Hindupræst møder Jesus

Rahil Patel
Hindupræst møder Jesus.
301 sider199,95 kroner.

ProRex Forlag.
Nu på dansk
Bemærk originaltitel: "Found by love"

"Pointen i bogen og i kristendommen er, at det er Gud, der finder os.
Vi skal ikke præstere os op til Gud, men vi skal koncentrere os om at være mennesker sammen.
Det var den overraskende opdagelse, swamien gjorde undervejs."
Fra Søren Hermansens anmeldelse af bogen i Kristeligt Dagblad den 27.december 2018
Hvor herligt at læse. Det svarer til Diapraxis fokus og essens 

"At være menneske blandt mennesker".

Et smukt citat om at opleve sit liv og udvikling som en del af helhedens liv og udvikling

"Alt liv er nøje afstemt i forhold til helheden. Og alle eksistensformer har i sig en iboende bevidsthed ikke blot om deres egen funktion, eksistensberettigelse og livsbestemmelse, men rummer også en viden om meningen med det hele. En bevidsthed om sig selv i forhold til skabelsesloven, hvor indholdet er modning og forædling af alt livs sammenhæng. Og den livsoplevelse at alle eksistenser udvikler sig i overensstemmelse med hinanden, er jo netop udtryk for, at vi alle er i besiddelse af denne iboende bevidsthed om forædlingsloven."
Citat: Livets træ-og menneskets rødder-1 af Gunnar Nielsen og Helen Eriksen s.11.

Marias Ø - Diapraxis retræter i september

Dia logos - definitioner

David Bohm “On dialogue”:

“Dialog er en proces, hvor deltagerne mødes direkte ansigt til ansigt. Dialog kan ikke og skal ikke sammenblandes med endeløs teoretisering eller spekulation.”

“Dialogens natur er en afslappet, ikke dømmende nysgerrighed. Det væsentligste er at se tingene så friskt og klart som muligt. At pleje denne evne er centralt i dialogen.”

William Isaacs ”Dialogue and the art of thinking together”

“Dialog, som jeg forstår det, er en fælles undersøgelse, en måde at tænke og reflektere sammen på.”

“Dialog er en levende undersøgelse af erfaringer i og mellem mennesker.”

“Formålet med forhandling er at nå en aftale mellem parter som er uenige. Intensionen med dialog er at nå en ny forståelse og, ved at gøre det, skabe en helt ny basis for tanker og handlinger. I dialog løser man ikke alene problemer, man opløser dem.”

Dia Logos (William Isaacs)

Dialog stammer fra det græske ord ‘dia logos’. Dia betyder gennem og logos oversættes til ”ord” eller mening”. I virkeligheden betyder dialog ”flow of meaning”. Men det er endnu mere. I den allerældste betydning af ordet logos betyder det ”at samles” og var en intens opmærksomhed på relationer i naturverdenen. Johannes evangeliet begynder således: ”I begyndelsen var ordet (logos). Det kan vi nu forstå som: I begyndelsen var relationerne. Når vi går et skridt videre betyder dialog en samtale hvor folk tænker sammen i relationer. (Dialogue and the Art of Thinking Together, s. 19)

“Dialog forsøger at forandre kilden til vore tanker og følelser, i stedet for at være resultatorienteret.”

“Dialog søger at angribe fragmentationerne – ikke ved at reorganisere de fysiske komponenter i en samtale - men ved at afdække og ændre de organisk underliggende strukturer som skaber dem.”

Dialog med mig selv - mine følelser og lidenskaber, min sårbarhed

Ydmyghedens vej ned til det som er mig.
Det er her gud giver mening, fordi gud holder mig i hånden.

Bogen: Anselm Grün: Spiritualitet nedefra inspirerer

Ydmyghedens vej ligner meget arbejdet med opmærksomhed i det som sker i mig.


Thich Nhat Hanh siger det i bogen: "Fred er vejen".

Hils med venlighed på det som sker i dig selv. Sig goddag til dig selv og den du er.
Sagtmodighedens vej er den samme.

Ydmyghed i erkendelse af den menneskelige natur er absolut ikke det samme som svaghed eller veghed overfor andre.

Kend dig selv, som det hed hos grækerne.
Kend dig selv. Start dialogen nu.

Tør du se dig selv i øjnene.
Hvordan får jeg modet til at trænge ned i min egen natur og mit eget væsen.
Og se det som er mit og det som tilhører alle mennesker. Både det onde og det gode.
Kan jeg forlade denne opdeling og turde se det hele i øjnene.

Citater fra Spiritualitet nedefra:
Det latinske ord Humilitas har med humus – jord – at gøre. Humilitas er altså det at forsone sig med vor jordiske natur, med vor jordbundethed, men vore drifter, med vor skygge. Humilitas betyder at have mod til sin egen sandhed. (side 10)

Spiritualitet nedefra beskriver på den ene side de terapeutiske skridt, som mennesket må tage for at nå til sit sande væsen. På den anden side er den religiøse vej, der via erfaringen af fiasko fører til bønnen, til ”skriget fra det dybe” og til et nært gudsforhold. (side 11)

Spiritualitet ovenfra.
For at opretholde sit eget ideal fortrænger man sin skygge og projicerer den over på andre, som man skælder ud over og forarges på. Fortrængningen af det onde i ens eget hjerte fører til fordømmelse af andre, som man i guds navn ofte behandler ret så brutalt. (side 15)

Man må tage sin egen realitet alvorligt og sætte den i relation til idealerne. (side 15)

2. kor.12,9 ”Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed”. (side 22)

Det ser ud til, at der findes en form for menneskelig samvittighed, som straffer enhver alvorligt, der ikke på et eller andet tidspunkt opgiver den dydige stolthed i sin selvopholdelse og aflægger bekendelse af sin fejlbare menneskenatur.

