltagerne.

Mennesker og natur - fra subjekt til objekt - fra objekt til subjekt

Modsat ser og oplever jeg et skisma - en ubalance som opstår, når mennesker "tvinges" til at arbejde på fabrik, i industrien, eller på kontor. Et arbejde, som ikke skaber relation til naturen, på samme måde som landbrug, fiskeri og mange håndværk gør.

Den tilstand har jo snart varet i nogle generationer i Danmark. Og den tager til. Derfor er det nødvendigt at undervise og arbejde med Nuet, med Væren og med Anerkendelse for at skabe god kontakt og dialog mellem mennesker, natur og de åndelige væsener.

Filosoffen Martin Buber arbejder med og funderer over vores møde og relation til andre mennesker, til naturen (dyr, træer osv.), samt de åndelige væsener. De åndelige væsener er dels vores opfattelser omkring Gud, Kristus, Buddha, Helligånd, og vores opfattelser omkring ånd, retfærdighed, tro, håb og kærlighed og andre drivkræfter i vores sind.

Så livet i dag er præget af, at mennesker har andre mennesker, organisationer og naturen som et objekt, der kan ses på og analyseres. I bedste fald som et forskningsobjekt.

Der er samtidig en dybere længsel efter at være sammen med mennesker og natur. En væren og liv sammen. En længsel, som flytter mennesker og natur ind i den subjektive verden. En bevægelse fra den videnskabelige tilgang til den lidenskabelige og kærlige tilgang til forståelse og væren med livet i verden.

Filosoffen Martin Buber siger:

“Verden som erfaring hører til grundordet Jeg-det.
Grundordet Jeg-du stifter forholdets verden.
Forholdets verden opstår i tre sfærer:

Livet med naturen - 

Livet med menneskene og
livet med de åndelige væsener.”

Den lineære tid - når kalenderen tager over

Vi ser det i de omsiggribende kalenderaftaler i privaten. Alt i livet skal planlægges og aftales. Også det familiemæssige. Børnene. Relationer til børnene, kæreste og forældre. Kun når livet trænger sig på med sygdom og ulykke, åbner en sprække sig mod livets storhed. Ligesom det også åbner sig i den lidenskabelige kærlighed - indtil vi får det organiseret og ind i kalenderen.

Når vi filosoferer over tiden, stedet og rummet, er det vigtigt at tage udgangspunkt i vores mere intense oplevelser, fremfor de mere beskrivende iagttagelser og analyser. Og særligt vigtigt at kunne skelne mellem de to former, hvor den ene er lidenskabelig, mens den anden er videnskabelig.

For vi lever jo med begge former og ikke kun den ene del. Det er et levende skisma mellem at være tilstede som subjekt, modsat at betragte verden udefra, objektivt. Og det samme gælder, når du ser på dig selv. Ser du i dig og anerkender både din lidenskabelige verden, og din mere mekaniske og analyserende verden. Og giver du plads til begge. Det er en udfordring i livet både for byfolk og naturfolk.

Dig og mig og tiden

Og spørgsmålet, der retter sig mod oplevelsen af én selv i verden, er at finde frem til, hvornår du oplever, at du er udenfor tid, at din bevidsthed er udenfor tid. Og at du måske glemmer den tid, du er i.

Jeg kommer til at tænke på Michael Endes bog “Momo og tidsrøverne”. Den handler vel om relationen til mennesker og natur. Hvornår er tid og rum vigtig. Hvornår er tid og rum uvirkelige.

Som i Michael Endes sælsomme, moderne eventyr om pigen Momo, der bor i et moderne bysamfund, og har det helt særlige talent, at hun altid giver sig tid til at lytte til andre, så de taler om deres drømme - og handler på dem.

Momo møder tids-tyvene. Grå mænd med grå attachémapper og grå jakkesæt, som har glemt tiden og er erobret af ensformigheden. Vi kommer med ind i tidens gåde om alt det grå i verden, der gør, at vi, uden at blinke, hopper med på præstationsræset og ikke har tid til det virkelige. “Fordi tid er liv, og livet bor i hjertet.” Momos egenskaber bringer den stjålne tid tilbage til menneskene.

Jeg kommer også til at tænke på Grundtvigs digt fra 1839 om oplysning, hvor “bonden står med lyset op og ikke med de lærde”. Nu er der blot sket det, at vi alle er lærte i dagens samfund.

