13. december 2016

Forening med helheden - dans




Forening med helheden - en filosofisk eksistentiel betragtning

Om Dynamiske Træningsdage og Teori U træningsdage efteråret 2014
Begge handler om mødet med helheden, mødet med en ny verden på den ny verdens betingelser. Det gør U-teorien ved at forbinde sig med kilden til universet og i dynamiske træningsdage ved at forbinde sig med helhed jeg som menneske, organisation og verden er indlejret i.

Derfor bliver den fælles fordybelse og den fælles refleksion en meget væsentlig del af udviklingsforløbene. Begge træninger er jo ikke for at lære noget nyt fra en lærer, men er udviklingsforløb, hvor vi i fællesskab forbinder os med universet, helheden i livet, og den skabelse, som hvert sekund skaber det ny liv.

Det er ikke en intellektuel forening som finder sted, selvom det intellektuelle spiller en rolle. Det er heller ikke en følelsesmæssig forening, selvom følelser spiller en rolle. Det er en forening som vi ikke har ord eller kasser for, men en forening med universet og for nogle gud. Eller melodisk reflektion over temaet: “Jeg er i verden og verden er i mig”. Min sjæl ophøjer sig til helheden og helheden tager bolig i min sjæl. Det er en ny forbindelse, en ny forening, som gør mig og mit liv til et liv i skabelsens proces. Så ordet skabelse er en del af “det evige liv”, som eksisterer, når jeg er forenet med universet.

Hvordan kommer vi så nærmere fornemmelsen af helhed. Det er udfordringen på de 2 træninger.

Mit liv indlejret i organisation og mennesker. Hvordan kan jeg møde min organisation og mennesker i skabelsens øjeblik og ikke i historiens øjeblik. Det handler om at sætte mig fri af historien. Min egen og organisationens historie. Det handler om en ny fødsel, hvor det gamle er forladt og jeg forener mig med verden, mennesker og gud i skabelsens vidunder. Historien er ikke forladt, men er netop blevet historie.

Det handler for deltagerne i U-teorien i praksis om at forene sig med kilden til mit virke med organisation og mennesker. Det handler også om at forlade historier og i forbundethed med kilden skabe og søge mod nyt liv. En slags fødsel.

Hvad er det så der skal til for at det individuelt og i fællesskab sker i løbet af de 2 udviklingsforløb og træninger.

Det kan blive en kunst at erstatte årsag og virkning med skabelsens mulighed. Det er jo det som sker når vi taler om skabelse i stedet for at tale om fornyelsen, udvikling osv, som ser på og tager udgangspunkt i det som var og de ideer som det knytter an til af udvikling og muligheder.

Skabelsens øjeblik er en ny fødsel som åbner nye øjne og muligheder ud fra det som er universets og verdens liv og livsprocesser. Et nyt livsgrundlag, som hele tiden er under skabelse. På samme måde som kroppen hele tiden er under skabelse. Ja, den fornyer sig gennem 7 år. Noget hvert sekund og det langsomste hvert syvende år. Verden fornyer sig også. Det er naturens kræfter som sørger for det. Noget gør hurtigt til grunde som en del af fornyelsen, medens andet tager årtusinder. Men det sker.

Det handler om at fornemme sin intuition, som er forbundet med verdens udvikling og lade denne nye fødsel virke i sit liv, som jo så udfolder sig med vilje, følelser og engagement. Derfor er kilden, intuitionen et must at have fat i. Hele tiden. Det er det vi skal arbejde med og lære denne vidunderlige livsenergi at kende.

Musik, Dans, stilhed, fokus, fællesskab.