Uden denne bekendelse vil en uigennemtrængelig mur adskille mennesket fra den levende følelse af at være menneske blandt mennesker.(side 49, henviser til Jung bind16,63)

Fællesskab med andre mennesker kan jeg kun opleve, hvis jeg er parat til at acceptere mig selv med de fejl og svagheder, som jeg nu engang har. Så længe jeg er nødt til at skjule mine svagheder, kan jeg kun opnå en overfladisk kontakt med andre mennesker. (side 49)

Spiritualitet nedefra.
Det er at opretholde og føre dialog med vore lidenskaber, vore sygdomme og sår. (side 63)

Kvanten - det kvantemekaniske rumskib

Det kvantemekaniske rumskib

Tag med på en rejse tilbage til universets skabelse med det kvantemekaniske rumskib. Du kan se jorden og dig selv som menneske - gennem en kvantemekanisk optik, der går hånd i hånd med refleksion. Kvanten eksisterer i al evighed. Den er alle steder på én gang.

Du må have fat i kvanten. Det er kvanten, som har været med lige fra universets skabelse. Så når din bevidsthed forbinder sig med kvantens bevidsthed, kan du starte ved Big Bang. Du ved godt, det ikke var det første. Men med kvanten og i det kvantemekaniske rumskib, kan du ikke komme længere tilbage.

Rent praktisk kan du være og opleve universets udvidelse. Du kan sidde på kanten af udvidelsen og se tomheden og intetheden, som du farer ind i. Og du kan vende dig om og se alt det, der skabes - i det, som du lægger bag dig. Du ser stjerner, måner. Du ser solen og jorden. Du ser jordens skabelse. Du kan opleve og se bjergene, som foldes og vokser. Havene, der fyldes af vand, bølger, der raser. Millioner af skabelses-år kan du opleve i ét nu.

Fra rumskibets optik kan du også se menneskene og træde i deres fodspor. Se, hvor de bevæger sig hen og hvordan de stræber efter det, som skaber både glæde og sorg hos dem.

Du ser hvordan menneskene sammen. De skaber fællesskaber, de lever i fællesskaber, de dør i fællesskaber. Du ser fællesskaber opløses og dø. Du har en fantastisk verden for dig.

Det smukkeste sted

Kvanten er det, som eksisterer, når din krop ikke længere er - men er død. Kvanten lever evigt. Kvanten har evigt liv. Kvanten er en del af en lærerig organisation i den menneskelige krop. Det er først for ganske nylig, kvanten har givet dig til kende for mennesker. Det sker, når mennesker glemmer den verden, de lige sidder i lige nu og giver sig hen i det kvantemekaniske rumskib.

Kvanten eksisterer altid. Den eksisterer i al evighed. I evig tid – uden tid – og i uendelighed. Den er alle steder på én gang.

Der er en særlig kvant, som hjælper kvanterne til at manifestere sig i bevidsthederne. Så du ikke længere ser og oplever med hjerte, sjæl og sind, hvad du oplever med hele din krop.

Kvanten sætter sig ud over kroppen og giver dig en oplevelse i evighedernes og uendelighedernes univers. Så kvanten giver dig nye, øjne, ører - ja den giver dig en helt ny sansning.

I dag går vi bare 6000 år tilbage.

Nu vi skal starte. Op og mærk jorden. Rundt om den.
Hvor er det smukkeste sted for dig. Du har været der.

Mægleren arbejder med krop og ånd omkring de stærke modsætninger

Vi bruger stærke ord om stærke modsætninger.

Krig og fred
positiv og negativ
kreativ og destruktiv

Mægleren arbejder med disse begreber når vi ser på konflikter mellem mennesker, mellem nationer, mellem fællesskaber. Ja, de indgår faktisk i diapraxis definition på mægling.

Mægleren spørger til, hvordan vi har det med hinanden - hvordan er jeres relation - er den fredelig eller krigerisk, positiv eller negativ eller kreativ eller destruktiv. Vi undersøger hvordan deltagerne har det, deres behov bag følelser og måske hvad det er som giver mening for dem hver især.

Vi kan også se på os selv som menneske. Vi kan se på sindet - bevidstheden, sjælen - og vi kan se på kroppen. Vi kan se på kampene mellem krop og sjæl og beskrive dem på samme ord. Vi kan se på den helhed som krop, sjæl og ånd udgør. Sammenhængen mellem det som sker i sindet og det som sker i kroppen.

Vi kan også se på kroppen alene og beskrive kampene - det vi kalder sygdom.

Vi kan også se på sindet alene og kampene der - det vi kalder det psykiske - psykiske sygdomme.

Når vi arbejder som mægler med mennesker har vi 2 tilgange - grundpiller.

Den ene grundpille er, “Når du åbenbarer det som er i dig bliver du fri, hvis du ikke åbenbarer det, bliver du ødelagt”. 