Er lyset for de lærde blot
til ret og galt at stave?
Nej, himlen under flere godt,
og lys er himlens gave,
og solen står med bonden op,
slet ikke med de lærde,
oplyser bedst fra tå til top,
hvem der er mest på færde. 

Grundtvig 1839 - se hele sangen

Møde sindets potentialer

Mennesket og menneskets sind har uendelige muligheder og potentialer.

Hvordan møder du eller fanger disse potentialer?

Du møder det, du fanger. Du lukker op for det, som du bliver indfanget af.



Hvis du møder godheden med ondskaben i dig selv, møder godheden med afvisning – noget du ikke vil have med at gøre – i din bevidsthed – så giver din modstand liv til det ondes mulighed.

Hvis du møder det med venlighed, lader det passere – ja, det er også en mulighed – kan du fange drivkræfterne bag, ved at:

• Møde den anden med åbent sind - i den andens mokkasiner 
• Møde den anden med åbent hjerte - i den andens følelser 
• Møde den anden med åben vilje - underkaster dig universet 

En mulighed i sindet og en mulighed i verden

Du bliver friere, når du møder verden med venlighed, retfærdighed og sandhed.

Åben sårbarhed

Sårbarhed er fødestedet for kærlighed, for at høre til, glæde, mod, empati og kreativitet.

Sårbarhed er kilden til håb, empati, ansvarlighed og autenticitet.
Hvis vi ønsker større klarhed i vores formål eller dybere og mere meningsfulde åndelige liv, er sårbarhed stien. -Brené Brown [1]
Kilde: Richard Rohr Meditation: 8.marts 2017

Fordybelsens gyldne trekant

Vi er ofte fanget i den 2-dimensionelle verdens tænkning og handling.

De gode - de onde

Det gode - det onde

Det rigtige - det forkerte

Kristne - Muslimer

Demokrater - terrorister

Retfærdige - uretfærdige

Os - de andre

Mig - de andre

Det fører til den umiddelbare reaktion af fjendtlighed og fjendtlige handlinger, og fylder dig selv med vrede og had.

Ved fordybelsen indbringer du det tredje element i din forståelse af dig selv og den verden du lever i og er en del af.

Det tredje element har mange navne og du kan bringe dig et stykke på vejen mod fordybelsens kilde og søge mod dybderne.

Helikopter perspektiv

Når du går i helikopterens perspektiv ser du både dig selv og den anden - de andre - som en del af et fællesskab. Du begynder at se den virkelighed I begge er indfoldet i og som er medskaber jeres tanker og handlinger.  Med eller mod hinanden.

Følelses perspektiv

Du kan se det fælles i jeres følelsesmæssige reaktioner og se at I begge reagerer som mennesker og derfor ser jeres menneskelige fællesskab og ikke jeres menneskelige fjendskab.

Fredsmæglerens perspektiv

Når du bringer en fredsmægler ind i den polariserende verden bringer du netop en ny dimension ind i jeres fælles liv og gennem den fordybelse som fredsmægleren udfolder kan polariseringen ændres til en fællesskab. Et levende fællesskab.

Kristendommes perspektiv

Den kristne kan bringe gud eller kristus ind som fordybelsens anker. 

Hvordan mon kristus perspektiv ser denne polarisering? 

Hvordan mon verden ser ud fra guds perspektiv? 

Og hvor er kristus og gud? 

Som en blandt andre autoriteter i en ydre mangtfuld verden? - Med gud -konge og fædreland?

eller 

som en levende identitet i dig og hos alle mennesker og - i alt liv? 

Læs Bjergprædiken i Matthæus kap 5 for en afklaring.

Treenigheden i Kristendommen, hvor gud er tredimensionel "Fader - Søn - Helligånd" rummer også den tredimensionelle tilgang og verden som den skabende gud, som fornyelsens gud.

Bevidsthedernes bevidsthed

Bevidsthedernes bevidsthed.
Det er jo de åndelige væsener, der lever i bevidstheden.
Det som styrer mennesket, når livet giver mening eller er meningsløst.
Det som skaber mening i meningsløsheden.

Bevidstheden er hos alle mennesker, og bevidsthedernes bevidsthed må svare til kvantemekanikkens anskuelsesmåde.

Jeg er i verden og verden er i mig.
Jeg er i helheden og helheden er i mig.

