17. december 2016

Bevidsthedernes bevidsthed

Bevidsthedernes bevidsthed.
Det er jo de åndelige væsener, der lever i bevidstheden.
Det som styrer mennesket, når livet giver mening eller er meningsløst.
Det som skaber mening i meningsløsheden.

Bevidstheden er hos alle mennesker, og bevidsthedernes bevidsthed må svare til kvantemekanikkens anskuelsesmåde.

Jeg er i verden og verden er i mig.
Jeg er i helheden og helheden er i mig.

16. december 2016

Fasten - en del af livets rytme - før opstandelsen


Fyrre dage fra askeonsdag til påske.


"I fyrre dage var han i ørkenen og blev fristet af satan; han levede blandt de vilde dyr og englene sørgede for ham".
markus 1,13


En tid til fordybelse i mit liv og se på mønstre og vaner. I ørkenen med himlen over og jorden under. Kun natur.

Hvilke vaner og mønstre står for fald og vil jeg gerne opgive. Hvad vil jeg gerne give slip på, fordi de mønstre og vaner ikke længere er en nødvendig del af mit liv. Kan jeg takke og sige farvel til de mønstre og vaner. Det kan være i mit liv i verden mellem mennesker, men det kan også være i mit indre liv med vaneforeestillinger, billeder eller fjendebilleder.

Fastetiden kan bringe de dårlige vaner til ophør og skabe plads for nye vaner og mønstre. Som nu er nødvendige som en del af mit liv.

Det er billedet fra vinter til forår, hvor naturen fornyr sit liv. En rytme både for mennesker, dyr og planter.

Det er også det kristne billede med korsfæstelsen og opstandelsen til nyt liv. Korsfæste det materielle og ego livet og lade det erstatte af et liv i guds rige. En opstandelse.

Tilgivelse og forsoning i familien



Tilgivelse og forsoning i familien

Denne lille historie rummer i al sin enkelhed kernen i tilgivelsens og forsoningens mulighed som en befriende mulighed mellem mennesker, der er plaget af ansvar og skyld.

En historie fra mit eget liv med et af mine børnebørn. En historie fra 2012 om morfar og barnebarnet.


"Under en rejse i sidste uge, blev jeg ringet op af mit barnebarn på snart 5 år. Det var moderen - min datter - som ringede op og fortalte at mit barnebarn havde noget han ville fortælle. Jeg fik Filip - som han hedder - i røret og jeg spurgte hvor han var og fortalte hvor jeg var. Så vi havde sådan en indledende snak. Jeg vidste jo ikke hvad det handlede om. Så med lav stemme afbrød han denne mere overfladiske samtale og sagde: "Morfar der er noget jeg skal fortælle dig." - Min datter og 2 børnebørn og jeg er naboer og går ind og ud af vore huse. De kender reglerne hos morfar og de kender de andre regler hos mor og far. - Med bedrøvet stemme fortalte han nu, at han var kommet til at ødelægge noget ved skurvognen. Han var tydeligt ked af det. Han var kommet til at ødelægge nogle brædder som sidder rundt om skurvognen. Nå - jeg tog det ovenfra og sagde, så må vi se at få repareret det, når jeg kommer hjem. Hele stemningen løftede sig hos Filip og med stor glæde i stemmen sagde han: Så kan vi gøre det sammen. Ja, sagde jeg det er en god ide. Det gør vi når vi kommer hjem. Så spurgte han lidt til hvornår jeg kom hjem og hvor lang tid der var til mandag."

Her er det jo tydeligt at han har noget på spil i forhold til sin morfar som han holder meget af. Han har været ubetænksom og rygget nogle gamle brædder af. Mor har skældt ud og nu fået drengen, som er ked af det til at ringe til morfar.

Værens øvelse - for kirke og menighed


At være - væren - fællesskab

Filosofér

Hvad er det at være menighed?
Hvad er det at være kirke ?
Hvad er det at være kristen?
hvad er det at være menneske?

Ja - hvad er det at være…..menighed, kirke, kristen, menneske


Min væren som menneske!
Min væren som kristen!
Min væren som kirke!
Min væren som menighed!

Ja - hvordan har jeg det som…… menighed, kirke, kristen, menneske

Menighedens fællesskab
Kirkens fællesskab
Kristent fællesskab
Menneske fællesskab

Ja - hvordan har……….. fællesskab det

Jesus Kristus sætter dig fri - en bøn



Jesus sætter det åndelige liv frit. Gør det fri for grænser. Han hudfletter åndelige dogmer og regler som forhindrer den fri udfoldelse. Du må ikke. Det åndelige sætter fri til at følge naturens og det vi kalder Guds kald eller universets kald.



Han sætter kærlighedens kræfter og barmhjertighedens kræfter fri. Det der i virkeligheden er fællesskabets kræfter. Dem sætter han fri. Han gør det selvindlysende at sådan må det være.

Bøn 
Herre Jesus Kristus, forbarm dig over mig og skab i mig frimodigheden til at gå kærlighedens veje

Ledelse af nyskabelse - lederen som jordemoder



Når du leder mennesker gennem en fornyelsesproces skal det ske med samme varsomhed, opmærksomhed og glæde som jordmoderen har, når hun som fødselshjælper hjælper moderen med at føde sit barn.

Velfærd - omsorg, medfølelse og kærlighed


Omsorg og medfølelse og kærligheden og varmen i fællesskabet har vi alle del i - rig som fattig. Det kan ikke ydes af institutioner og strukturer. Kærligheden gives og modtages som kærlighedens gerninger mellem mennesker. Fællesskabet i familien og fællesskabet mellem venner er grundstammen. Det er den gensidige kærlighed og afhængighed mellem mennesker der skaber liv i livet.

Fællesskabets Velfærd og velfærdpolitik handler om penge og det som skabes gennem penge og økonomi. Ydes af staten, kommunen, forsikringer eller rige fonde.

Fællesskabets velfærd og velfærdspolitik kan være en ramme hvori venskab og kærlighed kan finde sin styrke.





I guddommeligt flow

En efterfølgende note til bogen: Et brev om humanismen af Martin Heidegger

Mennesket er - og kan ikke skabe sig selv
Mennesket er skabt - gudskabt - naturskabt - kald det hvad du vil
Mennesket er skabt
- indlejret i relationen til andre mennesker
- indlejret i relationen til naturen
- indlejret i skabelsens værk som hele tiden er under udfoldelse og udvikling.

At være til stede i denne bevægelse, at se sig selv som deltagende og værende i denne ejendommelige skabelsesproces - er det guddommelige menneske.
Det er at se sig selv og andre og naturen som gudsskabt og helligt.

Øvelsen og meningen med fordybelsen i det meditative felt er netop at bringe sin egen eksistens i flow - i et dybt levende liv med det som er lige nu - og dermed skabe den mening som ligger i livet. Eller det er jo blot at bringe sit eget liv lige nu i overensstemmelse det universelle liv i din eksistens som du er en del af.

Så på den ene side kan du forbinde dig med hele universet og menneskene og naturen og elske din næste som dig selv - på den anden side og det skriver jeg om her - kan du bringe dig i flow med det liv som du er skabt fra og af - din personlige fortid - og det liv som er lige nu - vel vidende at livet står foran dig. Det er dit liv i flow med gud. Elske gud - elske verden - og se din næste med det samme liv som nu er dit liv - i sin grund. Vi har som mennesker alle det samme i os.

Inspiration: 1 mosebog kap 1 vers 27.

Efter at gud i vers 26 har skabt alt levende i naturen så vender gud sig i vers 27 og starter med ordenen: "Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os".


Dette lille ord os betyder alt. Vi er en del af naturen - derfor skal vi også respektere naturen som vores skaber. Se det giver dyb mening.

Vespermeditation og bøn

Jeg vil gerne ændre vespermeditationen så den starter med en bøn. Ikke den stive oplæsning af en tekst fra den kommende søndag, men en bøn formuleret over den kommende søndags tekst.

En kerne i bønnen er at den skal bringe min sjæl og krop hen i et billede hvor jeg er opmærksomhed på hvordan jeg har det lige nu som en del af den bevægelse og det flow som jeg er fra jeg fødes til jeg dør - lige der hvor jeg er i den bevægelse.

- altid starte med en kort opmærksomhed hvordan du sidder med opret krop, ryg og gerne med god jordforbindelse

- opmærksomhed på din krop - følg de enkelte dele af kroppen rundt - jeg synes man skal vælge sit eget tempo

Det er det forberedende hvor jeg gør mig klar til meditationen.