Den ligger bag ved hele dialog fasen, som vi hidtil har arbejdet med den. Fortæl nu hvordan du opfatter det vi snakker om, hvad er fakta, følelser og behov og hvad beder du om fra den anden. Vi arbejder nu også med feltet hvad er det som giver mening for dig. Den dybere mening, inspireret af U-teoriens modeller, når vi går i dybden. Vi søger at hele relationen og ændre den fra det krigeriske til det fredelige, fra det negative til det positive og fra det destruktive til det kreative.

Den anden grundpille er, “Jordforbindelse hjælper kroppen med at hele”. 

Det betyder at de ydre omstændigheder hvor mæglingen foregår skal være i orden.

For mig er udtrykket jordforbindelse udtryk for at de ydre omstændigheder skal være tæt på naturen og det skønne og det smukke. Derfor blomster, orden i rummet, lys, afslappet atmosfære. Det betyder også at ved længere mæglinger skal vi ud i naturen, tage den til os på forskellig måde. At være ved vandet, i bjergene, nær dyr er i sig selv helende momenter.

På det personlige plan er det på samme måde vigtigt at forbinde sig med det skønne og det smukke i naturen. Med naturens elementer som vi nu kan lide dem - det er jo lidt forskelligt for hver af os.

Billeder kan også være vigtige.

Jordforbindelsen illustrerer jo, hvad der på det ydre plan er fælles for os.

Hvad der er fælles liv og livsvilkår.


Vi lever i kraft af den samme sol om dagen og den samme måne om natten.

Vi står på den samme klode og forholder os til den samme tyngdekraft, når vi færdes på kloden.

Vi nyder de samme stjerner.

Vandet og oceanerne er vi fælles os. Skyer og himmel.


Vi kan fortsætte med dyrene, skovene - ja bliv bare ved.

Mæglingens krop og ånd

Hvis vi bruger lidt store ord, så er mæglingens ånd vores dialog og metode, medens mæglingens krop er de ydre omgivelser som fremmer at mennesker får mulighed for at forvandle sig og ændre opfattelse af sig selv og hinanden. Vi kan også sige at der er en indre side i relationen til mægler - som er tilliden og håbet - og det ydre som er at forbinde sig med den verden vi er skabt af og en del af.

Som menneske må du have forbindelse til begge grundpiller og som mægler tror jeg det er afgørende at begge elementer er til stede. Ved undervisning i mægling er det på samme måde vigtigt at begge elementer er til stede.

Nedenfor et par henvisninger til interessant læsning.

10 måder at forbinde sig med naturen på

Jordforbindelse hjælper kroppen med at hele

175 Talking Stick & Dialogue stick

Talking stick bruges for at sikre, at der tales i runder.

Når den ene er færdig gives den videre til den næste.
I grundformen er kun opklarende spørgsmål tilladt.
Det er kun den som har pinden, der har taleret.
Hvis det aftales, kan pinden også gives videre uden for runden.
Det er også ok at sige pas, især i de senere runder hvor man ikke har noget at tilføje.

Dialogue stick

Dialogue stick "tvinger" deltagerne til at indgå i dialog.
Den er formet som en høtyv med skaft og 2 ender. En gren med 2 sidegrene kan bruges.

Den som taler holder i skaftet og taler.

Når stokken gives videre holder den næste om den ene spids og resumerer hvad der er sagt og får anerkendelse / korrektion herfor af den som talte.

Derefter tager vedkommende fat om den anden spids og fortæller om noget af det sagte har gjort indtryk. Vi kalder det: "Er der noget om snakken?".

Først derefter tages fat om skaftet og vedkommende fortæller om sin opfattelse.

Gennem brug af dialog stokken opnås de 3 vigtige ting i en dialog:
Jeg får fortalt det som er vigtigt for mig i ro
Jeg får en lytter som genfortæller, resumerer, hvad jeg har sagt
Jeg får en lytter som fortæller, hvad der har gjort positivt indtryk

Først derefter hører jeg hans / hendes mening og holdning

Dialogue stick - Dialog stokken er udviklet af Steen

173b Om tilgivelse og retfærdighed citat

”If I say ”I forgive you” I have implicitly said you have done something wrong to me. But what forgiveness is at its heart is both saying that justice has been violated and not letting that violation count against the offender. I release the offender who is [an] offender from what the justice would demand to be done”.
(Citat: Miroslav Wolf, den 2. april 2004, Religion & Ethics Newsweekly, Episode no. 731)

173a Dialogisk arbejddsplads

“En dialogisk arbejdsplads er kendetegnet ved en høj grad af samstemmighed mellem styrende organer/ledelse på den ene side og de ansatte på den anden med hensyn til vilkårs- og målforståelse. Her hersker den forpligtende samtale, præget af åbenhed, forvaltningsmæssig ansvarlighed og gensidig informations- og handlingsforpligtelse.

Modsætninger i interesser og holdninger formuleres, drøftes og bearbejdes i principper og praksis til gunst for arbejdspladsen, dens ansatte og ydelser.

Her spiller samarbejdsudvalget en videre rolle end de gældende reglers minimalkrav om ”information og drøftelse”. Det er de ansattes garanti for medindflydelse, egalitet og udviklingen af personlige og sociale værdier.”

