076 Hvordan møde det onde i verden: Statsminister, Dronning, præst i 2001

Uddrag af tre nytårstaler ved årsskiftet 2001/2002

Statsministeren, Dronning Margrethe II og Domprovsten om terrorangrebene på USA 11. september 2001.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen

”USA er udpeget som fjende af alverdens terrorgrupper. Det er ikke tilfældigt. For USA repræsenterer alt det, som religiøse fanatikere og herskesyge tyranner frygter og foragter. Det amerikanske samfund er bygget på idéerne om personlig frihed, demokrati, menneskerettigheder og religiøs tolerance.

I hele den vestlige verden har vi bygget vore samfund op på tilsvarende værdier. Det er de principper og værdier, som har gjort det muligt at løfte vor del af civilisationen fra fattigdom til velstand.

Det er disse værdier, vi nu skal værne og forsvare.

Vi skal kompromisløst bekæmpe terrorismen. Og den kamp mod det onde skal USA ikke stå ene om.

Danmark har sagt ja til en amerikansk anmodning om militær bistand i Afghanistan. Regeringen er også parat til at bidrage til en FN - støttet fredsstyrke i Afghanistan. Det betyder, at Danmark sender soldater og fly til Afghanistan her i begyndelsen af det nye år - at Danmark kan yde en indsats. Og til jer, der skal afsted, siger jeg: Vi tænker på jer. Vi er taknemmelige over, at I på denne måde gør en indsats for jeres land og for frihed og fred i verden.”

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II’s nytårstale

”Den tirsdag eftermiddag i september, mens vi chokerede fulgte begivenhederne i New York og Washington, blev der lukket op for frygten: Hvad ville blive det næste? Hvem kan føle sig sikker? Det véd vi ikke - det kan vi aldrig vide. Måske er det den vigtigste erkendelse, den væsentligste erfaring, 11. september har at give os. Tilværelsens usikkerhed er et af de grundvilkår, som vi i Danmark er så lykkeligt lidt fortrolige med.

Derfor er det også godt at mærke, at vi ikke har ladet os gribe af panik eller ladet os lamme, men roligt forsøger at leve videre og passer vor daglige dont. […] Historien har alt for mange eksempler på, at utryghed og frygt har givet næring til fordomme og har sået splid mellem mennesker. Det kan også ske her hos os, for vi er i dag en mere sammensat befolkning, end vi var for et par slægtled siden. I Danmark bor nu side om side mennesker, som ikke kender nogen anden tilværelse end den danske, og mennesker, som er kommet hertil med en helt anden baggrund og andre traditioner.

[...] ”Lige så klart, som vi tager afstand fra ekstreme standpunkter, må vi heller ikke lukke ører eller øjne for nogle af de forhold, som kan være årsagen til dem. Vi må lytte, også når vi er helt uenige i de synspunkter, der bliver fremsat. Vi må stå fast på de værdier, som vi i generationer har bygget vort samfund på, og imødegå de holdninger, som vi ikke kan dele.

At stå sammen er ikke noget, der gøres kun fra én side. Det kræver noget af os alle, for det er ikke altid så ligetil at erkende medmennesket bag anderledes træk og uvante skikke. ”

Domprovst Anders Gadegaard, Københavns domkirke

”HVORFRA KOMMER da dette forfærdelige onde?

Ét svar er, at det kommer fra mennesket. Mennesket er skabt fri til at gøre det gode, men har i friheden netop også muligheden for at gøre det onde – ja, kan ikke lade være med det, fordi begæret efter magt er så stærkt.”[...]”

”Gud er gået ind i kampen i verden mod det onde på menneskets vilkår. Han har taget menneskets værst tænkelige lidelser på sig. Gud er blevet medlidende – og overvandt derved lidelsen. Ikke sådan naturligvis, at lidelsen og ondskaben én gang for alle skulle være udryddet – det ved vi alt for godt, den ikke er.

Men Gud har dermed givet os en måde at leve med lidelsen og ondskaben på, så den har mistet sin altafgørende indflydelse over os. Og måden er, at også vi tager lidelsen på os, når den er uomgængelig, for livets skyld.