Forud for dette mere kropslige - eller måske efter - kan du bringe dig i flow med skabelsen og der hvor du er lige nu i din skabelse. Du er jo i bevægelse livet igennem fra fødsel til død. Fra barn til voksen til ældre.

Bringe dig ind i det flow, se dig selv i øjnene som det gudskabte barn du er. Det levende liv som er din lod i livet. På godt og ondt. Lad det være som din udfordring i livet - som guds udfordring til dig.

Skabelse og liv

Livstræet i Mounda Indien



Skabelse er liv
Liv er skabelse
Hele tiden - kontinuerligt -
Det er vejen du er på i livet
Livets vej

Steen

13. december 2016

I nat blev det klart


I nat blev det klart
Bevidstheden klarer det ikke
Forestillinger og fantasier rækker ikke
Jeg savner dig og
Savnet forsvinder ikke ved egne øvelser
Savnet forsvinder når vi er sammen
Længslen efter dig er

Jeg længes
Jeg er - når jeg er sammen med dig
Derfor er det fællesskabet
Vores fællesskab
Som er livet
Det som jeg lever og gror i og af
Åh – du min elskede

jeg elsker dig
Min elskede

Steen

Indiske tanker om Etik, grådighed og uærlighed i erhvervslivet

Indiske tanker Om etik, grådighed og uærlighed i erhverslivet
En oversættelse af en artikel i India Times.

Dens konklusion ligger besnærende nær den kristne opfattelse omkring de 7 dødssynder. Den fortæller også, hvordan man kan arbejde med dette begær. Det centrale her. Nedenfor hele artiklen.

”For at opretholde en god karakter, må vi overvinde KARMA, altså begær eller selviske begær. De fleste mennesker tror, Karma betyder bare seksuel trang, men det henviser blot til en overvældende ønske om noget, som begær efter magt. Grådighed, uærlighed og korruption er alle biprodukter af begær. For at være lykkelig, succesfuld og velsitueret, siger Gitaen at man må kontrollere sit begær.

Gitaens svar på de etiske svigt og undergang i selskaber og samfund og familie er at styre sanser med åndelig styrke. Etik er knyttet til åndelighed. For de sidste århundrede eller mere har vestlige virksomheder adskilt arbejde og åndelighed. Kurukshetra handler også om tankekontrol. Hver eneste af os, som ledere eller medarbejdere, kæmper vores egen kamp, vores egen Kurukshetra. Gitaen kan hjælpe os med at lære at regulere vores sanser, kontrollerer vores sind og få åndelig styrke.

Gitaen er så frisk i indsigt og så relevant i dag som den var 5.000 år siden. Hvis kun hver manager, administrator, politiker, medarbejder, arbejdstager og andre ser Gitaens budskab og tilbringer et par minutter dagligt med reflektion over dens budskab, kan man opleve en positive forvandling. 

Hvem ønsker ikke at være disciplineret, og bringe fred og harmoni i et sekulært miljø?”

Kort betyder det jo at du hver dag må se på din egen grådighed, uærlighed og korruption (i den betydning at du gør det for pengenes skyld og ikke af andre gode grunde). Et par minutter kan være meget og derefter tage ansvar for, at du udfolder dine aktiviteter fri af grådigheden og uærligheden.










Bhagavad Gita og forretningsetik
5 Jan, 2011 India Times [Arun K Gupta]

Gitaen og forretningsetik
Ordet 'etik' stammer fra det græske ord "ethikos«. Det henviser til ens moralske karakter og den måde, som samfundet forventer folk til at opføre sig i overensstemmelse med anerkendte principper.

Forretningsetik er koden for god adfærd, som en virksomhed overholder i sin daglige kontakt med både andre virksomheder og med kunderne.

De fleste filosoffer konkluderer, at etiske svigt opstår på grund af manglende karakter. Retskafne mennesker vil leve etisk. Derfor er vi nødt til at tænke på den ønskede dyder og hvordan man kan udvikle disse dyder.

I Aristoteles 'dyder for bystaten indgår omtanke, retfærdighed, mod og selvbeherskelse. Kristne tilføjede tro, håb og kærlighed. Over tid, blev en række andre tilføjes - medfølelse, gavmildhed, empati, gæstfrihed, beskedenhed og høflighed.

I den måned, Magha (december) for 5000 år siden, på slagmarken i Kurukshetra lige før starten af Mahabharata krigen, skitserer Krishna for Arjuna et etisk system, der stadig gælder..


I Bhagavad Gita, fortæller Krishna Arjuna ikke blot om, hvordan man opbygger sin karakter, men også den egentlige årsag til etiske svigt og hvordan man kan undgå dem.

Krishna skitserer 26 kvaliteter for en gentleman - at være barmhjertig, lydig, sandfærdig, retfærdig, hellig, storsindet, milde manerer, renhed, enkelhed, velgørende og fredelig. Han burde have overgivet sig til Gud og ikke være grådig eller omklamrende, men forblive stabil og beslutsom, fri for de seks dårlige egenskaber, ikke grådige, ædru, respektfuld, ydmyg, brav, medfølende, venlige, veltalende, ekspert og kortfattet.

Det er nemt at give en liste over positive kvaliteter, som vi alle kan blive enige om. Men selv om hundredvis af undervisere arbejde dag og nat for at lære folk god karakter, når det virkelig betyder noget, folk karakter stadig ikke. Hvorfor?

Krishna svar i kapitel tre, vers 37 og 38: "O Arjuna, er det begær ... senere omdannet til vrede, som er alt-fortærende syndige fjende af denne verden. Som brand er dækket af røg, da et spejl er dækket af støv, eller som fosteret er omfattet af livmoderen, er det levende væsen på samme måde omfattet af forskellige grader af denne lyst. "

”For at opretholde en god karakter, må vi overvinde KARMA, altså begær eller selviske begær. De fleste mennesker tror, Karma betyder bare seksuel trang, men det henviser blot til en overvældende ønske om noget, som begær efter magt. Grådighed, uærlighed og korruption er alle biprodukter af begær. For at være lykkelig, succesfuld og velsitueret, siger Gitaen at man må kontrollere sit begær.

Gitaens svar på de etiske svigt og undergang i selskaber og samfund og familie er at styre sanser med åndelig styrke. Etik er knyttet til åndelighed. For de sidste århundrede eller mere har vestlige virksomheder adskilt arbejde og åndelighed. Kurukshetra handler også om tankekontrol. Hver eneste af os, som leder eller medarbejder, kæmper vores egen kamp, vores egen Kurukshetra. Gitaen kan hjælpe os med at lære at regulere vores sanser, kontrollerer vores sind og få åndelig styrke.

Gitaen er så frisk i indsigt og så relevant i dag som den var 5.000 år siden. Hvis kun hver manager, administrator, politiker, medarbejder, arbejdstager og andre ser Gitaens budskab og tilbringer et par minutter dagligt med reflektion over dens budskab, kan man opleve en positive forvandling.


Hvem ønsker ikke at være disciplineret, og bringe fred og harmoni i et sekulært miljø?”



Den USA-baserede forfatter er ISKCON medlem af og konsulent på nutidige forvaltning spørgsmål baseret på de Gita. arungupta108@yahoo.com



Bemærkning:









Det svarer lidt til den sidste del af fadervor:


”Fri os fra det onde, thi dit er riget, magten og æren i al evighed.”


Det sætter netop en sammenhæng mellem begæret efter at blive rige, få magt og ære sammen med ondskab. Når vi overgiver ønsket om rigdom, magt og ære til gud, kan vi slippe ud af det ondes favntag i os. Det er en måde at undgå at blive grebet af det onde, når noget går skævt for os selv – eller vi vil pryde os med lånte fjer. Lånt af gud, som rigdommen, magten og æren tilhører. Derved kan jeg blive fri og frelst.

Kilden til kosmos og liv - indisk tankegang





Historien om universet begynder med historien om lyset. Det fortæller Henryk Skolimowski i sin nye bog. ”Let there be light. The Mysterious journey of cosmic creativity”. Bogen udfolder universets kreative kraft.

Lys er altgennemtrængende og altskabende. Kilden til alle kilder. Universet er en fotosfære, lysets hjem. Fotosyntese er begyndelsen på historien som befrugtede Jorden med liv. Udviklingen af levende systemer i kosmos grænseløse tomhed blev en nødvendighed på universets rejse.