Åndelig omsorg - et resume

Åndelig omsorg - et uddrag fra bogen:

Anne Elisabeth Overgaard: Åndelig Omsorg - en lærebog.

En bog som rammer ind i bevidsthedens arbejde. 

Især den del, som handler om at komme overens med livet og livets udfordringer.

Et paradigmeskifte indenfor sygeplejen:

Fra - Til

• behandling - pleje
• produktion af sundhed - sansning af den syge
• udeltagende observation - skæbnefællesskab
• videnskab - visdom
• videnskabelig produktion og produktiv behandling - omsorg og elementær medmenneskelighed

Åndelig omsorg er en livsfilosofisk disciplin. 

Den disciplinerede opmærksomhed, enhver sygeplejerske lægger for dagen i praksis.

Ånden i omsorg:

# Ånd er i sin kerne liv
# Åndfulde mennesker er livfulde personer
# Ånd er fællesskab om livets grunderfaringer
# ånd fører til fællesskab, gennem sproget i et levende fællesskab om basale fælles livserfaringer om liv, død, lidelse og livskrise

Åndelig omsorg er at møde mennesker i deres eksistens, i dyb nød eller glæden.

Åndelig omsorg defineres som:

# det at være opmærksom på patientens eksistentielle spørgsmål og ressourcer
# at lytte til den mening disse har i patientens livshistorie
# at hjælpe patienten i hans/hendes arbejde med eksistentielle spørgsmål med udgangspunkt i hans/hendes livssyn

Ånd og etik:

# De åndelige problemstillinger handler om patientens spørgsmål om egen eksistens,
# De etiske behandler om behandlerens eller samfundet syns
# Mange problemstillinger et etiske set fra samfundets og behandlerens side og åndelige set fra den ramte person side.

Om filosofi

Den, der driver filosofi er ikke bare interesseret, men delagtig. Det er ens egen kundskab om ens egne muligheder og om ens egen verden, man beskæftiger sig med for at afsløre ens egen natur og verdens art.s.31

Om Kari Martinsen:

# Hun kæmper mod den mentalitet i sygeplejen, hvor vi vil gøre os til herrer overpatienten. Med den åbne sansede tilgang til patienten kan vi i stedet for at være magtfulde have indflydelse på hans livsmod.

# Når vi møder den anden ved at være åbne og deltagende, så er det ikke kun et behovsvæsen vi møder, men primært et medmenneske. (insp. Løgstrup).s.40 mere om dette opgør i forhold til forskningen i sygeplejen, som ødelægger det kærlige og kontaktfulde sprog. Nu bliver vi optaget af dokumentationen og bliver derved en del af mål - middel - tænkningen.

# Møder sygeplejersken verden ud fra egen objektiverende tilgang, så vil hun møde patienten med sit analyserende blik..s.41

# Vi sanser med kroppen og udtrykker vor forståelse sanseligt med kroppen og gennem følsomme ord. Dette i modsætning til sanserne som apparater. Eksemplet med at sanse solnedgangen og bilnøglen tabes, hvor sanserne bliver til et søge apparat. ( så begge dele er ok og muligheder). I virkeligheden også en beskrivelse af niveauer i bevidstheds universet).s.43

# Livsytring i modsætning til refleksion: I den suveræne livsytring er vet menneske uden videre sig selv og behøver derfor ikke at reflektere over, hvordan det bliver sig selv. Når et menneske blot realiserer sig i livsytringen, så sørger livsytringen for, at mennesket bliver sig selv. I modsætning til Kierkegaard; for ham er det af eksistentiel betydning, at et menneske skal reflektere over, hvordan det bliver sig selv.s.51

# Forståelse kan bestemmes som enhver menneskelig aktivitet, der ved sprogets hjælp kan føre til indsigt og disse aktiviteters nedslag i sprog og hansling. s.55

# Opmærksomhed er bevidst sansning.

# Åndelig omsorg kræver viden og opmærksomhed. Når sygeplejersken i sin omsorg er sanseligt åben for hele patienten (og dermed også for patientens livssyn), bliver åndelig omsorg en fuldgyldig og naturlig del af omsorgen i sygeplejen.

