Diapraxis Fornyelse gennem fordybelse 2007 -2019

David Bohm “On dialogue”: “Dialog er en proces, hvor deltagerne mødes direkte ansigt til ansigt. Dialog kan ikke og skal ikke sammenblandes med endeløs teoretisering eller spekulation.” “Dialogens natur er en afslappet, ikke dømmende nysgerrighed. Det væsentligste er at se tingene så friskt og klart som muligt. At pleje denne evne er centralt i dialogen.” William Isaacs ”Dialogue and the art of thinking together” “Dialog, som jeg forstår det, er en fælles undersøgelse, en måde at tænke og reflektere sammen på.” “Dialog er en levende undersøgelse af erfaringer i og mellem mennesker.” “Formålet med forhandling er at nå en aftale mellem parter som er uenige. Intensionen med dialog er at nå en ny forståelse og, ved at gøre det, skabe en helt ny basis for tanker og handlinger. I dialog løser man ikke alene problemer, man opløser dem.” Dia Logos (William Isaacs) Dialog stammer fra det græske ord ‘dia logos’. Dia betyder gennem og logos oversættes til ”ord” eller mening”. I...

Ydmyghedens vej ned til det som er mig. Det er her gud giver mening, fordi gud holder mig i hånden. Bogen: Anselm Grün: Spiritualitet nedefra inspirerer Ydmyghedens vej ligner meget arbejdet med opmærksomhed i det som sker i mig. Thich Nhat Hanh siger det i bogen: "Fred er vejen". Hils med venlighed på det som sker i dig selv. Sig goddag til dig selv og den du er. Sagtmodighedens vej er den samme. Ydmyghed i erkendelse af den menneskelige natur er absolut ikke det samme som svaghed eller veghed overfor andre. Kend dig selv, som det hed hos grækerne. Kend dig selv. Start dialogen nu. Tør du se dig selv i øjnene. Hvordan får jeg modet til at trænge ned i min egen natur og mit eget væsen. Og se det som er mit og det som tilhører alle mennesker. Både det onde og det gode. Kan jeg forlade denne opdeling og turde se det hele i øjnene. Citater fra Spiritualitet nedefra: Det latinske ord Humilitas har med humus – jord – at gøre. Humilitas er altså det at...

Talking stick bruges for at sikre, at der tales i runder. Når den ene er færdig gives den videre til den næste. I grundformen er kun opklarende spørgsmål tilladt. Det er kun den som har pinden, der har taleret. Hvis det aftales, kan pinden også gives videre uden for runden. Det er også ok at sige pas, især i de senere runder hvor man ikke har noget at tilføje. Dialogue stick Dialogue stick "tvinger" deltagerne til at indgå i dialog. Den er formet som en høtyv med skaft og 2 ender. En gren med 2 sidegrene kan bruges. Den som taler holder i skaftet og tale r. Når stokken gives videre holder den næste om den ene spids og resumerer hvad der er sagt og får anerkendelse / korrektion herfor af den som talte. Derefter tager vedkommende fat om den anden spids og fortæller om noget af det sagte har gjort indtryk. Vi kalder det: "Er der noget om snakken?". Først derefter tages fat om skaftet og vedkommende fortæller om sin opfattelse. Gennem brug af dialog stokken opnå...

“En dialogisk arbejdsplads er kendetegnet ved en høj grad af samstemmighed mellem styrende organer/ledelse på den ene side og de ansatte på den anden med hensyn til vilkårs- og målforståelse. Her hersker den forpligtende samtale, præget af åbenhed, forvaltningsmæssig ansvarlighed og gensidig informations- og handlingsforpligtelse. Modsætninger i interesser og holdninger formuleres, drøftes og bearbejdes i principper og praksis til gunst for arbejdspladsen, dens ansatte og ydelser. Her spiller samarbejdsudvalget en videre rolle end de gældende reglers minimalkrav om ”information og drøftelse”. Det er de ansattes garanti for medindflydelse, egalitet og udviklingen af personlige og sociale værdier.” (Erland U. Jessen, formand for Kontaktrådet i ”Den dialogiske arbejdsplads”, Magisterbladet 11.-12. juni 2003)

“Livet er skabelsens proces i samværet med andre – hele tiden i bevægelse og forandring". (Steen Clausen - inspiration: Axel Honneth ”Behovet for anerkendelse”, Hans Reitzels Forlag, år ??) ”Ved at arbejde med og undersøge verden forandrer du dig selv og verden. Neutral eller objektiv iagttagelse findes ikke. Krop og bevidsthed hænger sammen som bølge og partikel. Jeg er i verden og verden er i mig. Del og helhed – delen er i helheden og helheden er i delen.” (Steen Clausen - inspiration fra den nyere fysik (David Bohm) Nogle basale erkendelser om liv Alt liv er originalt. Ingen kopier. Forskellighed og mangfoldighed. Alt liv er individuelt og søger at realisere sit eget potentiale. Alt liv eksisterer i kraft af fællesskab med andet liv. Det træder i relation og giver og tager.” (Steen Clausen - inspiration fra seminariet Dialogens dans / Dansens dialog) ”Dialog med verden omkring mig skaber forståelse for min relation til verden og andre mennesker. Dialogen med mine lidensk...