(Erland U. Jessen, formand for Kontaktrådet i ”Den dialogiske arbejdsplads”, Magisterbladet 11.-12. juni 2003)

173 Livet er en skabelsesproces

“Livet er skabelsens proces i samværet med andre – hele tiden i bevægelse og forandring".
(Steen Clausen - inspiration: Axel Honneth ”Behovet for anerkendelse”, Hans Reitzels Forlag, år ??)

”Ved at arbejde med og undersøge verden forandrer du dig selv og verden. Neutral eller objektiv iagttagelse findes ikke.

Krop og bevidsthed hænger sammen som bølge og partikel.
Jeg er i verden og verden er i mig. Del og helhed – delen er i helheden og helheden er i delen.”
(Steen Clausen - inspiration fra den nyere fysik (David Bohm)

Nogle basale erkendelser om liv
Alt liv er originalt. Ingen kopier. Forskellighed og mangfoldighed.
Alt liv er individuelt og søger at realisere sit eget potentiale.
Alt liv eksisterer i kraft af fællesskab med andet liv. Det træder i relation og giver og tager.”
(Steen Clausen - inspiration fra seminariet Dialogens dans / Dansens dialog)

”Dialog med verden omkring mig skaber forståelse for min relation til verden og andre mennesker.
Dialogen med mine lidenskaber, følelser og sår skaber forståelse for mine reaktioner.
Fællesskabets dialog.”
(Steen Clausen)

”Din glæde, lykke og fred ligger i din relation til den verden, som er om dig.
Du må selv tage ansvar for dine relationer og ikke skyde skylden for godt eller dårligt på andre, men selv tage ansvaret på dig.

Det betyder ikke, at du skal være egoistisk og koncentrere verden om din egen navle. Tværtimod hænger lykken sammen med, at du lever med kærlighed til din næste, dine fjender og dine venner. Det betyder ikke, at du skal være enig med dem. Tværtimod. Det betyder et engagement i de andres livsudfoldelse, et engagement i deres ret til at være i verden og eksistere og udfolde deres menneskelige potentialer.

Ledelse af fællesskaber i krise og konflikt.”
(Steen Clausen - inspiration seminaret “ledelse af fællesskaber i krise og konflikt”)

152 Dynamiske morgenmeditationer

En morgenmeditation. Med handlekraft, energi og idéer. Og refleksion og grublerier. En åndelig udvikling og afslapning.

Sådan starter dagen på en tilfældig morgen med tanker i meditationens tegn

Lad os springe ud på det dybe vand.

Forbind dig med naturen og dens forandring. Jeg er i verden og verden er i mig.

Find et element og forbind dig.

Med tro, håb og kærlighed

Paulus har et budskab og en udfordring til mennesker

”Kærligheden

Vers 1. Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde.”

Vers 2. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.

Vers 3. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.”

Paulus, Det nye testamente, 1 Korintherbrev, kap. 13

Paulus slutter med ordene:

“Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.”

1. Korintherbrev, vers 13

Leve gro og udfolde

Vi taler om anerkendelse i forskellige former. Hvorfor ikke gå direkte til værket og se livet i øjnene. Vi lever, gror og udfolder os - af og med kærlighed. Vi lever og udfolder os med vores håb og vores drømme.

Hvordan folder vi os ud med vore medmennesker, så de lever, gror og udfolder sig?

136 Et åndeligt perspektiv

Det traditionelle perspektiv

ser virkeligheden i  det materielle perspektiv. Det som ses og høres og har en levetid. Huse, penge, og hvad dertil hører. Den fattige har ofte et materielt behov, netop fordi hans fattigdom er beskrevet ud på en skala, som sætter ham i den nederste ende. En materiel værdiskala.

Det åndelige perspektiv 

er lige så umiddelbart, men tager udgangspunkt - ser og forstår verden – ud fra evighedens og uendelighedens perspektiv. Det evige har ingen begyndelse og ingen ende. Det uendelige starter ingen steder og slutter ingen steder. Det beskrives derfor i helheder. Og er på en materiel måde ubeskriveligt.

Cirklen 

som model har den egenskab, at den lægger op til gentagelsen, mønstret som forståelsesramme og er derfor egnet til at beskrive og skabe forståelse for gentagelsens mysterium og

Evighedstegnet 

er egnet til at skabe forståelse ikke alene for gentagelsen men også finde fokuspunkter i gentagelsen, som skaber denne forståelse.

Bevidstheden 

er noget centralt i det åndelige perspektiv. Det er bevidstheden som skaber forståelsen for livet, meningen med livet og værdien i livet. Skaber forståelse i fællesskabet mellem mennesker og deres bevidstheder.

Du sætter dig - mentalt med din bevidsthed - et andet sted end i den materielle virkelighed og anskuer verden.

Du kan sætte dig i et rumskib og se på verden ude fra. Se på kloden som en helhed, som en organisme, som et liv med dets livsbetingelser.

Du kan også - som i drømmen, visionen fra 1996 - sætte dig på universets udvidelse - med lysets hastighed -, og opleve at alt forsvinder, både fortid og fremtid, fordi du netop ikke kan se den. Det er jo den materielle del du ikke kan se, når du bevæger dig med lysets hastighed, eller det materielle ændrer karakter, sådan som der netop ændrer sig i kernefysikken.