Evolution er den anden altgennemtrængende kraft i universet, som hjælper universet til at vokse, udvikle sig og til at komme ind i en tilstand af dynamik. Alting fornyr sig takket være evolutionen. Evolutionen har arbejdet lige siden lyset skabte det. På sin evolutionære rejse, blev universet befrugtet, og der blev liv på planeten Jorden. Lyset skabte liv og evolutionen nærede det.

Tid er den tredje altgennemtrængende faktor, der påvirker universets kreative rejse. Universel Time Scale (UTS) er forskellig fra den jordiske tid. Alle universelle fænomener foregår i UTC. Evolutionens kreativitet udvikles i tiden. Tid er det hjul der fortsætter evolutionen. Tid bestemmer eksistensens former til hver en tid, "Tiden er en ødelægger af verdener," siger Lord Krishna siger i Bhagavad Gita.

På ethvert tidspunkt, er universets tilstand resultatet af den kombinerede virkning af LET - Lys, Evolution og Time.

Universet er integreret og arbejder som en helhed. Evolutionens kreativitet udfolder sig også i helheden.

Udviklingen af den menneskelige art er ikke blot en perifer udviklingsproces. Evolutionen virker successivt og transcendentalt. Menneskets art udfolder sig også successivt og transcendentalt og universets evolution sker også gennem menneskehedens evolution. I følge Skolimowskis doktrin er universets mening at skabe intelligent liv. Et meget interessant træk ved det menneskelige sind er dets deltagende natur. Skolimowski siger, at det deltagende sind er stort og opfindsomt som selve universet; for universet er en form for sind.

Den menneskelige hjerne er et af de mest spændende organer i naturen og er en unik gave til universet. Det er en vidunderlig udforskning af kosmos. Faktisk afslører evolutionen sig selv og sine hemmeligheder gennem den med mennesket forbundne hjerne og et unikt system kaldet sindet forbundet med kraften som opfatter alle processer i sine omgivelser og i hele universet og dets undere. Vores sind føler pulsen på kosmos og forsøger at løse puslespillet og løse dets dilemmaer.

Livet elsker livet, siger Skolimowski. Livet har også en tendens til at forblive i en tilstand af forbedring. Evolution fra ikke-levende til at levende systemer i universet, betyder at livets lov er frugtbargørelse af universet, som måske er det endelige mål for kosmisk kreativitet. LET - som frugtbargør universet har nødvendigvis brug for mennesket, som har ansvaret for forvaltningen af jorden.

Det altgennemtrængende LET-menneske (Leth) har magt og potentiale til at oplade universet med liv. Det bliver mennesket universelle pligt at bevare, og fuldt ud sikre livets blomstring på jorden, sådan at den levende jord også kan sprede livets frø til andre dele af universet.

Fra: 28 Dec, 2010 India Times [Vir Singh]

(Forfatteren underviser miljøvidenskab ved GB Pant University of Agriculture & Technology, Pantnagar. Drvirsingh@rediffmail.com)
Bemærkning:
Det svarer nøje til indledning af bibelen. 
Om gud som skabte himlen og jorden. Der var mørke og gud sagde: Der skal blive lys. Og der blev lys. Og senere:

Gud sagde: Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os. De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.

Gud skabte mennesket i sit billede, i guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.

Åndelig omsorg - et resume


Åndelig omsorg - et uddrag fra bogen:

Anne Elisabeth Overgaard: Åndelig Omsorg - en lærebog.

En bog som rammer ind i bevidsthedens arbejde. 

Især den del, som handler om at komme overens med livet og livets udfordringer.

Et paradigmeskifte indenfor sygeplejen:
Fra - Til

  • behandling - pleje
  • produktion af sundhed - sansning af den syge
  • udeltagende observation - skæbnefællesskab
  • videnskab - visdom
  • videnskabelig produktion og produktiv behandling - omsorg og elementær medmenneskelighed
Åndelig omsorg er en livsfilosofisk disciplin. 
Den disciplinerede opmærksomhed, enhver sygeplejerske lægger for dagen i praksis.

Ånden i omsorg:

# Ånd er i sin kerne liv
# Åndfulde mennesker er livfulde personer
# Ånd er fællesskab om livets grunderfaringer
# ånd fører til fællesskab, gennem sproget i et levende fællesskab om basale fælles livserfaringer om liv, død, lidelse og livskrise

Åndelig omsorg er at møde mennesker i deres eksistens, i dyb nød eller glæden.

Åndelig omsorg defineres som:

# det at være opmærksom på patientens eksistentielle spørgsmål og ressourcer
# at lytte til den mening disse har i patientens livshistorie
# at hjælpe patienten i hans/hendes arbejde med eksistentielle spørgsmål med udgangspunkt i hans/hendes livssyn

Ånd og etik:

# De åndelige problemstillinger handler om patientens spørgsmål om egen eksistens,
# De etiske behandler om behandlerens eller samfundet syns
# Mange problemstillinger et etiske set fra samfundets og behandlerens side og åndelige set fra den ramte person side.

Om filosofi

Den, der driver filosofi er ikke bare interesseret, men delagtig. Det er ens egen kundskab om ens egne muligheder og om ens egen verden, man beskæftiger sig med for at afsløre ens egen natur og verdens art.s.31

Om Kari Martinsen:

# Hun kæmper mod den mentalitet i sygeplejen, hvor vi vil gøre os til herrer overpatienten. Med den åbne sansede tilgang til patienten kan vi i stedet for at være magtfulde have indflydelse på hans livsmod.

# Når vi møder den anden ved at være åbne og deltagende, så er det ikke kun et behovsvæsen vi møder, men primært et medmenneske. (insp. Løgstrup).s.40 mere om dette opgør i forhold til forskningen i sygeplejen, som ødelægger det kærlige og kontaktfulde sprog. Nu bliver vi optaget af dokumentationen og bliver derved en del af mål - middel - tænkningen.

# Møder sygeplejersken verden ud fra egen objektiverende tilgang, så vil hun møde patienten med sit analyserende blik..s.41

# Vi sanser med kroppen og udtrykker vor forståelse sanseligt med kroppen og gennem følsomme ord. Dette i modsætning til sanserne som apparater. Eksemplet med at sanse solnedgangen og bilnøglen tabes, hvor sanserne bliver til et søge apparat. ( så begge dele er ok og muligheder). I virkeligheden også en beskrivelse af niveauer i bevidstheds universet).s.43

# Livsytring i modsætning til refleksion: I den suveræne livsytring er vet menneske uden videre sig selv og behøver derfor ikke at reflektere over, hvordan det bliver sig selv. Når et menneske blot realiserer sig i livsytringen, så sørger livsytringen for, at mennesket bliver sig selv. I modsætning til Kierkegaard; for ham er det af eksistentiel betydning, at et menneske skal reflektere over, hvordan det bliver sig selv.s.51

# Forståelse kan bestemmes som enhver menneskelig aktivitet, der ved sprogets hjælp kan føre til indsigt og disse aktiviteters nedslag i sprog og hansling. s.55

# Opmærksomhed er bevidst sansning.

# Åndelig omsorg kræver viden og opmærksomhed. Når sygeplejersken i sin omsorg er sanseligt åben for hele patienten (og dermed også for patientens livssyn), bliver åndelig omsorg en fuldgyldig og naturlig del af omsorgen i sygeplejen.

Om Katie Eriksson

* I bogen det lidende menneske giver hun udtryk for ønsket om et paradigmeskift i sygeplejen, så det er det lidende menneske, der bliver sygeplejens fokus og ikke sygdomsdiagnoser og sygdomssymptomer.s.59

* Katie tænker ud fra individet og individets egen eksistens.s.60

* I det åndelige livsrum er kernen den enkeltes relation til den abstrakte anden, dvs. menneskets gudsforhold og den personlige tro. I det psykosociale livsrum finde den konkrete anden, dvs. mor, far, søskende, venner etc..s.62

* Fra Viktor Frankl henter hun tre værdikategorier i livet:
  • Der er de skabende værdier. dvs. værdier, som realiseres i handling
  • Der er oplevelsesværdierne, f.eks. oplevelsen af kunst og natur
  • Der er holdningsværdierne.
  • Frankl har den opfattelse, at hvis mennesket ikke kan ændre omstændighederne, så kan det ændre holdnign til omstændighederne.s.64
* Lidelsens drama i tre akter:
  • Bekræftelse af lidelsen
  • Selve lidelsen, dvs. tid og rum til at gennemleve lidelsen
  • Forsoningen, dvs. vejen frem til ny helhed. s.66
* Forsoning og integration. Katie Eriksson skriver om ordet forsoning, at det godt kunne erstattes af integration, da forsoning antyder en teologisk sammenhæng, men integrationen virker så teknisk, og hun vil gerne referere til, at menneskets helhed genskabes. Denne helhed omfatter menneskers værdighed som hellig.