072 Tolstoy efter de store romaners tid

Her finder du 16 plancher om Tolstoys liv og tænkning efter hans 50 års krise. En fatastisk inspiration for moderne kristne og fredsfolk.

Hans pædagogik

Hans kristne sindelag

Hans fredsarbejde

Hans brevveksling med Gandhi

Hans verdenberømmelse 

Bliv inspireret af  de 16 plancher

038 Mandela - fra krig, undertrykkelse og vold til dialog og forhandling

Citater fra Nelson Mandela, Vejen til frihed, s. 491og 502

"Jeg konkluderede, at den tid var kommet, hvor kampen bedst kunne føres videre gennem forhandlinger. Hvis vi ikke snart påbegyndte en dialog, ville begge parter snart blive kastet ud i en mørk nat af undertrykkelse, vold og krig. Min ensomhed ville give mig lejlighed til at tage det første skridt i denne retning uden den form for granskning, der måske kunne ødelægge sådanne forsøg.

Vi havde kæmpet mod det hvide mindretalsstyre i trekvart århundrede. Vi havde været engageret i væbnet kamp i mere end tyve år. Mange mennesker på begge sider var allerede døde. Fjenden var stærk og beslutsom. Men selv med alle deres bombefly og kampvogne måtte de have fornemmet, at de stod på den forkerte side af historien.

Vi havde retten på vores side, men endnu ikke magten. Der var simpelthen ikke nogen mening i, at begge parter skulle miste tusinder, om ikke millioner af menneskeliv i en konflikt, der var unødvendig. Det måtte de også have vidst. Det var på tide at tale.

Dette ville være en meget kilden sag. Begge parter betragtede diskussioner som tegn på svaghed og forræderi. Ingen af dem kunne sætte sig til bordet, før den anden part havde gjort betydelige indrømmelser. Regeringen påstod den ene gang efter den anden, at vi var en terroristisk organisation af kommunister, og at de aldrig ville forhandle med terrorister eller kommunister. Dette var et dogme inden for det Nationalistiske Parti. ANC hævdede den ene gang efter den anden, at regeringen var fascistisk og racistisk, og at der ikke var noget at tale om, før de ophævede forbuddet mod ANC, løslod alle politiske fanger betingelsesløst og fjernede militærstyrkerne fra townshippene.”
Mandela Vejen til frihed side 491

Om den væbnede kamp - hvem undertrykker

"Det første spørgsmål, der dukkede op, var på mange måder det mest afgørende, og det var den væbnede kamp. Det brugte vi flere i måneder på at diskutere. De insisterede på, at ANC skulle give afkald på vold og opgive den væbnede kamp, før regeringen ville gå med til forhandlinger - og før jeg kunne komme til at mødes med præsident Botha. De hævdede, at vold ikke var andet end kriminel adfærd, der ikke kunne tolereres af staten.

Jeg svarede, at det var staten, der bar ansvaret for volden, og at det altid er undertrykkeren og ikke de undertrykte, der dikterer kampens form. Hvis undertrykkeren bruger vold, har de undertrykte intet andet valg end at reagere med vold. I vores tilfælde var der tale om en legitim form for selvforsvar. Jeg antydede, at hvis staten skulle beslutte sig til at bruge fredelige metoder, ville ANC også bruge fredelige metoder. »Det er Deres og ikke vores opgave at give afkald på volden,« sagde jeg.”

Sidst i brevet opstillede jeg meget skitsemæssigt nogle rammer for forhandlingerne.

Der er to politiske problemer, der skal behandles; for det første kravet om flertalsstyre i en enhedsstat, og for det andet det hvide Sydafrikas bekymring over dette krav og de hvides vedholdende krav om strukturelle garantier for, at flertalsstyret ikke kommer til at betyde, at det hvide mindretal bliver underlagt de sortes herredømme Den mest afgørende opgave, regeringen og ANC kommer til at stå over for, bliver at skabe forsoning mellem disse to positioner.

