Jeg tænker at forandringer sker hele tiden, hvert sekund. Nogle bevidste andre ubevidste. Nogle erkendte, andre uerkendte. Men alligevel tænker jeg i tre principielle forandringsveje for mennesker og fællesskaber.
Den ene vej er instrumentel og går gennem bevidste og aftalte forandringer.
Forandringer som skyldes regler og aftaler. Det kalder vi loven, men også den del af loven som handler om moral og etik. Eller den del som handler om realisering af fællesskabet mål. Hvor målet er i fokus og bestemmer vejen. Det kan være forretningsmæssige mål, regler og aftaler. Det kan være religiøse mål, normer og etik. Det kan være idealitiske mål, normer og etik. Det vi gør i foreninger, organisationer og virksomheder. Vi opstiller mål og værdier og søger derfra forandringens veje - og gerne gode veje hen mod mål.
Hieraki og fader / moder rollen er en mulighed - demokrati er en anden mulighed.
Den anden vej er kreativitetens vej eller nyskabelsens vej.
Det er en særlig vej, som åbner bevidstheden mod det som fremtiden bærer i sig og som fra en dybere sindstilstand søger mod fremtiden.
Denne vej har fokus på vejen - ikke målet. Den kombinerer bevidstheden grænseløse kreativitet med den virkelighed som er lige nu. Den lader kreativiteten være i fokus frem for at målet er i fokus. Vinden blæser derhen, hvor den vil. Fra dybere kilder i sindet søger du og fællesskabet at skabe bevidsthed om nye veje ind i fremtiden. Disse veje kan testes og siden måske realiseres. Vi kunne kalde det kreativ fornyelse af krop og sind.
Bevidsthed er det som er i sindet af bevidsthedsindhold - erkendt som uerkendt.
Sindet er det felt som bevidsthedsindholdet arbejder i og som i udgangspunktet er evigt og uendeligt og dermed afspejler verden i al sin mangfoldighed og udfoldelse. Jeg er i verden og verden er i mig.
Den tredje vej er sjælens vej
Den guddommelige vej. Her forbinder du sjælen med evigheden og uendeligheden. Du sætter dig ud over fødsel og død og du sætter dig ud over stedets begrænsning. Bevidstheden udfolder sig i uendeligheden - den grænseløse verden - og i evighedens verden som er uden begyndelse og uden ende. Det er - som end blot - den verden som er. Sindet i nuet i fortid og fremtid. En væren i gud. Eller en væren i universet.
Sjælen er et centralt felt i sindet som forbinder dig med universets evige og uendelige realitet. Et univers som skabes og fornys hvert sekund og som gerne vil bringe dig og dine sjælelige fællesskaber på samme vej som universet. Det forbinder dig simpelthen med universet som det er og den evige forandring og fornyelse som universets udfolder. Det er du en del af. Og den del af sindet som følger det er din sjæl.
Til slut blot lidt ord fra salmen dejlig er jorden, hvor du kan meditere eller reflektere over hver enkelt linie og til sidst over helheden:
Dejlig er jorden -
Prægtig er guds himmel -
Skøn er sjælenes pilgrimsgang
Gennem de favre riger på jorden -
Går vi til paradis med sang.
