Begrebet diasent udviklede jeg i forbindelse med mit arbejde som konfliktmægler. I konflikter - og i udviklingsarbejde - handler det om at skabe samtalefelter, som kan føre til forståelse af den udvikling som fællesskabet og de enkelte er på vej igennem.
Der viste sig 3 vigtige samtalefelter.
Diapraksis feltet - hvor vi spørger ind til og taler om, hvad det er de forskellige i fællesskabet gør og gør sammen. Deres praksis afdækkes - ikke for mæglerens skyld, men for fællesskabets skyld.
Dialog feltet - hvor vi spørger ind til og taler om, hvordan kommunikationen er i fællesskabet. Hvad siger I til hinanden og hvad forstår I ved det i siger til hinanden. Kommunikationen afdækkes - ikke for mæglerens skyld, men for fællesskabets skyld.
Diasent feltet - hvor vi spørger ind til, hvordan hver enkelt i fællesskabet har det - og har det med hinanden. Det handler om skyld og skam. Det handler om sår og sårbarhed. Det handler om magt og afmagt. For nu blot at nævne nogle af temaerne. Fællesskabets energifelter - måske kunne vi kalde det "ånden i fællesskabet" - afdækkes - ikke for mæglerens skyld, men for fællesskabets skyld.
Samlet sker der en afdækning af fællesskabets kultur og kulturens bærende elementer, sådan som den er, når fællesskabet er på vej gennem en krise. En krise kan have karakter af en konflikt eller blot have karakter af erkendelsen af en nødvendig udvikling, for at fællesskabet kan komme videre.
Senere har jeg udviklet begrebet diasent, på samme på som begreberne fællesskabets praksis og fællesskabets dialog forlængst er udviklet.
Denne udvikling afpejles i andre indlæg.