Jeg foreslog at dette forløb i to faser, hvor den første bestod i forhandlinger med henblik på at skabe de rette betingelser for forhandlinger og den anden bestod i de faktiske forhandlinger. »Jeg må påpege, at det skridt, jeg har taget, giver Dem muligheden for at komme ud af det nuværende dødvande og normalisere den politiske situation i landet. Jeg håber, at De vil benytte Dem af denne mulighed uden forsinkelser.«”

Nelson Mandela, Vejen til frihed, s. 502,

Da Nelson Mandela for mere end 20 år siden forlod fængslet blev han af en journalist spurgt: “Hvordan er det at blive sat fri”? Mandela svarer: “Jeg har været fri hele tiden.”

(Kilde ukendt)

001 Undertrykkerne og de undertrykte - Tolstoy 6 bud

Undertrykkerne og de undertrykte.

Hvad kan de undertrykte gøre.


Tolstoy har 6 bud.

1. Forbind dig med en lov som er en øverste lov og som står over magthaverne.

At folket lader sig undertrykke, skyldes en manglende fornuftig religiøs lære, som ved at forklare meningen med livet, leverer en øverste lov til vejledning for adfærd.

2. Ægte Kærlighed forbinder

Selvom livet i nationer og fællesskaber har været bundet op på tvang, er der i hver enkelt et åndeligt element, der giver liv til alt, der eksisterer, og som bestræber sig på at forbinde sig med alt liv og opnår dette gennem kærlighed.

Der er mange falske sandheder om kærlighed, der ved hjælp af straffe forsøger at tvinge mænd til at acceptere religiøse love godkendt af herskere og modstridende sandheden.

3. Kærlighedens afsporinger

Kærligheden gælder kun for det private liv i hjemmet, i modsætning til det offentlige liv, hvor alle former for vold - som fængsling, henrettelser og krige kan anvendes til beskyttelse af flertallet mod et mindretal af onde. Selvom det er i diametral modsætning til ethvert spor af kærlighed.

4. De videnskabelige begrundelser for vold

Tvang har altid eksisteret mellem mennesker - den historiske ret.

“Survival of the fittest” i naturen - bør også gælde mellem mennesker.

I det offentlige liv er det nødvendigt at undertrykke nogen for at beskytte de fleste. Og flertallets ret til at undertrykke mindretallet.

5. Bring kærligheden i spil - og du ligger ikke under for voldens tyranni.

Modstand mod aggression er ikke blot berettiget, men også nødvendigt, ikke at gøre modstand gør ondt både på altruismen og på egoismen.

Det er folk - de undertrykte, som slave binder sig selv - det er ikke undertrykkerne. Når de undertrykker sig selv, er det fordi de accepterer volden som undertrykkende. Det er kærligheden som gør fri af voldens undertrykkelse generelt.

6. Gør dig fri fra tidens lærdomme, og foren dig med kærligheden som er tilgængelig for alle og gør den obligatorisk.

Leo Tolstoys 6 punkter i brev til Gandhi 1909

Sammendrag og fri oversættelse i Tolstoys brev til Gandhi 1909 ved Steen Clausen. Hele teksten finder du her: http://www.nonresistance.org/docs_pdf/Tolstoy/Correspondence_with_Gandhi.pdf

Lev Nikolajevitj Tolstoj, i vesten også Leo Tolstoj (9. september 1828 – 20. november 1910). Russisk forfatter og politisk tænker, født syd for Moskva, Rusland. Lev Tolstoj er verdensberømt for sine romaner Krig og fred fra 1869 og Anna Karenina fra 1877. Kilde: Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Lev_Tolstoj)

Om sjælen - at være i kontakt med den levende sjæl

Jeg tænker at min sjæl ikke kan være genstand for mine undersøgelser, domme og fordomme; snarere er det mine domme, fordomme og undersøgelser som er objekter for min sjæl.

Fordybelsens ånd tvang mig til at tale med min sjæl som et levende og selvstændigt eksisterende væsen. Jeg måtte indse at jeg havde mistet min sjæl som et objekt, men i stedet fundet en levende ven.

Tolstoy: den røde bog side 232,2