Dialog
Dialog er en proces, hvor deltagerne mødes direkte ansigt til ansigt. Dialog kan ikke og skal ikke sammenblandes med endeløs teoretisering eller spekulation.
Dialogens natur er en afslappet, ikke dømmende nysgerrighed. Det væsentligste er at se tingene så friskt og klart som muligt. At pleje denne evne er centralt i dialogen.
Dialog, som jeg forstår det, er en fælles undersøgelse, en måde at tænke og reflektere sammen på.
Dialog er en levende undersøgelse af erfaringer i og mellem mennesker.
Formålet med forhandling er at nå en aftale mellem parter som er uenige. Intensionen med dialog er at nå en ny forståelse og, ved at gøre det, skabe en helt ny basis for tanker og handlinger. I dialog løser man ikke alene problemer, man opløser dem.
David Bohm: “On dialogue”1996 side XI og IX
William Isaacs: dialogue and the art of thinking together”, 1999
Dialog stammer fra de græske ord dia logos. Dia betyder gennem og logos oversættes til ”ord” eller mening”.
I virkeligheden betyder dialog ”flow of meaning”. Men det er endnu mere. I den allerældste betydning af ordet logos betyder det ”at samles” . Det som foregik på byens torv. Men det var også en intens opmærksomhed på relationer i naturverdenen. Johannes evangeliet begynder således: ”I begyndelsen var ordet (logos). Det kan vi nu forstå som: I begyndelsen var relationerne. Eller i begyndelsen var det hele samlet.
Når vi går et skridt videre betyder dialog en samtale hvor folk er sammen og tænker sammen . En defragmentering af det fragmenterede. En forening af det adskilte.
Dialog forsøger at forandre kilden til vore tanker og følelser, i stedet for at være resultatorienteret.
Dialog søger at angribe fragmentationerne – ikke ved at reorganisere de fysiske komponenter i en samtale - men ved at afdække og ændre de organisk underliggende strukturer som skaber dem.
William Isaacs: dialogue and the art of thinking together”, 1999