Du kan i din fantasi, i din bevidsthed omfatte jordens skabelse, liv og slutning i et splitsekund og dit liv og menneskets liv bliver en uendelig lille størrelse. Og det samme gælder universets.

120 Meditativ rejse

Mohenjo-daro

Min drømmerejse gennem 6000 år

Min drømmerejse - nu udvidet med et ophold for 2000 år siden

Det skete om aftenen - fredag aften på Emmausdagene - vi havde en lang meditativ gudstjeneste. Den sluttede med at vi i lange rækker gik op og hentede et stearinlys og bragte det ud af kirken. Inden jeg gik op sad jeg og så på de andre - og der dukkede drømmen op - en dagdrøm ud af meditationen - og ikke ud af søvnen.

Jeg oplevede at jeg på min drømmerejse fra Indien -Mohenjo-daro - startende for 6000 år siden - en gammel vision som tit er til stede i mig. Der fik jeg nu lagt ind at jeg på vejen var rundt om israel og palæstina for 2000 år siden og var sammen med Jesus. Jeg visualiserede faktisk min tilstedelse som vidne til det ny testamentes fortællinger om Jesus. Ja faktisk kom jeg ind i den måde at arbejde med historierne på som Ignatius arbejder med. Nu i historisk sammenhæng. - Og lidt efter - måske da jeg gik i den lange række med mit lys - var jeg på Samothraki under det gamle Grækenland og Rom, hvor de 14 dage om året i store skarer drog til Samothraki og som en del af øvelserne gik med olielamper i lange rækker.

117 Kærlighedens magt - fire virkeområder i praksis

Konfliktløsning, konfliktmægling, fredsmægling og kærlighedens magt!

En moderne fredsbevægelse.

Kontant, direkte og praktisk engagerer vi os i verdens brændpunkter med ønsket, drømmen og håbet om fred, frihed og retfærdighed med kærlighedens magt.

Vi arbejder med modet til at være og virke i verden gennem troens, håbets og kærlighedens magt.

Konfliktløsning er det, vi selv gør, hvor vi færdes - der hvor vi lever og er. Der er vores væren i livet. Der er vores væren med fred, retfærdighed, tilgivelse og forsoning mellem os og andre mennesker.

Konfliktmægling er der, hvor vi hjælper mennesker med at tale sig til rette om deres uoverensstemmelser. Det handler om konfliktløsning - med hjælp fra en konfliktmæglende tredjeperson.

Fredsmægling er der, hvor vi hjælper organisationer og større fællesskaber med at tale sig til rette om deres uoverensstemmelser. Fredsmægleren må arbejde med folkevalgte forsamlinger, bestyrelser og ledende medlemmer af organisationer.

Kærlighedens magt er der, hvor nationale bevægelser gør oprør mod undertrykkelse og uretfærdighed - og tager magten i en organisation eller samfund udenom de folkevalgte og regelrette procedurer.

Hvis vi tør, kunne vi kalde det Kærlighedens magt overfor både samfundets, organisationers og strukturers magt.

109 Kærlighedens boomerang

Når du definerer en fjende, bliver du selv fjenden.

Had mod had. Frygt mod frygt. Ondt mod ondt.


Når du elsker bliver du selv elsket.

Tillid, kærlighed, medfølelse, omsorg,

Ny sandhed og ny retfærdighed
Steen

108 Forandring og forvandling - en bemærkning

“Forandring er forstyrrende, når andre bestemmer og beslutter. Den er frigørende, når jeg bestemmer og jeg beslutter.”

Her er vi ved et centralt tema. Forandringer sker jo livet igennem. Vi vokser op og modnes.

Vores opfattelse af os selv og livet omkring os forandres fra vi fødes til vi dør. Hvis forandringerne trækkes ned over hovedet på os, skaber det sorg og modstand og vi opfatter det ofte som forstyrrende. De forandringer, vi selv beslutter og realiserer, gennem vores udvikling – er med til at sætte os fri til at være i det evigt forandrende liv.

Det er humlen i både konfliktmægling og i arbejdet omkring det psykiske arbejdsmiljø. Det handler dybest set om at være med i processen og få mulighed for at tage del i forandringen - og på den måde gøre forandringen meningsfuld.

Det frigørende og meningsfulde betyder især, at forandringer skaber energi. Det betyder, at de bidrager til værdsættelse og skaber grundlag for en bæredygtig udvikling.

076 Hvordan møde det onde i verden: Statsminister, Dronning, præst i 2001

Uddrag af tre nytårstaler ved årsskiftet 2001/2002

Statsministeren, Dronning Margrethe II og Domprovsten om terrorangrebene på USA 11. september 2001.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen

”USA er udpeget som fjende af alverdens terrorgrupper. Det er ikke tilfældigt. For USA repræsenterer alt det, som religiøse fanatikere og herskesyge tyranner frygter og foragter. Det amerikanske samfund er bygget på idéerne om personlig frihed, demokrati, menneskerettigheder og religiøs tolerance.

I hele den vestlige verden har vi bygget vore samfund op på tilsvarende værdier. Det er de principper og værdier, som har gjort det muligt at løfte vor del af civilisationen fra fattigdom til velstand.

Det er disse værdier, vi nu skal værne og forsvare.

Vi skal kompromisløst bekæmpe terrorismen. Og den kamp mod det onde skal USA ikke stå ene om.

