Diapraxis Fornyelse gennem fordybelse 2007 -2019

"Er livsmening noget, vi selv konstruerer og forhandler os frem til, eller er det noget, vi opdager eller modtager og nærmere må lytte os frem til." Sådan spørger Finn Thorbjørn Hansen på side 221 i sin bog: "At stå i det åbne"

I mine fællesskaber og relationer kan jeg spørge: Hvad skal jeg lære af dette møde ? Hvad skal jeg lære af dette menneske ? Tænk over, hvad meningen kan være med dette møde ? Hvad skal jeg erfare om mig selv, når jeg tildeler skyld og skam til den jeg møder eller mig selv ? Hvordan er det nu jeg tolker det jeg møder ? Når negative billeder dukker op, hvad er da det positive modstykke ? Kan jeg ændre den anden ? eller kan jeg kun ændre det jeg tænker om den anden ? Ser jeg den anden eller ser jeg kun det jeg ønsker at se eller det jeg forventer at se ? Hvad er det jeg viderebringer til verden og andre ? Negative billeder ? Positive billeder ? Og hvornår er det sandt det jeg viderebringer ? Bidrager jeg til løgnen eller sandheden om det andet menneske eller verden - ved det jeg siger og viderebringer ? Mit Møde med mennesker og verden - kan være en udfordring - en læreproces

Forsoning i almindelighed Forsoning betyder , at to parter, som hører sammen, genforenes, efter at de har været adskilt fra hinanden. Forsoning er der først tale om, når det, der har været imellem dem, er en del af deres indstilling til hinanden. Til forsoning hører også, at de to, som forsones, oprindeligt står hinanden nær, gennem venskab, slægtsskab o.s.v.. Forsoning i kristendommen Den forsoning, der er tale om i kristendommen, er forsoningen mellem Skaber og skabning, mellem Gud og menneske. Evangeliet - det glædelige budskab - er, at det er Gud, der tilvejebringer forsoningen med mennesket, og dermed fjerner al skyld fra mennesket i relation til gud som skaber. En frihed og fred til mennesket i al taknemmelighed. Inspiration: Forsining og forligelse af Lars Blinkenberg, 1979

I dag bruger vi tre begreber Dialog - vi er sammen om ordet Diasent - vi er sammen med vore forestillinger og tanker om os selv, de andre og vores fællesskab Diapraksis - vi er sammen fordi vi gør og handler sammen For 2.600 år siden formulerede Lao Zio det med venlighed sådan: Venlige ord skaber selvtillid Venlige tanker skaber inderlighed Venlige handlinger skaber kærlighed Kilde: Sanna og Martin Ehdin, Det menneskelige helhedssyn, Ascheoug 2004, side 28

En hyldest til Philia og Agabe. * Der er tre græske ord for kærlighed i det nye testamente: eros (oprindelig "sjælens længsel mod det guddommelige",(nu æstetisk eller romantisk kærlighed), philia (inderlig hengivenhed mellem personlige venner) og Agabe , der betyder netop forståelse og forløsende god vilje overfor alle mennesker. Det er en uegennyttig kærlighed, som ikke sættes i bevægelse af nogen egenskab eller funktion hos dens genstand. Det er en næstekærlighed, der omfatter både venner og fjender - den "kalder alle for sin næste". Venskab er et eksperiment. Og knapt begyndt, er det ofte endt. Men spirer der en kim, som vokser og bli’r stærk. Kan det ende som et livsværk Venner er livets gødning! Du rækker dem en lillefinger. De gi’r dig hele armen, og det ganske uden nødning. Med dem som mit bagland, føler JEG mig tryg, ”mand”. Venner er der når livet vender - også på hovedet Når man tror at alting ender. Kan ikke finde ho...

I enhver uniform er der et menneske Bag enhver maske er der et menneske et menneske blandt mennesker Der er Dialog Diasent og Diapraxis

Livet skal ikke forstås - livet skal leves. Det sagde Johannes Møllehave i en nytårsprædiken nytårsnat. På den ene side har jeg det fint med at livet skal leves. Det kan ikke leves med fornuft og forståelse alene. Der hører meget mere til, som slet ikke kan favnes af forståelse, fornuften eller følelser. Så på den led rigtigt. Men livet leves også i forståelsen, fordi forståelsen af livet og mig selv fylder ind i den måde jeg lever livet på og de domme og fordomme og glæder og sorger som jeg ser og lever livet i. Ja, den skyld og skam som jeg belemrer og udvikler mit liv i. Derfor gjorde en tankegang om at diapraxis også kan ses som en praxis, som en aktivitet hvor teorien og forståelsen udfolder sig fra praksis og hvor praksis udfolder sig ud fra den involverede teori og forståelse. Følgende citat fra maleren Matisse falder også ind i det mønster om livets uendelige liv med musik, poesi, historier og dans: When Matisse was asked in a 1942 radio interview why he painted, h...