Meditation i og omkring det grænseløse felt

Meditation - en definition:

“Veje, hvorigennem selve den iboende essens ved det levende kan kontaktes, hvor det, der ”aldrig er født og aldrig vil dø” bevidst kan opleves i sin fulde udstrækning.”
Her nærmer vi os en vej til kildens udspring. Definitionen kalder det essensen ved det levende. Denne essens har evigt liv. Aldrig født og aldrig dør.

Det handler om at forbinde sig med denne essens. At være i denne essens. Eller måske ikke som bestræbelse, men som åbning. Jeg gør mig åben for at være i det felt.

Vedkommende og berørende læsning af ny testamente

Inspiration: Ignatius Loyola exercitier

Lad stilheden indfinde sig
En kort bøn, hvor vi beder om Helligåndens nærvær og vejledning.
Vi læser en udvalgt bibeltekst højt et par gange

Jeg går ind i teksten og visualiserer, at jeg var med. Måske som tilskuer, måske som en af personerne i teksten. Jeg bruger alle de sanser, som teksten lægger op til. Ser, hører, føler, lugter, smager - forestiller mig, at jeg var med, da det skete, det blev sagt eller skrevet. Er der handling eller dialog i teksten, følger jeg personerne.

Møde sindets potentialer

Mennesket og menneskets sind har uendelige muligheder og potentialer.

Hvordan møder du eller fanger disse potentialer?

Du møder det, du fanger. Du lukker op for det, som du bliver indfanget af.



Hvis du møder godheden med ondskaben i dig selv, møder godheden med afvisning – noget du ikke vil have med at gøre – i din bevidsthed – så giver din modstand liv til det ondes mulighed.

Hvis du møder det med venlighed, lader det passere – ja, det er også en mulighed – kan du fange drivkræfterne bag, ved at:

• Møde den anden med åbent sind - i den andens mokkasiner 
• Møde den anden med åbent hjerte - i den andens følelser 
• Møde den anden med åben vilje - underkaster dig universet 

En mulighed i sindet og en mulighed i verden

Du bliver friere, når du møder verden med venlighed, retfærdighed og sandhed.

Om sjælen - at være i kontakt med den levende sjæl

Jeg tænker at min sjæl ikke kan være genstand for mine undersøgelser, domme og fordomme; snarere er det mine domme, fordomme og undersøgelser som er objekter for min sjæl.

Fordybelsens ånd tvang mig til at tale med min sjæl som et levende og selvstændigt eksisterende væsen. Jeg måtte indse at jeg havde mistet min sjæl som et objekt, men i stedet fundet en levende ven.

Tolstoy: den røde bog side 232,2