* Forsoning betyder, at man finder et "nyt liv", der sker en forvandling, man danner en ny helhed af det liv, hvor noget definitivt er gået tabt.s67

* Lidelsens tre niveauer:
  • At have en lidelse
  • at være i lidelsen
  • at vorde i lidelsen s.67
* Fint lille afsnit om medlidenhed på side 69, om barmhjertighed, medfølelse og sympati som dybere end empati, som mere er en psykologisk indlevelse i den andens situation.

Derefter en fremragende gennemgang af Erikssons baggrund i Søren Kierkegaard og senere Joyce Travelbee med baggrund i Victor Frankl. Derfra blot et citat:

"Det moderne menneske fyldbyrder sit liv i den horisontale dimension i stedet for den vertikale. I sit fremskridt forandrer mennesket den verden, det møder, ved at gøre alt til redskab. Dette forandrer igen mennesket, som i sidste ende selv bliver redskab, men hvad det skal bruge det redskab til, ved det ikke. Mennesket er blevet rastløst, og i denne rastløshed kan det ikke besinde sig på dybets dimension." s.103

Jeg tænker bogen kan anvendes som en grundbog i længerevarende kursusforløb, hvor de som arbejder med mennesker eller leder dem, der arbejder med mennesker, sammen med afsnit fra Daniel Goleman: Social intelligens (den er så tyk).

Diasent - baggrunden


Begrebet diasent udviklede jeg i forbindelse med mit arbejde som konfliktmægler. I konflikter - og i udviklingsarbejde - handler det om at skabe samtalefelter, som kan føre til forståelse af den udvikling som fællesskabet og de enkelte er på vej igennem.

Der viste sig 3 vigtige samtalefelter.

Diapraksis feltet - hvor vi spørger ind til og taler om, hvad det er de forskellige i fællesskabet gør og gør sammen. Deres praksis afdækkes - ikke for mæglerens skyld, men for fællesskabets skyld.

Dialog feltet - hvor vi spørger ind til og taler om, hvordan kommunikationen er i fællesskabet. Hvad siger I til hinanden og hvad forstår I ved det i siger til hinanden. Kommunikationen afdækkes - ikke for mæglerens skyld, men for fællesskabets skyld.

Diasent feltet - hvor vi spørger ind til, hvordan hver enkelt i fællesskabet har det - og har det med hinanden. Det handler om skyld og skam. Det handler om sår og sårbarhed. Det handler om magt og afmagt. For nu blot at nævne nogle af temaerne. Fællesskabets energifelter - måske kunne vi kalde det "ånden i fællesskabet" - afdækkes - ikke for mæglerens skyld, men for fællesskabets skyld.

Samlet sker der en afdækning af fællesskabets kultur og kulturens bærende elementer, sådan som den er, når fællesskabet er på vej gennem en krise. En krise kan have karakter af en konflikt eller blot have karakter af erkendelsen af en nødvendig udvikling, for at fællesskabet kan komme videre.

Senere har jeg udviklet begrebet diasent, på samme på som begreberne fællesskabets praksis og fællesskabets dialog forlængst er udviklet.

Denne udvikling afpejles i andre indlæg.

Forandringens veje


Jeg tænker at forandringer sker hele tiden, hvert sekund. Nogle bevidste andre ubevidste. Nogle erkendte, andre uerkendte. Men alligevel tænker jeg i tre principielle forandringsveje for mennesker og fællesskaber.

Den ene vej er instrumentel og går gennem bevidste og aftalte forandringer.

Forandringer som skyldes regler og aftaler. Det kalder vi loven, men også den del af loven som handler om moral og etik. Eller den del som handler om realisering af fællesskabet mål. Hvor målet er i fokus og bestemmer vejen. Det kan være forretningsmæssige mål, regler og aftaler. Det kan være religiøse mål, normer og etik. Det kan være idealitiske mål, normer og etik. Det vi gør i foreninger, organisationer og virksomheder. Vi opstiller mål og værdier og søger derfra forandringens veje - og gerne gode veje hen mod mål.

Hieraki og fader / moder rollen er en mulighed - demokrati er en anden mulighed.

Den anden vej er kreativitetens vej eller nyskabelsens vej.

Det er en særlig vej, som åbner bevidstheden mod det som fremtiden bærer i sig og som fra en dybere sindstilstand søger mod fremtiden.

Denne vej har fokus på vejen - ikke målet. Den kombinerer bevidstheden grænseløse kreativitet med den virkelighed som er lige nu. Den lader kreativiteten være i fokus frem for at målet er i fokus. Vinden blæser derhen, hvor den vil. Fra dybere kilder i sindet søger du og fællesskabet at skabe bevidsthed om nye veje ind i fremtiden. Disse veje kan testes og siden måske realiseres. Vi kunne kalde det kreativ fornyelse af krop og sind.

Bevidsthed er det som er i sindet af bevidsthedsindhold - erkendt som uerkendt.

Sindet er det felt som bevidsthedsindholdet arbejder i og som i udgangspunktet er evigt og uendeligt og dermed afspejler verden i al sin mangfoldighed og udfoldelse. Jeg er i verden og verden er i mig.

Den tredje vej er sjælens vej

Den guddommelige vej. Her forbinder du sjælen med evigheden og uendeligheden. Du sætter dig ud over fødsel og død og du sætter dig ud over stedets begrænsning. Bevidstheden udfolder sig i uendeligheden - den grænseløse verden - og i evighedens verden som er uden begyndelse og uden ende. Det er - som end blot - den verden som er. Sindet i nuet i fortid og fremtid. En væren i gud. Eller en væren i universet.

Sjælen er et centralt felt i sindet som forbinder dig med universets evige og uendelige realitet. Et univers som skabes og fornys hvert sekund og som gerne vil bringe dig og dine sjælelige fællesskaber på samme vej som universet. Det forbinder dig simpelthen med universet som det er og den evige forandring og fornyelse som universets udfolder. Det er du en del af. Og den del af sindet som følger det er din sjæl.

Til slut blot lidt ord fra salmen dejlig er jorden, hvor du kan meditere eller reflektere over hver enkelt linie og til sidst over helheden:

Dejlig er jorden -
Prægtig er guds himmel -
Skøn er sjælenes pilgrimsgang

Gennem de favre riger på jorden -
Går vi til paradis med sang.

Livets kilde og jomfru Maria


Livets kilde

Den mystiske jomfrufødsel fik ny forståelse og nyt liv denne morgen.

Vi søger mod vores kilde, vores liv fra skabelsens tid i moders mave. Vi søger at realisere det som er os - og ikke bare det som andre har lagt ind i os af forældre og samfund. Det er et vigtigt og nødvendigt arbejde for at få frihed til at gøre det som skal gøres.Vi arbejder med hele vores livsforløb for at få forståelse for den jeg er og det liv jeg lever og er i lige nu.

Skabelsens kilde

Men vi kan gå dybere og søge mod skabelsens kilde. Mod selve udgangspunkter for alt liv og vækst. Det er en fordybelse i relationen mellem Jesus - guds søn - og gud. Vi kan give det mange andre navne, men lige nu bliver jeg i det kristne billedsprog. Vi går ind i selve livet og livsgrundlaget. Det at vi lever og dør. Det at jeg og du er til. Det at livet er til. Det er skabelsens øjeblik vi søger mod. Det er jo at søge mod gud, for hvem intet er ukendt og derfor kender alt. Det er også kærlighedens kilde. Kærligheden som bærer livet igennem og som ikke dør, når du og jeg dør. På samme møde som gud ikke dør, fordi du og jeg dør.

Kristus som guds søn må derfor blive skabt direkte gennem guds kraft. Ellers var jo andet skabt og dermed vil vi ikke være ved kilden. Så når vi søger mod gud og kærlighedens kilde er det for os - i den kristne tradition - at vi søger gennem Kristus - guds søn - som er skabt af gud og er gud.