Om Katie Eriksson

* I bogen det lidende menneske giver hun udtryk for ønsket om et paradigmeskift i sygeplejen, så det er det lidende menneske, der bliver sygeplejens fokus og ikke sygdomsdiagnoser og sygdomssymptomer.s.59

* Katie tænker ud fra individet og individets egen eksistens.s.60

* I det åndelige livsrum er kernen den enkeltes relation til den abstrakte anden, dvs. menneskets gudsforhold og den personlige tro. I det psykosociale livsrum finde den konkrete anden, dvs. mor, far, søskende, venner etc..s.62

* Fra Viktor Frankl henter hun tre værdikategorier i livet:

• Der er de skabende værdier. dvs. værdier, som realiseres i handling
• Der er oplevelsesværdierne, f.eks. oplevelsen af kunst og natur
• Der er holdningsværdierne.
• Frankl har den opfattelse, at hvis mennesket ikke kan ændre omstændighederne, så kan det ændre holdnign til omstændighederne.s.64

* Lidelsens drama i tre akter:

• Bekræftelse af lidelsen
• Selve lidelsen, dvs. tid og rum til at gennemleve lidelsen
• Forsoningen, dvs. vejen frem til ny helhed. s.66

* Forsoning og integration. Katie Eriksson skriver om ordet forsoning, at det godt kunne erstattes af integration, da forsoning antyder en teologisk sammenhæng, men integrationen virker så teknisk, og hun vil gerne referere til, at menneskets helhed genskabes. Denne helhed omfatter menneskers værdighed som hellig.

* Forsoning betyder, at man finder et "nyt liv", der sker en forvandling, man danner en ny helhed af det liv, hvor noget definitivt er gået tabt.s67

* Lidelsens tre niveauer:

• At have en lidelse
• at være i lidelsen
• at vorde i lidelsen s.67

* Fint lille afsnit om medlidenhed på side 69, om barmhjertighed, medfølelse og sympati som dybere end empati, som mere er en psykologisk indlevelse i den andens situation.

Derefter en fremragende gennemgang af Erikssons baggrund i Søren Kierkegaard og senere Joyce Travelbee med baggrund i Victor Frankl. Derfra blot et citat:

"Det moderne menneske fyldbyrder sit liv i den horisontale dimension i stedet for den vertikale. I sit fremskridt forandrer mennesket den verden, det møder, ved at gøre alt til redskab. Dette forandrer igen mennesket, som i sidste ende selv bliver redskab, men hvad det skal bruge det redskab til, ved det ikke. Mennesket er blevet rastløst, og i denne rastløshed kan det ikke besinde sig på dybets dimension." s.103

Jeg tænker bogen kan anvendes som en grundbog i længerevarende kursusforløb, hvor de som arbejder med mennesker eller leder dem, der arbejder med mennesker, sammen med afsnit fra Daniel Goleman: Social intelligens (den er så tyk).

Diasent - baggrunden

Begrebet diasent udviklede jeg i forbindelse med mit arbejde som konfliktmægler. I konflikter - og i udviklingsarbejde - handler det om at skabe samtalefelter, som kan føre til forståelse af den udvikling som fællesskabet og de enkelte er på vej igennem.

Der viste sig 3 vigtige samtalefelter.

Diapraksis feltet - hvor vi spørger ind til og taler om, hvad det er de forskellige i fællesskabet gør og gør sammen. Deres praksis afdækkes - ikke for mæglerens skyld, men for fællesskabets skyld.

Dialog feltet - hvor vi spørger ind til og taler om, hvordan kommunikationen er i fællesskabet. Hvad siger I til hinanden og hvad forstår I ved det i siger til hinanden. Kommunikationen afdækkes - ikke for mæglerens skyld, men for fællesskabets skyld.

Diasent feltet - hvor vi spørger ind til, hvordan hver enkelt i fællesskabet har det - og har det med hinanden. Det handler om skyld og skam. Det handler om sår og sårbarhed. Det handler om magt og afmagt. For nu blot at nævne nogle af temaerne. Fællesskabets energifelter - måske kunne vi kalde det "ånden i fællesskabet" - afdækkes - ikke for mæglerens skyld, men for fællesskabets skyld.

Samlet sker der en afdækning af fællesskabets kultur og kulturens bærende elementer, sådan som den er, når fællesskabet er på vej gennem en krise. En krise kan have karakter af en konflikt eller blot have karakter af erkendelsen af en nødvendig udvikling, for at fællesskabet kan komme videre.

Senere har jeg udviklet begrebet diasent, på samme på som begreberne fællesskabets praksis og fællesskabets dialog forlængst er udviklet.

Denne udvikling afpejles i andre indlæg.