Danmark har sagt ja til en amerikansk anmodning om militær bistand i Afghanistan. Regeringen er også parat til at bidrage til en FN - støttet fredsstyrke i Afghanistan. Det betyder, at Danmark sender soldater og fly til Afghanistan her i begyndelsen af det nye år - at Danmark kan yde en indsats. Og til jer, der skal afsted, siger jeg: Vi tænker på jer. Vi er taknemmelige over, at I på denne måde gør en indsats for jeres land og for frihed og fred i verden.”

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II’s nytårstale

”Den tirsdag eftermiddag i september, mens vi chokerede fulgte begivenhederne i New York og Washington, blev der lukket op for frygten: Hvad ville blive det næste? Hvem kan føle sig sikker? Det véd vi ikke - det kan vi aldrig vide. Måske er det den vigtigste erkendelse, den væsentligste erfaring, 11. september har at give os. Tilværelsens usikkerhed er et af de grundvilkår, som vi i Danmark er så lykkeligt lidt fortrolige med.

Derfor er det også godt at mærke, at vi ikke har ladet os gribe af panik eller ladet os lamme, men roligt forsøger at leve videre og passer vor daglige dont. […] Historien har alt for mange eksempler på, at utryghed og frygt har givet næring til fordomme og har sået splid mellem mennesker. Det kan også ske her hos os, for vi er i dag en mere sammensat befolkning, end vi var for et par slægtled siden. I Danmark bor nu side om side mennesker, som ikke kender nogen anden tilværelse end den danske, og mennesker, som er kommet hertil med en helt anden baggrund og andre traditioner.

[...] ”Lige så klart, som vi tager afstand fra ekstreme standpunkter, må vi heller ikke lukke ører eller øjne for nogle af de forhold, som kan være årsagen til dem. Vi må lytte, også når vi er helt uenige i de synspunkter, der bliver fremsat. Vi må stå fast på de værdier, som vi i generationer har bygget vort samfund på, og imødegå de holdninger, som vi ikke kan dele.

At stå sammen er ikke noget, der gøres kun fra én side. Det kræver noget af os alle, for det er ikke altid så ligetil at erkende medmennesket bag anderledes træk og uvante skikke. ”

Domprovst Anders Gadegaard, Københavns domkirke

”HVORFRA KOMMER da dette forfærdelige onde?

Ét svar er, at det kommer fra mennesket. Mennesket er skabt fri til at gøre det gode, men har i friheden netop også muligheden for at gøre det onde – ja, kan ikke lade være med det, fordi begæret efter magt er så stærkt.”[...]”

”Gud er gået ind i kampen i verden mod det onde på menneskets vilkår. Han har taget menneskets værst tænkelige lidelser på sig. Gud er blevet medlidende – og overvandt derved lidelsen. Ikke sådan naturligvis, at lidelsen og ondskaben én gang for alle skulle være udryddet – det ved vi alt for godt, den ikke er.

Men Gud har dermed givet os en måde at leve med lidelsen og ondskaben på, så den har mistet sin altafgørende indflydelse over os. Og måden er, at også vi tager lidelsen på os, når den er uomgængelig, for livets skyld.

074 Den lidenskabelige tildragelse

Den lidenskabelige tildragelse Den lidenskabelige tildragelse Kærlighedens hjerte og sjæl. Den lidenskab som forener det som er adskilt. Den dybeste kraft i mennesket. Den hjertelige forbindelse den forbindelse som forener forener du blot med forstanden hindrer du kærlighedens udfoldelse hindrer du den indre energi og glæde Steen Inspiration Hostrup skriver Det at leve, er at ville det at ville, er at elske; som vi elsker dag for dag så er livets vingeslag

072 Tolstoy efter de store romaners tid

Her finder du 16 plancher om Tolstoys liv og tænkning efter hans 50 års krise. En fatastisk inspiration for moderne kristne og fredsfolk.

Hans pædagogik

Hans kristne sindelag

Hans fredsarbejde

Hans brevveksling med Gandhi

Hans verdenberømmelse 

Bliv inspireret af  de 16 plancher

070 Udenfor tid og rum

Tid, sted og rum

Hvornår oplever du, at tiden er ligegyldig. At tiden ikke eksisterer. At du bare er til?

Hvornår oplever du, at stedet og det fysiske rum du er i, er ligegyldigt, at det ikke er til, at du bare er fuldt til stede?

Hvornår glemmer du bare tid og sted?               

Jeg tænker, at den bevidsthed som naturfolk har, er meget præget af en væren med naturen og mennesker. Det har jeg mødt på Grønland og i Indien. Ja faktisk også på de kurser, jeg leder, når de nærmer sig det punkt, hvor det er fordybelsen, som fylder mig og deltagerne.

Mennesker og natur - fra subjekt til objekt - fra objekt til subjekt

Modsat ser og oplever jeg et skisma - en ubalance som opstår, når mennesker "tvinges" til at arbejde på fabrik, i industrien, eller på kontor. Et arbejde, som ikke skaber relation til naturen, på samme måde som landbrug, fiskeri og mange håndværk gør.

Den tilstand har jo snart varet i nogle generationer i Danmark. Og den tager til. Derfor er det nødvendigt at undervise og arbejde med Nuet, med Væren og med Anerkendelse for at skabe god kontakt og dialog mellem mennesker, natur og de åndelige væsener.