Det betyder også at vi kan vende tilbage til billedet med at vi alle har et guds barn i os. Det er det guds barn vi ser, når vi ser Kristus og det er gennem guds barn - Kristus - at vi finder vejen mod gud. Der hvor gud møder os. Kristus som guds barn er åbningen. Kærligheden er de vinger som bærer os mod kristus og gud. Og som er der, hvor gud møder os. I kærlighedens og tilgivelsens univers.

En gave på dette Jomfru Marias kloster

Så selvfølgelig er Josef far til Jesus og gud er far til Kristus. Det er der Jesus bærer kærlighedens og tilgivelsens univers i sig, og det er der vi bærer kærlighedens og tilgivelsens mulighed. Det fødes ikke som barnet og dør ikke. Det lever evigt og er allesteds og universelt nærværende.

Det er lige præcis der at sammenligningen med kvantemekanikken hænger sammen. Kvanterne bærer på samme måde evigheden og det allesteds værende i sig. Det er den materielle overflade vi ser, det som fødes og som dør i den evige cyklus. Bag det ligger livets kilde som vi søger mod og drages af.

Vi har vores billeder i kristendommen og andre religioner har andre billeder. Det er i kildens og fordybelsens univers vi kan mødes og inspirere hinanden. Vores liv i kærlighedens og tilgivelsens univers.

Steen 9.september 2010

Magt og magt - mig og verden





Hvordan har du det -
 

med de andre - 
med dine fællesskaber - 
med verden ?










Magt
Jeg har magt over verden - verden har magt over mig
Jeg har ikke magt over verden - verden har magt over mig
Jeg har magt over verden - verden har ikke magt over mig
Jeg har ikke magt over verden - verden har ikke magt over mig

Magte
Jeg magter verden - verden magter mig
jeg magter ikke verden - verden magter mig
Jeg magter verden - verden magter ikke mig
Jeg magter ikke verden - verden magter ikke mig

Steen 16.september 2010

Forening med helheden - dans




Forening med helheden - en filosofisk eksistentiel betragtning

Om Dynamiske Træningsdage og Teori U træningsdage efteråret 2014
Begge handler om mødet med helheden, mødet med en ny verden på den ny verdens betingelser. Det gør U-teorien ved at forbinde sig med kilden til universet og i dynamiske træningsdage ved at forbinde sig med helhed jeg som menneske, organisation og verden er indlejret i.

Derfor bliver den fælles fordybelse og den fælles refleksion en meget væsentlig del af udviklingsforløbene. Begge træninger er jo ikke for at lære noget nyt fra en lærer, men er udviklingsforløb, hvor vi i fællesskab forbinder os med universet, helheden i livet, og den skabelse, som hvert sekund skaber det ny liv.

Det er ikke en intellektuel forening som finder sted, selvom det intellektuelle spiller en rolle. Det er heller ikke en følelsesmæssig forening, selvom følelser spiller en rolle. Det er en forening som vi ikke har ord eller kasser for, men en forening med universet og for nogle gud. Eller melodisk reflektion over temaet: “Jeg er i verden og verden er i mig”. Min sjæl ophøjer sig til helheden og helheden tager bolig i min sjæl. Det er en ny forbindelse, en ny forening, som gør mig og mit liv til et liv i skabelsens proces. Så ordet skabelse er en del af “det evige liv”, som eksisterer, når jeg er forenet med universet.

Hvordan kommer vi så nærmere fornemmelsen af helhed. Det er udfordringen på de 2 træninger.

Mit liv indlejret i organisation og mennesker. Hvordan kan jeg møde min organisation og mennesker i skabelsens øjeblik og ikke i historiens øjeblik. Det handler om at sætte mig fri af historien. Min egen og organisationens historie. Det handler om en ny fødsel, hvor det gamle er forladt og jeg forener mig med verden, mennesker og gud i skabelsens vidunder. Historien er ikke forladt, men er netop blevet historie.

Det handler for deltagerne i U-teorien i praksis om at forene sig med kilden til mit virke med organisation og mennesker. Det handler også om at forlade historier og i forbundethed med kilden skabe og søge mod nyt liv. En slags fødsel.

Hvad er det så der skal til for at det individuelt og i fællesskab sker i løbet af de 2 udviklingsforløb og træninger.

Det kan blive en kunst at erstatte årsag og virkning med skabelsens mulighed. Det er jo det som sker når vi taler om skabelse i stedet for at tale om fornyelsen, udvikling osv, som ser på og tager udgangspunkt i det som var og de ideer som det knytter an til af udvikling og muligheder.

Skabelsens øjeblik er en ny fødsel som åbner nye øjne og muligheder ud fra det som er universets og verdens liv og livsprocesser. Et nyt livsgrundlag, som hele tiden er under skabelse. På samme måde som kroppen hele tiden er under skabelse. Ja, den fornyer sig gennem 7 år. Noget hvert sekund og det langsomste hvert syvende år. Verden fornyer sig også. Det er naturens kræfter som sørger for det. Noget gør hurtigt til grunde som en del af fornyelsen, medens andet tager årtusinder. Men det sker.

Det handler om at fornemme sin intuition, som er forbundet med verdens udvikling og lade denne nye fødsel virke i sit liv, som jo så udfolder sig med vilje, følelser og engagement. Derfor er kilden, intuitionen et must at have fat i. Hele tiden. Det er det vi skal arbejde med og lære denne vidunderlige livsenergi at kende.

Musik, Dans, stilhed, fokus, fællesskab.

Mægling filosofi og praksis


Livsfilosofi – et udgangspunkt
Da jeg i år 2000 udarbejdede det kompendium og den manual som bruges i uddannelsen af konfliktmæglere i Institut for Diapraxis, var det vigtigt for mig, at vordende mæglere ikke blot lærte et håndværk med dertil hørende redskaber. Det var vigtigt at de lærte, at de som mægler blev deltagere i et menneskeligt drama, som hører livet til, og som ingen kan tage fra livet eller mennesker.

De måtte forlade rollen som tilskuere og eksperter, for hvem er eksperter på andres liv og konflikter. De måtte lære at bruge deres erfaring og menneskelige ro, som de er i besiddelse af, fordi de netop deltager i dramet med respekt og værdighed overfor de, som gennem konflikten må igennem dramet. Det hjælper du som mægler med til. Deres opgave var, som det bliver udtrykt, at være tilstede som menneske blandt mennesker.

Det var og er min egen erkendelse, at alene det dybe engagement, den hjertelige forbindelse og den medfølende indsigt i, hvad der foregår hos de konfliktende parter, er grundlaget for nye erkendelser hos parterne som kan skabe varige forandringer.

Det overfladiske kan holde nogle måneder, og skal selvfølgelig ikke afvises, men det varige kommer fra nye perspektiver og nye vinkler på parterne selv og hinanden, som kommer fra dybere kilder i mennesket.

Især var jeg glad for følgende citat fra den engelske konfliktmægler Adam Curle:

Virkningsfuld mægling

“Jeg vil gerne understrege forbindelsen mellem mægling og spiritualitet. Fred er en mental tilstand og ikke kun en social eller politisk foreteelse. Hvis jeg ønsker fred med min fjende, uden hvad vi kalder en forandring i hjertet, vil den fjendtlige indstilling bestå og senere nemt kunne bryde ud i vold.Virkningsfuld mægling afhænger derfor også af mæglerens evne til at skabe en ændring i såvel den mentale erkendelse, som i hjertet, hos dem som han mægler imellem.

Ændringerne sker ikke ved manipulation, som alle der beskæftiger sig med børn vil vide, men ved deltagende og medfølende indsigt i den andens sind. Dette er noget, som vi kun vil kunne opnå, hvis det krævende ego, til en vis grad, er blevet tæmmet, og den åndelige styrke, i samme grad, frigjort.

Man skal ikke undervurdere værdien af de konfliktløsningsredskaber, som mæglere selvfølgelig bruger. Men hvis disse redskaber er adskilt fra ethvert spirituelt grundlag, erkendt som uerkendt, vil de udarte sig til smarte tricks - illusoriske og forlorne.”