Forandringens veje

Jeg tænker at forandringer sker hele tiden, hvert sekund. Nogle bevidste andre ubevidste. Nogle erkendte, andre uerkendte. Men alligevel tænker jeg i tre principielle forandringsveje for mennesker og fællesskaber.

Den ene vej er instrumentel og går gennem bevidste og aftalte forandringer.

Forandringer som skyldes regler og aftaler. Det kalder vi loven, men også den del af loven som handler om moral og etik. Eller den del som handler om realisering af fællesskabet mål. Hvor målet er i fokus og bestemmer vejen. Det kan være forretningsmæssige mål, regler og aftaler. Det kan være religiøse mål, normer og etik. Det kan være idealitiske mål, normer og etik. Det vi gør i foreninger, organisationer og virksomheder. Vi opstiller mål og værdier og søger derfra forandringens veje - og gerne gode veje hen mod mål.

Hieraki og fader / moder rollen er en mulighed - demokrati er en anden mulighed.

Den anden vej er kreativitetens vej eller nyskabelsens vej.

Det er en særlig vej, som åbner bevidstheden mod det som fremtiden bærer i sig og som fra en dybere sindstilstand søger mod fremtiden.

Denne vej har fokus på vejen - ikke målet. Den kombinerer bevidstheden grænseløse kreativitet med den virkelighed som er lige nu. Den lader kreativiteten være i fokus frem for at målet er i fokus. Vinden blæser derhen, hvor den vil. Fra dybere kilder i sindet søger du og fællesskabet at skabe bevidsthed om nye veje ind i fremtiden. Disse veje kan testes og siden måske realiseres. Vi kunne kalde det kreativ fornyelse af krop og sind.

Bevidsthed er det som er i sindet af bevidsthedsindhold - erkendt som uerkendt.

Sindet er det felt som bevidsthedsindholdet arbejder i og som i udgangspunktet er evigt og uendeligt og dermed afspejler verden i al sin mangfoldighed og udfoldelse. Jeg er i verden og verden er i mig.

Den tredje vej er sjælens vej

Den guddommelige vej. Her forbinder du sjælen med evigheden og uendeligheden. Du sætter dig ud over fødsel og død og du sætter dig ud over stedets begrænsning. Bevidstheden udfolder sig i uendeligheden - den grænseløse verden - og i evighedens verden som er uden begyndelse og uden ende. Det er - som end blot - den verden som er. Sindet i nuet i fortid og fremtid. En væren i gud. Eller en væren i universet.

Sjælen er et centralt felt i sindet som forbinder dig med universets evige og uendelige realitet. Et univers som skabes og fornys hvert sekund og som gerne vil bringe dig og dine sjælelige fællesskaber på samme vej som universet. Det forbinder dig simpelthen med universet som det er og den evige forandring og fornyelse som universets udfolder. Det er du en del af. Og den del af sindet som følger det er din sjæl.

Til slut blot lidt ord fra salmen dejlig er jorden, hvor du kan meditere eller reflektere over hver enkelt linie og til sidst over helheden:

Dejlig er jorden -
Prægtig er guds himmel -
Skøn er sjælenes pilgrimsgang

Gennem de favre riger på jorden -
Går vi til paradis med sang.

Ud af dogmatikken - ind i livet

Ud af dogmatikken - ind i livet
Et omdrejningspunktet for udvikling.

Det handler ofte om at forelade faste og tilvante mønstre i handling, kommunikation og tænkning og bevæge sig ind i nye handlinger, kommunikation og tænkning.

Gerne nye hver gang, således at det bliver livets nærvær som skaber udgangspunktet for det vi gør, siger og tænker.

Derfor udtrykket diasent - som er sammensat af de 2 ord - dia, som angiver at der er tale om noget som sker mellem mennesker og ordet present, som angiver nærværet og livet med det som er. Det som mange kalder nuet. Ikke en let sag, fordi vi er så vant til at analysere, frem for at følge vores hjerte og hjertes nærvær.

I bund og grund handler det om at etablere det mod og den frihed som giver dig nye valgmuligheder, når det er nødvendigt at forlade gamle mønstre for at lade nye mønstre komme til.

Fornyelse gennem fordybelse

Nelson Mandela om ensomhedens mulighed

Hans påtvungne retræte og ensomhed gav nye muligheder og ny forståelse.