Filosoffen Martin Buber arbejder med og funderer over vores møde og relation til andre mennesker, til naturen (dyr, træer osv.), samt de åndelige væsener. De åndelige væsener er dels vores opfattelser omkring Gud, Kristus, Buddha, Helligånd, og vores opfattelser omkring ånd, retfærdighed, tro, håb og kærlighed og andre drivkræfter i vores sind.

Så livet i dag er præget af, at mennesker har andre mennesker, organisationer og naturen som et objekt, der kan ses på og analyseres. I bedste fald som et forskningsobjekt.

Der er samtidig en dybere længsel efter at være sammen med mennesker og natur. En væren og liv sammen. En længsel, som flytter mennesker og natur ind i den subjektive verden. En bevægelse fra den videnskabelige tilgang til den lidenskabelige og kærlige tilgang til forståelse og væren med livet i verden.

Filosoffen Martin Buber siger:

“Verden som erfaring hører til grundordet Jeg-det.
Grundordet Jeg-du stifter forholdets verden.
Forholdets verden opstår i tre sfærer:

Livet med naturen - 

Livet med menneskene og
livet med de åndelige væsener.”

Den lineære tid - når kalenderen tager over

Vi ser det i de omsiggribende kalenderaftaler i privaten. Alt i livet skal planlægges og aftales. Også det familiemæssige. Børnene. Relationer til børnene, kæreste og forældre. Kun når livet trænger sig på med sygdom og ulykke, åbner en sprække sig mod livets storhed. Ligesom det også åbner sig i den lidenskabelige kærlighed - indtil vi får det organiseret og ind i kalenderen.

Når vi filosoferer over tiden, stedet og rummet, er det vigtigt at tage udgangspunkt i vores mere intense oplevelser, fremfor de mere beskrivende iagttagelser og analyser. Og særligt vigtigt at kunne skelne mellem de to former, hvor den ene er lidenskabelig, mens den anden er videnskabelig.

For vi lever jo med begge former og ikke kun den ene del. Det er et levende skisma mellem at være tilstede som subjekt, modsat at betragte verden udefra, objektivt. Og det samme gælder, når du ser på dig selv. Ser du i dig og anerkender både din lidenskabelige verden, og din mere mekaniske og analyserende verden. Og giver du plads til begge. Det er en udfordring i livet både for byfolk og naturfolk.

Dig og mig og tiden

Og spørgsmålet, der retter sig mod oplevelsen af én selv i verden, er at finde frem til, hvornår du oplever, at du er udenfor tid, at din bevidsthed er udenfor tid. Og at du måske glemmer den tid, du er i.

Jeg kommer til at tænke på Michael Endes bog “Momo og tidsrøverne”. Den handler vel om relationen til mennesker og natur. Hvornår er tid og rum vigtig. Hvornår er tid og rum uvirkelige.

Som i Michael Endes sælsomme, moderne eventyr om pigen Momo, der bor i et moderne bysamfund, og har det helt særlige talent, at hun altid giver sig tid til at lytte til andre, så de taler om deres drømme - og handler på dem.

Momo møder tids-tyvene. Grå mænd med grå attachémapper og grå jakkesæt, som har glemt tiden og er erobret af ensformigheden. Vi kommer med ind i tidens gåde om alt det grå i verden, der gør, at vi, uden at blinke, hopper med på præstationsræset og ikke har tid til det virkelige. “Fordi tid er liv, og livet bor i hjertet.” Momos egenskaber bringer den stjålne tid tilbage til menneskene.

Jeg kommer også til at tænke på Grundtvigs digt fra 1839 om oplysning, hvor “bonden står med lyset op og ikke med de lærde”. Nu er der blot sket det, at vi alle er lærte i dagens samfund.

Er lyset for de lærde blot
til ret og galt at stave?
Nej, himlen under flere godt,
og lys er himlens gave,
og solen står med bonden op,
slet ikke med de lærde,
oplyser bedst fra tå til top,
hvem der er mest på færde. 

Grundtvig 1839 - se hele sangen

Være i kontakt med den levende sjæl

Jeg tænker at min sjæl ikke kan være genstand for mine undersøgelser, domme og fordomme; snarere er det mine domme, fordomme og undersøgelser som er objekter for min sjæl. (den røde bog side 232,2).

Fordybelsens ånd tvang mig til at tale med min sjæl som et levende og selvstændigt eksisterende væsen. Jeg måtte indse at jeg havde mistet min sjæl som et objekt, men i stedet fundet en levende ven.

Inspiration Tolstoy.

064 Livet spændt ud mellem frygt og kærlighed (Tilid) - en model

Frygtens og kærlighedens univers

En grundmodel nedenfor som inspirere til at blive klogere på sin udfoldelse som konfliktmægler eller leder, eller blot som menneske. Det er frygt og kærlighed som har et indre og et ydre univers. Det kan være kynisme og barmhjertigheds indre og ydre univers. Eller andre modstillinger i livet. En grundmodel i Diapraxis.

063 Om magt som Løgstrup tænker - citater

Et grundforståelse og nedenfor et grundpapir i Diapraxis forståelse og tilgang når vi møder mennesker.

059 Kunsten at opdrage - Søren Kierkegaard - Citat Magt og Magte

Citat nedenfor om opdragelse fra Søren Kierkegaard var ledende da vi uddannede og trænede nye konfliktmæglere. 

