Det traditionelle perspektiv
ser virkeligheden i det materielle perspektiv. Det som ses og høres og har en levetid. Huse, penge, og hvad dertil hører. Den fattige har ofte et materielt behov, netop fordi hans fattigdom er beskrevet ud på en skala, som sætter ham i den nederste ende. En materiel værdiskala.
Det åndelige perspektiv
er lige så umiddelbart, men tager udgangspunkt - ser og forstår verden – ud fra evighedens og uendelighedens perspektiv. Det evige har ingen begyndelse og ingen ende. Det uendelige starter ingen steder og slutter ingen steder. Det beskrives derfor i helheder. Og er på en materiel måde ubeskriveligt.
Cirklen
som model har den egenskab, at den lægger op til gentagelsen, mønstret som forståelsesramme og er derfor egnet til at beskrive og skabe forståelse for gentagelsens mysterium og
Evighedstegnet
er egnet til at skabe forståelse ikke alene for gentagelsen men også finde fokuspunkter i gentagelsen, som skaber denne forståelse.
Bevidstheden
er noget centralt i det åndelige perspektiv. Det er bevidstheden som skaber forståelsen for livet, meningen med livet og værdien i livet. Skaber forståelse i fællesskabet mellem mennesker og deres bevidstheder.
Du sætter dig - mentalt med din bevidsthed - et andet sted end i den materielle virkelighed og anskuer verden.
Du kan sætte dig i et rumskib og se på verden ude fra. Se på kloden som en helhed, som en organisme, som et liv med dets livsbetingelser.
Du kan også - som i drømmen, visionen fra 1996 - sætte dig på universets udvidelse - med lysets hastighed -, og opleve at alt forsvinder, både fortid og fremtid, fordi du netop ikke kan se den. Det er jo den materielle del du ikke kan se, når du bevæger dig med lysets hastighed, eller det materielle ændrer karakter, sådan som der netop ændrer sig i kernefysikken.
Du kan i din fantasi, i din bevidsthed omfatte jordens skabelse, liv og slutning i et splitsekund og dit liv og menneskets liv bliver en uendelig lille størrelse. Og det samme gælder universets.
Du sætter dig - mentalt med din bevidsthed - et andet sted end i den materielle virkelighed og anskuer verden.
Du kan sætte dig i et rumskib og se på verden ude fra. Se på kloden som en helhed, som en organisme, som et liv med dets livsbetingelser.
Du kan også - som i drømmen, visionen fra 1996 - sætte dig på universets udvidelse - med lysets hastighed -, og opleve at alt forsvinder, både fortid og fremtid, fordi du netop ikke kan se den. Det er jo den materielle del du ikke kan se, når du bevæger dig med lysets hastighed, eller det materielle ændrer karakter, sådan som der netop ændrer sig i kernefysikken.
Du kan i din fantasi, i din bevidsthed omfatte jordens skabelse, liv og slutning i et splitsekund og dit liv og menneskets liv bliver en uendelig lille størrelse. Og det samme gælder universets.