”Fra Adam Curles forord til bogen Mindful Mediation af John A.McConnell, 1995.Oversat af Steen Clausen."
Magt og menneske
"At vort liv med og mod hinanden består i, at den ene er udleveret den anden, betyder, at vore indbyrdes forhold altid er magtforhold. Den ene har mer eller mindre af den andens liv i sin magt.""Med andre ord, er det ugørligt at slippe for at have magt over det andet menneske, vi har med at gøre.""Kendsgerningen, at det ene menneske har mer eller mindre af det andet menneskes liv i sin hånd, kan vi ikke ændre. Det hører vort liv til, sådan som det nu engang er. Det er ikke i kraft af en beslutning, at vi viser tillid og udleverer os, men vi lever altid på forhånd udleverede - hvad enten det er i en flygtig stemning eller i et alt bestemt skæbnefællesskab. Det ene menneske er derfor prisgivet det andet menneskes udnyttelse."

"Af den elementære afhængighed og umiddelbare magt udspringer fordringen om at tage vare på det af den andens liv, der er afhængigt af én, og som man har i sin magt, idet det dog ud fra samme fordring er udelukket, at varetagelsen nogensinde kan bestå i for den andens skyld at tage hans selvstændighed fra ham. Ansvaret for den anden kan aldrig bestå i at overtage hans eget ansvar.""Er det ene menneske da i grænseløs forstand prisgivet det andet menneskes udnyttelse ? Har den enkelte kun valget mellem enten på nåde og - især - på unåde at være udleveret den anden, eller at øve gengæld og på sin side udnytte den andens prisgivelse i en alles krig mod alle ? Nej, så galt er det ikke, takket være ret, moral og konvention. De beskytter os, hver på sin vis, mod hinanden.""
Kilde: Løgstrup: Den etiske fordring, 1962 side 61-66"
Om workshops i mægling
"Jeg foretrak at tænke, at det som der var brug for, og som vi alle sammen har brug for, er at udvikle vores menneskelighed så fuldstændigt som muligt, vores potentiale som mennesker…..Men .. hvordan kunne jeg foregive at "lære" andre at være mere menneskelige ? Jeg var nødt til at være lige så meget som andre var. Svaret, synes jeg, var at bruge workshoppen til at give hinanden gensidig hjælp. Herfra ville læringen komme til os alle, snarere end fra en hvilken som helst formel instruktion. Faktisk ville den første lære være, at vi alle har noget at give og noget at lære."
"Kilde: Adam Curle, Another way - positive response to contemporary violence, 1995 Oversat af Else Hammerich

Forsoningens Dialog og Diapraxis


Forsoning gennem forståelse, respekt, dialog og diapraxisForsoning og tilgivelse hører livet til, og folder sig særligt ud mellem mennesker, men er også levende i andre vigtige relationer som den natur vi holder af eller den gud eller det åndelige centrum, som betyder noget for os. Så når noget har betydning for os og er en del af det levende liv er forsoning og tilgivelse en realitet. Eller rettere oplevelsen af tilgivelsens og forsoningens mulighed er reel og vigtig.

Forsoning og tilgivelse hører dagligdagen til. Og hvem har ikke såret eller krænket et andet menneske. Ofte ikke med vilje, men blot fordi vi som mennesker er sårbare. Sårbarheden er størst i de nære fællesskaber indenfor familien, hvor følelserne som oftest er på spil. Hvem kan sige sig fri for at have haft et skænderi med sin kæreste eller ægtefælles - og bagefter fundet forsoningens veje til at genoprette fællesskaber - det ægteskabelige fællesskab. Det samme gælder i forhold til vore børn. Krise, konflikt og forsoning er alle til de menneskelige udviklingsmuligheder i vores liv.

Morfar og barnebarnet
Under en rejse i sidste uge, blev jeg ringet op af mit barnebarn på snart 5 år. Det var moderen - min datter - som ringede op og fortalte at mit barnebarn havde noget han ville fortælle. Jeg fik Filip - som han hedder - i røret og jeg spurgte hvor han var og fortalte hvor jeg var. Så vi havde sådan en indledende snak. Jeg vidste jo ikke hvad det handlede om. Så med lav stemme afbrød han denne mere overfladiske samtale og sagde: Morfar der er noget jeg skal fortælle dig. Min datter og 2 børnebørn og jeg er naboer og går ind og ud af vore huse. De kender reglerne hos morfar og de kender de andre regler hos mor og far. Med bedrøvet stemme fortalte han nu, at han var kommet til at ødelægge noget ved skurvognen. Han var tydeligt ked af det. Han var kommet til at ødelægge nogle brædder som sidder rundt om skurvognen. Nå - jeg tog det ovenfra og sagde, så må vi se at få repareret det, når jeg kommer hjem. Hele stemningen løftede sig hos Filip og med stor glæde i stemmen sagde han: Så kan vi gøre det sammen. Ja, sagde jeg det er en god ide. Det gør vi når vi kommer hjem. Så spurgte han lidt til hvornår jeg kom hjem og hvor lang tid der var til mandag.


Her er det jo tydeligt at han har noget på spil i forhold til sin morfar som han holder meget af. Han har været ubetænksom og rygget nogle gamle brædder af. Mor har skældt ud og nu fået drengen, som er ked af det til at ringe til morfar.

Denne lille historie rummer i al sin enkelhed kernen i min forståelse af tilgivelse og forsoning som en befriende mulighed mellem mennesker.

Dialog
Fortæl hvad der er sket. Direkte og uden undskyldninger. Jeg er kommet til at - sagde drengen Han søger kontakt med morfar og fortæller. Morfar modtager historien uden bebrejdelser. Han ved at mor har skældt ud, så det skal han ikke gøre. Derfor går han direkte videre til en løsning. Det kan repareres.

Diasent
rummer vore billeder om os selv og hinanden. Det jeg tænker om mig selv og den anden. Her er relationen til fællesskabet med morfar på spil og han føler sig skyldig og trykker sig, bliver ufri og får det dårligt.

Diapraxis
Drengen lægger op til at vi skal gøre det sammen. Først når vi sammen har udbedret skaden har han det godt igen og kan se morfar og mor i øjnene.

Fra dette eksempel har jeg lyst til at bevæge mig over i den større verden og diapraxis tilgang til den.

Institut for Diapraxis bliver til

Jeg arbejder med mægling og forsoning i familier, arbejdsgrupper og større og mindre fællesskaber. Jeg kalder det procesledelse - ledelse af udviklingsprocesser mellem mennesker

I 2006 skabte jeg sammen med Lene Holmsgaard, Keld Kunze og Susan Kristiansen Institut for diapraxis. Vi ønskede at oprette et forum, hvor vi kunne sætte fokus på udvikling af værdsættende og bæredygtige fællesskaber og relationer mellem mennesker.

Diapraxis er en dynamisk ramme som

  • arbejder med ikke-vold som dynamo, fordi vold undertrykker og umyndiggør, medens ikke-vold gør fri og myndig. 
  • arbejder med dialogen som et levende møde mellem mennesker. Et udviklende møde – en diapraxis – som med nærvær, nysgerrighed og engagement skaber mulighed for forståelse og tilstedeværelse i verdens mangfoldige udfoldelse 
  • vi lægger vægt på at gøre noget sammen. Vores praksis sammen er måske det vigtigste. Det er i vore handlinger sammen, at vi kommer til dybere erkendelse af os selv og verden. Dialogen er central for forståelse og samvær. 
Kort sagt
  • Diapraxis er at dele erfaringer og aktiviteter 
  • Diapraxis er et socialt og politisk fællesskab 
  • Diapraxis er fælles inderlighed og medfølelse. 


Lovens nødvendighed







Jyske lov kender lovens nødvendighed.






Det var et tankevækkende interview med Norman Finkelstein i Dr2 her midt om sommeren 2014 om Israel og Palæstina / Gasa. Han var skarp og præcis omkring det juridiske grundlag som det må være folkeretsligt. Det var stærkt at holde fast i det og skære igennem så vi alle forstod det. Prøv at se interviewet igen.

Jeg fik lyst til at finde fortalen til Jyske Lov frem og tænke dens skarpe formuleringer af lovens nødvendighed ind i verden i dag år 2014 fra 1241. Prøv selv at lege med lovens nødvendighed på kloden og i verden i dag. Jeg har valgt de udpluk som jeg synes er relevant.

Denne gamle tekst har stadig stor autoritet - dengang da Danmark skulle bygges op - og nu en global verden skal bygges op. Afgørende argumenter for opbygning af global lov og orden kan vi finder vi her.