Møde sindets potentialer Mennesket og menneskets sind har uendelige muligheder og potentialer. Hvordan møder du eller fanger disse potentialer? Du møder det, du fanger. Du lukker op for det, som du bliver indfanget af. Hvis du møder godheden med ondskaben i dig selv, møder godheden med afvisning – noget du ikke vil have med at gøre – i din bevidsthed – så giver din modstand liv til det ondes mulighed. Hvis du møder det med venlighed, lader det passere – ja, det er også en mulighed – kan du fange drivkræfterne bag, ved at: Møde den anden med åbent sind - i den andens mokkasiner  Møde den anden med åbent hjerte - i den andens følelser  Møde den anden med åben vilje - underkaster dig universet  En mulighed i sindet og en mulighed i verden Du bliver friere, når du møder verden med venlighed, retfærdighed og sandhed.

At frigøre sig fra fjenden Det er ikke fjendtlige identiteter, som fremkalder konflikter, men konflikter, som gør identiteter fjendtlige 12. december 2007 Af: Tzvetan Todorov http://information.dk/151677

Når du eller dit fællesskab fyldes af frygt og had bliver du afhængig af den du hader - af fjenden - og af den hadendes eksistens, selvom du forsøger at udrydde den du hader. Lykkes det for dig at gøre op med fjendebilledet i dit rationelle univers, uden en forsoningsproces, fortsætter bevidstheden sin "fjendtlige aktivitet" og kan skabe nye fjendebilleder til erstatning af de gamle. Fra nazihad til kommunisthad til terrorismehad til al quedahad osv. Det samme sker også på det personlige plan, hvor had til en forælder eller en søsken kan erstattes af et had - der som oftest ikke er særligt synligt -til en ægtefælle eller børn eller andre nærstående familiemedlemmer eller nære venner. Uden et opgør med fjendebilledet på et dybere og eksistentielt plan fortsætter selve fjendebilledet. fordi din eksistens og identitet netop er understøttet af det "skjulte" had.

Dialog Dialog er en proces, hvor deltagerne mødes direkte ansigt til ansigt. Dialog kan ikke og skal ikke sammenblandes med endeløs teoretisering eller spekulation. Dialogens natur er en afslappet, ikke dømmende nysgerrighed. Det væsentligste er at se tingene så friskt og klart som muligt. At pleje denne evne er centralt i dialogen. Dialog, som jeg forstår det, er en fælles undersøgelse, en måde at tænke og reflektere sammen på. Dialog er en levende undersøgelse af erfaringer i og mellem mennesker. Formålet med forhandling er at nå en aftale mellem parter som er uenige. Intensionen med dialog er at nå en ny forståelse og, ved at gøre det, skabe en helt ny basis for tanker og handlinger. I dialog løser man ikke alene problemer, man opløser dem. David Bohm: “On dialogue”1996 side XI og IX William Isaacs: dialogue and the art of thinking together”, 1999 Dia Logos Dialog stammer fra de græske ord dia logos . Dia betyder gennem og logos oversættes til ”ord” eller mening”. I virkeligh...

Når vi leder processer arbejder vi med mennesker. De færreste mennesker har sager på hinanden. De fleste har relationer, fra det ligegyldige og dagligdags til det glædelige eller hadefulde. Det sker hjemme, på arbejdspladsen og på gader og stræder, i tog eller bil. Relationer spiller sammen med den enkelte. Den enkeltes jeg og identitet skabes i spændingsfeltet mellem den enkelte og den enkeltes relationer til mennesker, natur og bevidsthedens væsener. Det er i dette felt at udvikling og ny forståelse af mig og livet bliver til. Vi kalder det livserfaringer. Mennesker i det moderne samfund lærer mere at omgås statens væsener, lige fra børneinstitutioner, skoler og universitet, til skattevæsen, socialvæsen og retsvæsen. Det er også vigtigt, men det er nu engang institutioner og institutioners mennesker du møder. Det er sagsbehandlere som behandler sager og sjældnere mennesker, som går ind og sammen med dig engagerer dig i dit liv. Som menneske blandt menneske. Da mange mennesker selv ar...