En oversættelse af en artikel i India Times.
Dens konklusion ligger besnærende nær den kristne opfattelse omkring de 7 dødssynder. Den fortæller også, hvordan man kan arbejde med dette begær. Det centrale her. Nedenfor hele artiklen.
”For at opretholde en god karakter, må vi overvinde KARMA, altså begær eller selviske begær. De fleste mennesker tror, Karma betyder bare seksuel trang, men det henviser blot til en overvældende ønske om noget, som begær efter magt. Grådighed, uærlighed og korruption er alle biprodukter af begær. For at være lykkelig, succesfuld og velsitueret, siger Gitaen at man må kontrollere sit begær.
Gitaens svar på de etiske svigt og undergang i selskaber og samfund og familie er at styre sanser med åndelig styrke. Etik er knyttet til åndelighed. For de sidste århundrede eller mere har vestlige virksomheder adskilt arbejde og åndelighed. Kurukshetra handler også om tankekontrol. Hver eneste af os, som ledere eller medarbejdere, kæmper vores egen kamp, vores egen Kurukshetra. Gitaen kan hjælpe os med at lære at regulere vores sanser, kontrollerer vores sind og få åndelig styrke.
Gitaen er så frisk i indsigt og så relevant i dag som den var 5.000 år siden. Hvis kun hver manager, administrator, politiker, medarbejder, arbejdstager og andre ser Gitaens budskab og tilbringer et par minutter dagligt med reflektion over dens budskab, kan man opleve en positive forvandling.
Hvem ønsker ikke at være disciplineret, og bringe fred og harmoni i et sekulært miljø?”
Kort betyder det jo at du hver dag må se på din egen grådighed, uærlighed og korruption (i den betydning at du gør det for pengenes skyld og ikke af andre gode grunde). Et par minutter kan være meget og derefter tage ansvar for, at du udfolder dine aktiviteter fri af grådigheden og uærligheden.
Bhagavad Gita og forretningsetik
5 Jan, 2011 India Times [Arun K Gupta]
Gitaen og forretningsetik
Ordet 'etik' stammer fra det græske ord "ethikos«. Det henviser til ens moralske karakter og den måde, som samfundet forventer folk til at opføre sig i overensstemmelse med anerkendte principper.
Forretningsetik er koden for god adfærd, som en virksomhed overholder i sin daglige kontakt med både andre virksomheder og med kunderne.
De fleste filosoffer konkluderer, at etiske svigt opstår på grund af manglende karakter. Retskafne mennesker vil leve etisk. Derfor er vi nødt til at tænke på den ønskede dyder og hvordan man kan udvikle disse dyder.
I Aristoteles 'dyder for bystaten indgår omtanke, retfærdighed, mod og selvbeherskelse. Kristne tilføjede tro, håb og kærlighed. Over tid, blev en række andre tilføjes - medfølelse, gavmildhed, empati, gæstfrihed, beskedenhed og høflighed.
I den måned, Magha (december) for 5000 år siden, på slagmarken i Kurukshetra lige før starten af Mahabharata krigen, skitserer Krishna for Arjuna et etisk system, der stadig gælder..
I Bhagavad Gita, fortæller Krishna Arjuna ikke blot om, hvordan man opbygger sin karakter, men også den egentlige årsag til etiske svigt og hvordan man kan undgå dem.
Krishna skitserer 26 kvaliteter for en gentleman - at være barmhjertig, lydig, sandfærdig, retfærdig, hellig, storsindet, milde manerer, renhed, enkelhed, velgørende og fredelig. Han burde have overgivet sig til Gud og ikke være grådig eller omklamrende, men forblive stabil og beslutsom, fri for de seks dårlige egenskaber, ikke grådige, ædru, respektfuld, ydmyg, brav, medfølende, venlige, veltalende, ekspert og kortfattet.
Det er nemt at give en liste over positive kvaliteter, som vi alle kan blive enige om. Men selv om hundredvis af undervisere arbejde dag og nat for at lære folk god karakter, når det virkelig betyder noget, folk karakter stadig ikke. Hvorfor?
Krishna svar i kapitel tre, vers 37 og 38: "O Arjuna, er det begær ... senere omdannet til vrede, som er alt-fortærende syndige fjende af denne verden. Som brand er dækket af røg, da et spejl er dækket af støv, eller som fosteret er omfattet af livmoderen, er det levende væsen på samme måde omfattet af forskellige grader af denne lyst. "
”For at opretholde en god karakter, må vi overvinde KARMA, altså begær eller selviske begær. De fleste mennesker tror, Karma betyder bare seksuel trang, men det henviser blot til en overvældende ønske om noget, som begær efter magt. Grådighed, uærlighed og korruption er alle biprodukter af begær. For at være lykkelig, succesfuld og velsitueret, siger Gitaen at man må kontrollere sit begær.
Gitaens svar på de etiske svigt og undergang i selskaber og samfund og familie er at styre sanser med åndelig styrke. Etik er knyttet til åndelighed. For de sidste århundrede eller mere har vestlige virksomheder adskilt arbejde og åndelighed. Kurukshetra handler også om tankekontrol. Hver eneste af os, som leder eller medarbejder, kæmper vores egen kamp, vores egen Kurukshetra. Gitaen kan hjælpe os med at lære at regulere vores sanser, kontrollerer vores sind og få åndelig styrke.
Gitaen er så frisk i indsigt og så relevant i dag som den var 5.000 år siden. Hvis kun hver manager, administrator, politiker, medarbejder, arbejdstager og andre ser Gitaens budskab og tilbringer et par minutter dagligt med reflektion over dens budskab, kan man opleve en positive forvandling.
Hvem ønsker ikke at være disciplineret, og bringe fred og harmoni i et sekulært miljø?”
Den USA-baserede forfatter er ISKCON medlem af og konsulent på nutidige forvaltning spørgsmål baseret på de Gita. arungupta108@yahoo.com
Bemærkning:
Det svarer lidt til den sidste del af fadervor:
”Fri os fra det onde, thi dit er riget, magten og æren i al evighed.”
Det sætter netop en sammenhæng mellem begæret efter at blive rige, få magt og ære sammen med ondskab. Når vi overgiver ønsket om rigdom, magt og ære til gud, kan vi slippe ud af det ondes favntag i os. Det er en måde at undgå at blive grebet af det onde, når noget går skævt for os selv – eller vi vil pryde os med lånte fjer. Lånt af gud, som rigdommen, magten og æren tilhører. Derved kan jeg blive fri og frelst.