"Med lov skal land bygges

1. men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov.2. Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den ondskab, som de har i sinde. 3. Loven skal tilgodese æren og retfærdigheden, den skal være tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger.4. Det er kongens og landets høvdingers opgave at overvåge domme og gøre ret og frelse dem, der tvinges med uret, såsom enker og værgeløse børn, pilgrimme og udlændinge og fattige - dem overgår der tiest uret - og ikke lade slette mennesker, der ikke vil forbedre sig, leve i sit land-

Verdens undergang - et kollektivt selvmord - bemærkning til Peter Kemp





Verdens undergang - et kollektivt selvmord
En bemærkning efter Peter Kemp kronik i Politiken den 10.august 2014.

Det handler ikke om klodens og naturens overlevelse. Det handler om menneskets overlevelse som art på jorden.




En stor del af den verden, som er forbundet med den teknologiske og videnskabelige udnyttelse og udbytning af livsbetingelserne for mennesket og den dermed forbundne forurening af verden kan bedst beskrives som menneskets vej mod det kollektive selvmord.

Så det er ikke naturen vi skal tage os af. Nej - det er mennesket og dets relation til naturen som må være i fokus.

Som det ser ud nu, rækker den menneskelige formåen sig til, at udslette og ødelægge livsvilkårene for sig selv, og på kort sigt ødelægge livsbetingelserne for nogle andre former for liv på kloden.

Kloden og naturen vil overleve mennesker. Naturen er langt stærkere end den menneskelige formåen.
Så hvordan kommer vi videre?
Det først fornødne er, at vi opgiver tanken om at mennesket er herre over naturen.

Vi må erkende, at vi er underlagt naturen og dets luner. Det er denne erkendelse som har betydet, at mennesket som race har overlevet i tusinder af år uden særlig teknologi og videnskab.

Mennesket har overlevet i kraft af respekt og anerkendelse af naturen og dets kræfter. Vi har tilbedt naturen og moder jord, som et symbolsk udtryk for magtbalancen mellem mennesker og den natur som vi er indlejret i og dybt forbundet med.

Denne respekt og anerkendelse er en væsentlig del af fundamentale forestillinger i alle religioner. En respekt som for kristendommens vedkommende udtrykkes allerførst i bibelen. "I begyndelsen skabte gud himlen og jorden."

Vores verdensbillede om os selv og kloden og naturen må forvandles til, at vi som mennesker er givet gud og kloden i vold – og ikke omvendt.

Der er også en anden dimension. Det handler om magt og ledelse. Mennesker og menneskers ledere har magt over andre mennesker og deres eksistensvilkår i naturen.

Vi har valgt at overlade politisk magt om samfundets og klodens indretning til politikere. Vore egne og verdens politikere. En lille skare mennesker, som nemt kan samles og sætte nye vilkår og rammer for menneskets liv med naturen.

Hvordan udøves denne magt fra de magtfulde? Til egen fordel eller til gavn for menneskeheden?

Lad os tage fat om nogle dilemmaer, som lige nu udspiller sig i verden - og som vi har eller kan få indflydelse på.

1. Dilemma - Økonomi og økologi

Politikerne har valgt at lægge fokus på økonomisk vækst. Økonomisk tænkning og den dermed forbundne økonomiske og teknologiske udbytning af klodens resourcer har førsteret. De har ikke formået at sætte nye rammer for at skabe bæredygtig vækst i verden og blandt verdens virksomheder. De har ikke formået at standse virksomhedernes omfattende misbrug af naturens kilder og den dermed forbundne forurening og misbrug af klodens natur, dyr og mennesker.

Økologien er på dagsordenen. Men kun på overfladen og som gode ord.

Lad os tage på den nødvendige samtale om økonomi og økologi
Hvad skal der til for at den økonomiske, tekniske og videnskabelige forståelse underlægges en overordnet økologisk og bæredygtig forståelse af menneskets liv på kloden?
Hvordan kan vi selv som enkeltpersoner og i vore fællesskaber sætte denne overordnede dagsorden i vores liv, så den økonomiske tankegang underlægges den økologiske.

2. Dilemma - Krig og fred

Politikerne har opgivet at ændre krigens vilkår og udvikling af krigens våben. De politikere der oplevede grusomhederne fra første og anden verdenskrig så klart, at krige og krigens kræfter måtte styres internationalt gennem FN og i det enkelte menneske og de menneskelige fællesskaber på jorden. De talte om fred, de ønskede at opbygge freden. Regeringslederne underskrev på deres folks vegne UNESCO’s erklæring. Det danske folketing tiltrådte den i 1946.

"Da Krige begynder i Menneskers Sind, maa Forsvaret for Freden ligeledes opbygges i Menneskers Sind,

Vi erkender at Krigen (2.verdenskrig) var muliggjort ved fornægtelse af de demokratiske Grundsætninger om Menneskers Værdighed, Ligeberettigelse og gensidige Respekt for i Stedet at Udnytte Uvidenhed og Fordomme til at udbrede Læresætninger om Menneskers og Racers Ulighed,

At en almindelig Udbredelse af Kultur og Opdragelse af Menneskeheden til Retfærdighed, Frihed og Fred er uundværlig for Menneskets Værdighed og udgør en hellig Pligt, som alle Nationer må opfylde i gensidig Hjælpsomheds ånd,

At Freden må opbygges paa Menneskehedens intellektuelle og moralske Solidaritet."

(NB: Sprogligt moderniseret af mig)

Dagens politikere taler om krig og bruger krigsretorik, som om det løser verdens kriser og udfordringer. Hvad har 13 års krig i Afghanistan, Irak og krigsretorik i forhold til andre lande skabt af fred? Jeg spørger bare?

Vore medier fyldes af politikere og intellektuelle som næsten alle er på krigens og krigsretorikkens side. Meget få får plads til at tale om fred og fredens veje og muligheder.

Lad os tage den nødvendige samtale om krig og fred

Hvad skal der til for at krigens og voldens retorik underlægges en overordnet forståelse gennem fredens og forsoningens retorik?
Hvordan kan vi selv som enkeltpersoner og i vore fællesskaber sætte denne overordnede dagsorden i vores liv, så krigens og voldens retorik underlægges fredens og forsoningens retorik?

3. dilemma - Kommunikation og sandhed

I vores vestlige verden oplever vi hver dag at politikere – som jo skal tage ansvar for vore fællesskaber – i stedet tager ansvar for deres eget og i bedste fald deres partis genvalg. Det sker i tæt parløb mellem toneangivende politikere, spindoktorer og pressen / journalister som penneførere.

De drejer sandheden om livet og verden så den stemmer overens med det som vil give dem stemmer ved valgene. Derved begår de vold mod demokratiet. En selvpromoverende kommunikation.

Gennem presse og spindoktorer er de i stand til at fordreje sandheden så mange mennesker ikke længere ved hvad der tjener mennesker og fælleskaber bedst. Simpel og dog raffineret manipulation af værste art, ja nogle vil kalde det korruption.

Vi må tage den nødvendige samtale om kommunikation og sandhed
Hvad skal der til for at den selvpromoverende kommunikationen fra politikere og presse underlægges den kommunikation der oplyser og fortæller sandheden?
Hvordan kan vi selv som enkeltpersoner og i vore fællesskaber erstatte den selvpromoverende kommunikation med en mere ærlig og sandhedssøgende samtale?

Så hvordan kommer vi videre med vores fællesskab på kloden så også vi bidrager til klodens og verdens overlevelse.

God fornøjelse.

Frans af Assisis bøn om fred og kærlighed







Gør mig til redskab



Herre, gør mig til redskab for din fred.

Lad mig bringe kærlighed, hvor hadet råder.

Lad mig bringe tilgivelse, hvor uret er begået.

Lad mig skabe enighed, hvor uenighed råder.

Lad mig bringe tro, hvor tvivlen råder.

Lad mig bringe glæde, hvor sorg og bedrøvelse råder.


Lad mig ikke så meget søge at blive trøstet som at trøste.

Ikke så meget at blive forstået som at forstå.

Ikke så meget at blive elsket som at elske.

For det er ved at give, at man får.

Det er ved at glemme sig selv, at man finder sig selv.

Det er ved at tilgive andre, at man får tilgivelse.

Det er ved at dø, at man opstår til evigt liv.


Frans af Assisis bøn (Frans af Assisi 1181-1226)

Ud af dogmatikken - ind i livet


Ud af dogmatikken - ind i livet
Et omdrejningspunktet for udvikling.

