211 Dialog med mig selv

En dialogen med mine følelser og lidenskaber, min sårethed, 

Ydmyghedens vej ned til det som er mig.

Det er her gud giver mening, fordi gud holder mig i hånden.

Bogen: Anselm Grün: Spiritualitet nedefra inspirerer

Ydmyghedens vej ligner meget arbejdet med opmærksomhed i det som sker i mig.
Thich Nhat Hanh siger det i bogen: "Fred er vejen". Hils med venlighed  på det som sker i dig selv. Sig goddag til dig selv og den du er.

Sagtmodighedens vej er den samme.

Ydmyghed i erkendelse af den menneskelige natur er absolut ikke det samme som svaghed eller veghed overfor andre. 

Kend dig selv, som det hed hos grækerne.

Kend dig selv. Start dialogen nu.

Tør du se dig selv i øjnene.

Hvordan får jeg modet til at trænge ned i min egen natur og mit eget væsen.


Og se det som er mit og det som tilhører alle mennesker. Både det onde og det gode.

Kan jeg forlade denne opdeling og turde se det hele i øjnene.

Citater fra Spiritualitet nedefra:


Det latinske ord Humilitas har med humus – jord – at gøre. Humilitas er altså det at forsone sig med vor jordiske natur, med vor jordbundethed, men vore drifter, med vor skygge. Humilitas betyder at have mod til sin egen sandhed. (side 10)

Spiritualitet nedefra beskriver på den ene side de terapeutiske skridt, som mennesket må tage for at nå til sit sande væsen. På den anden side er den religiøse vej, der via erfaringen af fiasko fører til bønnen, til ”skriget fra det dybe” og til et nært gudsforhold. (side 11)

Spiritualitet ovenfra.

For at opretholde sit eget ideal fortrænger man sin skygge og projicerer den over på andre, som man skælder ud over og forarges på. Fortrængningen af det onde i ens eget hjerte fører til fordømmelse af andre, som man i guds navn ofte behandler ret så brutalt. (side 15)

Man må tage sin egen realitet alvorligt og sætte den i relation til idealerne. (side 15)

2. kor.12,9 ”Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed”. (side 22)

Det ser ud til, at der findes en form for menneskelig samvittighed, som straffer enhver alvorligt, der ikke på et eller andet tidspunkt opgiver den dydige stolthed i sin selvopholdelse og aflægger bekendelse af sin fejlbare menneskenatur.

Uden denne bekendelse vil en uigennemtrængelig mur adskille mennesket fra den levende følelse af at være menneske blandt mennesker.(side 49, henviser til Jung bind16,63)

Fællesskab med andre mennesker kan jeg kun opleve, hvis jeg er parat til at acceptere mig selv med de fejl og svagheder, som jeg nu engang har. Så længe jeg er nødt til at skjule mine svagheder, kan jeg kun opnå en overfladisk kontakt med andre mennesker. (side 49)

Spiritualitet nedefra.
Det er at opretholde og føre dialog med vore lidenskaber, vore sygdomme og sår. (side 63)