Diapraxis Fornyelse gennem fordybelse 2007 -2019

At frigøre sig fra fjenden Det er ikke fjendtlige identiteter, som fremkalder konflikter, men konflikter, som gør identiteter fjendtlige 12. december 2007 Af: Tzvetan Todorov http://information.dk/151677

Den engelske kvantefysiker David Bohms tanker om at alt eksisterer og udfolder sig i helheder, og at dialogen er broen inspirerer. Jeg opfatter det således, at mennesket i sig har drivkraften mod helheder, har energien mod fællesskabet, har energien til at forme fællesskaber og være en del af fællesskaber. Den dialogiske filosofi beskriver og understøtter denne drivkraft i mennesker, som mennesket stræber mod, og som mennesket søger at realisere sig i. Det handler om kontakt. Det handler om at være. Det handler om at få kontakt. I den sammenhæng kan vold ses som en ekstrem søgen efter kontakt, en ageren mod kontakt. En særlig måde at forsøge at forbinde sig i helheder på. Og det er noget helt andet end det felt, hvor vold planlægges og bruges for gennem frygt at få magt og magtpositioner Nu er det ikke sådan at helheden er der i forvejen, som så mennesket søger ind i. Nej, mennesket søger at skabe og skaber selv helheder omkring sig - voldeligt eller dialogisk. Det kan b...

Når du eller dit fællesskab fyldes af frygt og had bliver du afhængig af den du hader - af fjenden - og af den hadendes eksistens, selvom du forsøger at udrydde den du hader. Lykkes det for dig at gøre op med fjendebilledet i dit rationelle univers, uden en forsoningsproces, fortsætter bevidstheden sin "fjendtlige aktivitet" og kan skabe nye fjendebilleder til erstatning af de gamle. Fra nazihad til kommunisthad til terrorismehad til al quedahad osv. Det samme sker også på det personlige plan, hvor had til en forælder eller en søsken kan erstattes af et had - der som oftest ikke er særligt synligt -til en ægtefælle eller børn eller andre nærstående familiemedlemmer eller nære venner. Uden et opgør med fjendebilledet på et dybere og eksistentielt plan fortsætter selve fjendebilledet. fordi din eksistens og identitet netop er understøttet af det "skjulte" had.

Dialog Dialog er en proces, hvor deltagerne mødes direkte ansigt til ansigt. Dialog kan ikke og skal ikke sammenblandes med endeløs teoretisering eller spekulation. Dialogens natur er en afslappet, ikke dømmende nysgerrighed. Det væsentligste er at se tingene så friskt og klart som muligt. At pleje denne evne er centralt i dialogen. Dialog, som jeg forstår det, er en fælles undersøgelse, en måde at tænke og reflektere sammen på. Dialog er en levende undersøgelse af erfaringer i og mellem mennesker. Formålet med forhandling er at nå en aftale mellem parter som er uenige. Intensionen med dialog er at nå en ny forståelse og, ved at gøre det, skabe en helt ny basis for tanker og handlinger. I dialog løser man ikke alene problemer, man opløser dem. David Bohm: “On dialogue”1996 side XI og IX William Isaacs: dialogue and the art of thinking together”, 1999 Dia Logos Dialog stammer fra de græske ord dia logos . Dia betyder gennem og logos oversættes til ”ord” eller mening”. I virkeligh...

Mine overvejelser tager udgangspunkt i den måde, vi arbejder som konfliktmæglere eller procesledere, der skaber rum for andres udvikling og vækst. Det være sig i arbejdsgrupper, arbejdspladsgrupper, sikkerhedsudvalg, bestyrelser, familier, naboer, kort sagt der hvor mennesker er i fællesskab. 1. Involveret Vi er på den ene side fordomsfri – uden domme og fordomme – når vi involverer os. På den anden side bliver vi involveret og må dermed acceptere, at vi bliver indfoldet i de problematikker, som deltagerne bringer frem. Vi er ikke involveret på samme måde som deltagerne, fordi vi er der med en særlig rolle og forlader det fællesskab igen, og fordi vi kan stille os udenfor og betragte det, som vi har været involveret i. På den anden side bliver vi påvirket af det, vi har været involveret i. Det bliver en del af vores erfaring og viden om mennesker og menneskers udfordringer og leven med livet med hinanden. Både når vi fyldes med glæde eller sorg, og når det bliver smertefuldt for os. 2....

Elske gud Jeg tænker lige over sætningen "at elske gud". Det at elske betyder jo at give plads til udfoldelse, udfoldelse af sine potentialer, så at elske gud betyder at give plads til at gud kan udfolde sig i mig. Det er ikke mig som skal kende gud, nej - det er mig som skal give gud plads til udfoldelse, så jeg kan kende ham. Sådan er det jo med kærligheden og med det at elske. Nærmere en bøn om at jeg må give udfoldelsesmuligheder, udvikling af det potentiale som jeg selv og den jeg elsker har. Det er milevidt fra at stille krav. Det er at åbne, for at udfoldelse kan ske. Det er at være med sig selv og den anden. Jeg kan spørge den elskede. Hvad skal der til? Hvad kan jeg bidrage med? Hvad skal jeg gøre? for at potentialerne kan udfoldes. Her er plads til åbenhed. Jeg er nysgerrig, afventende og ydmyg. Og aktiv med at skabe muligheder for udfoldelse.