I 1985 bliver Mandela flyttet fra Robben Island og bort fra sine venner til en 3 værelses lejlighed (husarrest) i byen Poolsmoor. Han ved ikke hvorfor regeringen har flyttet ham. Han skriver

"Det ville være forkert at kalde det en åbenbaring, men i løbet af de næste par dage og uger begyndte jeg at forstå noget om mine nye forhold. Jeg fandt ud af at forandringen ikke var et tab, men en mulighed. ...

Min ensomhed gav mig en vis frihed, og jeg besluttede mig for at bruge den til noget, jeg havde tænkt over i lang tid: Indlede diskussioner med regeringen.

Jeg konkluderede, at den tid var kommet, hvor kampen bedst kunne føres videre gennem forhandlinger.
Hvis vi ikke snart påbegyndte en dialog, ville begge parter snart blive kastet ud i en mørk nat af undertrykkelse, vold og krig.

Min ensomhed ville give mig lejlighed  til at tage det første skridt i denne retning uden den form for granskning, der måske kunne ødelægge sådanne forsøg."

Kilde: "Vejen til frihed", 1994 udgave side 491

Livet er skabelsens proces

“Livet er skabelsens proces i samværet med andre – hele tiden i bevægelse og forandring".

(Steen Clausen - inspiration: Axel Honneth ”Behovet for anerkendelse”, Hans Reitzels Forlag)

Nytårshilsen 2013 - Livet er menneskers lys

Lyset skinner i mørket og mørket greb det ikke. Johs 1,4

En fattig og en undertrykker kan mødes, Herren giver begges øjne lys

Ordsprogenes bog 29,13

Konfliktmæglere og brobyggere må arbejde med lyset i tillid til, at lyset skinner i mørket og i tillid til at undertrykte og undertrykkere - ofre og gerningsmænd kan mødes, og se hinanden i øjnene.

Jeg medtager et citat fra Nelson Mandela fra bogen: "Vejen til frihed"

side 491 i førsteudgivelsen fra 1994

I 1985 bliver Mandela flyttet fra Robben Island og bort fra sine venner til en 3 værelses lejlighed (husarrest) i byen Poolsmoor. Han ved ikke hvorfor regeringen har flyttet ham. Han skriver

"Det ville være forkert at kalde det en åbenbaring, men i løbet af de næste par dage og uger begyndte jeg at forstå noget om mine nye forhold. Jeg fandt ud af at forandringen ikke var et tab, men en mulighed. ... Min ensomhed gav mig en vis frihed, og jeg besluttede mig for at bruge den til noget, jeg havde tænkt over i lang tid: Indlede diskussioner med regeringen.

Jeg konkluderede, at den tid var kommet, hvor kampen bedst kunne føres videre gennem forhandlinger.  

Hvis vi ikke snart påbegyndte en dialog, ville begge parter snart blive kastet ud i en mørk nat af undertrykkelse, vold og krig. 

Min ensomhed ville give mig lejlighed  til at tage det første skridt i denne retning uden den form for granskning, der måske kunne ødelægge sådanne forsøg."

Håbet og mødet mellem mennesker

Om det som bliver til - og skabes - i mødet mellem mennesker - et notat til videre inspiration

En sætning, et udsagn fortæller mig, at det som er vigtigt for mennesker skabes mellem mennesker - i relationen som vi siger - eller i fællesskabet mellem mennesker. Det kommer ganske enkelt ikke til eksistens uden medmenneskets deltagelse.

Hvordan kan vi bevare håbet, når I ikke tror på os?

Udsagnet viser tydeligt at håbet kommer til stede i mellemværendet med andre - eller et andet - menneske. Håbet skal modtages og anerkendes. Når vi respekterer de håb, som andre frembringer kommer håbet til eksistens, så får det liv. Ikke som realitet - men netop som håb. Noget jeg kan leve på. Håbe på. Den der modtager, anerkender håbet skal jo ikke tro på at det bliver en realitet, men skal ladet håbet leve som håb, som noget der kan forstås som håb, og som der kan udvikles som håb. En samtale om håbet kan medvirke til at udvikle håbet og gøre det livskraftigt for den som håber. Det er jo netop også på denne måde at vi er i hinandens vold og er hinandens skæbne. På den måde lever vi i og med hinanden.

Udsagnet er et råb om hjælp - et råb om anerkendelse - så mød mig dog kære menneske og lad mit håb få liv!