Det handler ofte om at forelade faste og tilvante mønstre i handling, kommunikation og tænkning og bevæge sig ind i nye handlinger, kommunikation og tænkning.

Gerne nye hver gang, således at det bliver livets nærvær som skaber udgangspunktet for det vi gør, siger og tænker.

Derfor udtrykket diasent - som er sammensat af de 2 ord - dia, som angiver at der er tale om noget som sker mellem mennesker og ordet present, som angiver nærværet og livet med det som er. Det som mange kalder nuet. Ikke en let sag, fordi vi er så vant til at analysere, frem for at følge vores hjerte og hjertes nærvær.

I bund og grund handler det om at etablere det mod og den frihed som giver dig nye valgmuligheder, når det er nødvendigt at forlade gamle mønstre for at lade nye mønstre komme til.

Sandheden, vejen og livet

Det er alfa og omega i forståelsen af vores liv med os selv og hinanden.
Jeg vil forsøge lidt enkelt.
Sandheden - handler for mig om at se virkeligheden i øjnene.
Uden omsvøb og direkte. Det er det vi arbejder med ved at sætte fokus på fællesskabets praksis, kommunikationog ånd. Face reality - på godt og ondt.
Vejen - handler om at du altid er på vej. Dine handlinger forandrer fællesskabet i samme sekund det sker. Din kommunikation forandrer fællesskabet i samme øjeblik. Og ånden i fællesskabet - og hvordan du har det med dig selv og de andre og fællesskabet - er under stadig forandring og fornyelse.
Så fællesskabet er levende og flydende - og alligevel med faste elementer. Ofte er billedet med floden brugt. Hvor floden er nogenlunde fast . medens vandet i floden hele tiden er nyt.
Livet vil jeg forstå som det særlige energifelt, som skaber og udvikler din sandhed og din vej - og den fælles vej og sandhed i dine fællesskaber. Lige fra familien til det globale fællesskab.
Det tænker jeg kunne være overskiftterne.

The beauty of Play


De Montenegrinske bjerge en tidlig morgenstund.
Du bliver optændt og opstemt af skønheden og mangfoldigheden, De mange lag af eksistens - som du er en del af - og som er dit livsgrundlag. Du ser skønheden. De skabende kræfter bag skønheden  lige fra bjergene til blomsterne og dig selv, ser du ikke, men du ved de er der.
Hvordan forbinde sig med de skabende kræfter?
Hvordan leve i og med det skabende?
Være og leve med livet!

Agabe - 3 bud

1. Unselfish love of one person for another without sexual implications.
2. The love of Christians for other persons, corresponding to the love of God for humankind.
In theological sermons we are used to hearing of a great distinction between fleshly and spiritual love, eros and agape.
-- Joseph Campbell, The Flight of the Wild Gander: Essays

3. Not even the shift that Auden himself saw in the poem, that from erotic love with its inevitable undertones of egotism and potential failure to a brotherly love embodied in agape, is completely evident.
-- Rainer Emig, W.H. Auden: Towards a Postmodern Poetics
Ud af dogmatikken - ind i livet

Lidenskab og videnskab hører sammen som fornuft og følelse, som krop og sjæl.

Livets lidenskabelige vej er den lidenskabelige vandring med omdrejningspunkter i kærligheden, medfølelsen. Vi møder verden med  hjertets åbenhed, lidenskab og engagement. Et frihedens energifelt.
Livets videnskabelige vej er fornuftens vandring, som skaber struktur og rammer for lidenskaben.

I de organisationer hvor Diapraxis leder organisationen gennem en udviklingsproces er begge vandringer vigtige.
En vandring mod det dybere mål for organisationen og for den enkelte i organisationen.
En vandring som kan føre et fornyelse af organisationens og den enkeltes liv.

En mulighed for påny
at møde verden med åbent sind og med åbent hjerte
med
  • tillid fremfor mistillid og frygt
  • barmhjertighed og medfølelse frem for kynisme
  • sandheden i fokus frem for domme og fordomme.

Det kalder jeg - ud af dogmatikken - ind i livet.
Tag en uge på Marias Ø i Montenegro i efteråret. Se www.diapraxis.dk

Lidenskabens liv

    Lidenskaben trænger sig på, når livet trænger sig på og sætter sig over fornuft og forstand. Lidenskaben kan appellere til forstanden og fornuften og inddrage dem i sit engagement. Men lidenskaben er drivkraften.

    Hvornår er lidenskaben den afgørende drivkraft ? - og hvornår er forstand og fornuft den afgørende drivkraft?

    Det er et stort menneskeligt univers og drama som vi her lukker op for, men lad os alligevel bare tage lidt fat på det som umiddelbart falder mig ind og starte med nogle stærke omdrejningspunkter for den lidenskabelige drivkraft 

    • Kærlighedens udfordring og drama

      • Vi elsker - mennesker - dyr - natur - de åndelige energier
      • Vi er elsket - af mennesker - dyr - natur - og de åndelige energier

    • Livsaldrenes udfordring og drama - højdepunkter

      • Teenage alderen, hvor vi flytter hjemmefra og stifter familie
      • Familie alderen, hvor vi stifter familie, får børn, 
      • Den modne alder, hvor børnene er flyttet hjemmefra og børnebørn og familieliv får nye dimensioner
      • Den vise alder, hvor vi bliver kloge og vise fordi vi har været i live og set livets mangfoldighed og livets glæde og sorg

    • Fællesskabernes udfordring og drama - identiteten

      • Familieskabet med ægteskab, søskende og børn i fokus
      • Kollegaskabet - arbejds fællesskabet
      • Nationen - Det nationale fællesskab
      • Kloden - Det globale fællesskab
    Ja her er da noget at tage fat på. 
    Og vi har alle vore erfaringer og kan bidrage med. 
    Børn og unge som de ser det og voksne, modne og vise som de ser det.
    Lad os begynde en cafe samtale om lidenskabens liv i vores så fornufts og forstandsmæssige verden, hvor vi tror at vi har livet under kontrol og i vor magt.




    Vore livsaldre

    Engagement og glæde lyser og giver liv

    Jeg har lyst til at se lidt på de drivkræfter som leder os gennem livets forskellige faser fra vi bliver født til vi dør.

    Barndommens alder præges i den grad af den unges engagement til at være med hvor det foregår, nysgerrig på verden, undersøgende uden domme eller fordomme. Men alligevel rig på erfaringer. Det er en tryg alder - for de fleste - med far og mor som det følelsesmæssige omdrejningspunkt. Men institutionerne fra vuggestue, børnehave og skole har også deres andel i udviklingsprocessen. En alder præget af - jeg vil - jeg kan - selv.

    Fremtidssikringens alder har jeg valgt at kalde den alder, hvor vi flytter hjemmefra begynder arbejde eller uddannelse, dyrker kærligheden og venskaberne og så kommer børnene til og vi bliver forældre. Det er den ene måde vi sikrer fremtiden for menneskeheden. Det andet er vores engagement og ansvar for økonomi, bolig og arbejde. Der sikrer vi mere fremtiden for os selv når vi bliver gamle. Eller søger at gøre det.

    Den modne alder er den alder hvor jeg har givet slip på børnene og måske også karrieren. Det er den alder hvor jeg sætter mit eget liv i perspektiv, måske spørger til meningen med mit liv og som moden søger at bevare overblikket over min egen udvikling og familiens og samfundets.

    Visdommens alder. Her har jeg givet slip på arbejdet og nyder måske et liv med børnebørn. Jeg har været livet og livets aldre igennem og har et overblik over liv, engagement. Jeg ser mere helheder som mennesker indgår i. 

    Naturligvis er en sådan opdeling af livet for firkantet. Men alligevel tilkendegiver den forskellige drivkræfter som fører vores personlige liv og menneskelivet som sådan frem. Det er også et bevidst modstykke til den opfattelse at det rige og gode liv udfolder sig for ungdommen og at det ældre liv har mindre betydning. Når vi taler om livets drivkræfter, som kærlighed, omsorg, medfølelse, tilgivelse og forsoning, ja så er det visdommens alder som ved besked og har erfaringer.

    Jeg har også lyst til at sige, at vi har alle aldre i os. Både som unge og som gamle. Det er blot som fremtrædende træk jeg har fremholdt. Vi har modne og vise børn. Og vi har engagerende, nysgerrige og udfordrende ældre.

    Dette blog indlæg i tilslutning til bloggen med overskriften Lidenskabens liv.