Ved mødet med andre mennesker, citerer jeg ofte et par salmelinier, som inspiration til de møder jeg enten som konfliktmægler eller sparringpartner for andre skal indstille mig på - mentalt forberede mig på. Her er det jo ikke noget konkret der fordres, men mere et nærvær og engagement. For at komme i den rette stemning er en af metoderne at meditere over linierne:

Hvorledes skal jeg møde og favne dig min skat?

Dette er en meditation som hjælper mig til at intonere sammen med det andet menneske. Ikke for min skyld eller for den andens skyld, men netop for vor skyldighed mod hinanden. En mulighed for at du og jeg sammen kan skabe - skabe det som livet kan give os.

I kontakt med universet og et spørgsmål

"Er livsmening noget, vi selv konstruerer og forhandler os frem til, eller er det noget, vi opdager eller modtager og nærmere må lytte os frem til."
Sådan spørger Finn Thorbjørn Hansen på side 221 i sin bog: "At stå i det åbne"

Spørge Jørgen: Når mit møde med et andet menneske er svært - kan jeg spørge

I mine fællesskaber og relationer kan jeg spørge:

• Hvad skal jeg lære af dette møde ?
• Hvad skal jeg lære af dette menneske ?
• Tænk over, hvad meningen kan være med dette møde ?
• Hvad skal jeg erfare om mig selv, når jeg tildeler skyld og skam til den jeg møder eller mig selv ?
• Hvordan er det nu jeg tolker det jeg møder ?
• Når negative billeder dukker op, hvad er da det positive modstykke ?
• Kan jeg ændre den anden ? eller kan jeg kun ændre det jeg tænker om den anden ?
• Ser jeg den anden eller ser jeg kun det jeg ønsker at se eller det jeg forventer at se ?
• Hvad er det jeg viderebringer til verden og andre ? Negative billeder ? Positive billeder ?
• Og hvornår er det sandt det jeg viderebringer ?
• Bidrager jeg til løgnen eller sandheden om det andet menneske eller verden - ved det jeg siger og viderebringer ?

Mit Møde med mennesker og verden - kan være en udfordring - en læreproces

Forsoning som genforening

Forsoning i almindelighed

• Forsoning betyder , at to parter, som hører sammen, genforenes, efter at de har været adskilt fra hinanden.
  
• Forsoning er der først tale om, når det, der har været imellem dem, er en del af deres indstilling til hinanden.
• Til forsoning hører også, at de to, som forsones, oprindeligt står hinanden nær, gennem venskab, slægtsskab o.s.v..

Forsoning i kristendommen

• Den forsoning, der er tale om i kristendommen, er forsoningen mellem Skaber og skabning, mellem Gud og menneske.
• Evangeliet - det glædelige budskab - er, at det er Gud, der tilvejebringer forsoningen med mennesket, og dermed fjerner al skyld fra mennesket i relation til gud som skaber. En frihed og fred til mennesket i al taknemmelighed.

Inspiration: Forsining og forligelse af Lars Blinkenberg, 1979

Forståelse og liv - Dansens poesi

Livet skal ikke forstås - livet skal leves.
Det sagde Johannes Møllehave i en nytårsprædiken nytårsnat. På den ene side har jeg det fint med at livet skal leves. Det kan ikke leves med fornuft og forståelse alene. Der hører meget mere til, som slet ikke kan favnes af forståelse, fornuften eller følelser. Så på den led rigtigt. Men livet leves også i forståelsen, fordi forståelsen af livet og mig selv fylder ind i den måde jeg lever livet på og de domme og fordomme og glæder og sorger som jeg ser og lever livet i. Ja, den skyld og skam som jeg belemrer og udvikler mit liv i.

Derfor gjorde en tankegang om at diapraxis også kan ses som en praxis, som en aktivitet hvor teorien og forståelsen udfolder sig fra praksis og hvor praksis udfolder sig ud fra den involverede teori og forståelse.

Følgende citat fra maleren Matisse falder også ind i det mønster om livets uendelige liv med musik, poesi, historier og dans:

When Matisse was asked in a 1942 radio interview why he painted, he said:

"Why, to translate my emotions, my feelings, and the reactions of my sensibility into color and design, which neither the most perfect camera, even in color, nor the cinema can do. ... [Artists are] useful because they can augment color and design through the richness of their imagination intensified by their emotion and their reflection on the beauties of nature, just as poets or musicians do."
Quote source: Matisse on Art, edited by Jack D. Flam, page 92