Det gælder for opdragelse af børn, og det gælder så sandelig for al undervisning om det at være menneske. 

Og lære rollen som mægler blot ved at være menneske blandt mennesker. Og ikke ekspert. 

Men dybt engageret i det menneskelige og medmenneskelige drama, som du som mægler har en særlig rolle i

058 Mægler - Terapeut - Rådgiver

Mægleren tager udgangspunkt i ønsket om at ændre en relation

Terapeuten tager udgangspunkt i ønsket om personlig udvikling / transformation

Rådgiveren tager udgangspunkt i ønsket om viden og know-how.

Mægleren skal kunne forstå og virke i retning af alle felter.

Se papiret udarbejdet til mæglingstræning.

056 Nærvær

Nærvær er den kærlige relation mellem mennesker. 

En tro på at kærligheden er, er i dig og i den anden. 

Der kan vi møde alle mennesker. Når blot vi tør tro og håbe.

Papiret nedenfor er en mere funktionel måde at nærme sig emnet. 

Søren Kierkegårds kærligheden gerninger inspirerer. 

Papiret blev udarbejdet til brug for mæglingstræningen

038 Mandela - fra krig, undertrykkelse og vold til dialog og forhandling

Citater fra Nelson Mandela, Vejen til frihed, s. 491og 502

"Jeg konkluderede, at den tid var kommet, hvor kampen bedst kunne føres videre gennem forhandlinger. Hvis vi ikke snart påbegyndte en dialog, ville begge parter snart blive kastet ud i en mørk nat af undertrykkelse, vold og krig. Min ensomhed ville give mig lejlighed til at tage det første skridt i denne retning uden den form for granskning, der måske kunne ødelægge sådanne forsøg.

Vi havde kæmpet mod det hvide mindretalsstyre i trekvart århundrede. Vi havde været engageret i væbnet kamp i mere end tyve år. Mange mennesker på begge sider var allerede døde. Fjenden var stærk og beslutsom. Men selv med alle deres bombefly og kampvogne måtte de have fornemmet, at de stod på den forkerte side af historien.

Vi havde retten på vores side, men endnu ikke magten. Der var simpelthen ikke nogen mening i, at begge parter skulle miste tusinder, om ikke millioner af menneskeliv i en konflikt, der var unødvendig. Det måtte de også have vidst. Det var på tide at tale.

Dette ville være en meget kilden sag. Begge parter betragtede diskussioner som tegn på svaghed og forræderi. Ingen af dem kunne sætte sig til bordet, før den anden part havde gjort betydelige indrømmelser. Regeringen påstod den ene gang efter den anden, at vi var en terroristisk organisation af kommunister, og at de aldrig ville forhandle med terrorister eller kommunister. Dette var et dogme inden for det Nationalistiske Parti. ANC hævdede den ene gang efter den anden, at regeringen var fascistisk og racistisk, og at der ikke var noget at tale om, før de ophævede forbuddet mod ANC, løslod alle politiske fanger betingelsesløst og fjernede militærstyrkerne fra townshippene.”
Mandela Vejen til frihed side 491

Om den væbnede kamp - hvem undertrykker

"Det første spørgsmål, der dukkede op, var på mange måder det mest afgørende, og det var den væbnede kamp. Det brugte vi flere i måneder på at diskutere. De insisterede på, at ANC skulle give afkald på vold og opgive den væbnede kamp, før regeringen ville gå med til forhandlinger - og før jeg kunne komme til at mødes med præsident Botha. De hævdede, at vold ikke var andet end kriminel adfærd, der ikke kunne tolereres af staten.

Jeg svarede, at det var staten, der bar ansvaret for volden, og at det altid er undertrykkeren og ikke de undertrykte, der dikterer kampens form. Hvis undertrykkeren bruger vold, har de undertrykte intet andet valg end at reagere med vold. I vores tilfælde var der tale om en legitim form for selvforsvar. Jeg antydede, at hvis staten skulle beslutte sig til at bruge fredelige metoder, ville ANC også bruge fredelige metoder. »Det er Deres og ikke vores opgave at give afkald på volden,« sagde jeg.”

Sidst i brevet opstillede jeg meget skitsemæssigt nogle rammer for forhandlingerne.

Der er to politiske problemer, der skal behandles; for det første kravet om flertalsstyre i en enhedsstat, og for det andet det hvide Sydafrikas bekymring over dette krav og de hvides vedholdende krav om strukturelle garantier for, at flertalsstyret ikke kommer til at betyde, at det hvide mindretal bliver underlagt de sortes herredømme Den mest afgørende opgave, regeringen og ANC kommer til at stå over for, bliver at skabe forsoning mellem disse to positioner.

Jeg foreslog at dette forløb i to faser, hvor den første bestod i forhandlinger med henblik på at skabe de rette betingelser for forhandlinger og den anden bestod i de faktiske forhandlinger. »Jeg må påpege, at det skridt, jeg har taget, giver Dem muligheden for at komme ud af det nuværende dødvande og normalisere den politiske situation i landet. Jeg håber, at De vil benytte Dem af denne mulighed uden forsinkelser.«”

Nelson Mandela, Vejen til frihed, s. 502,

Da Nelson Mandela for mere end 20 år siden forlod fængslet blev han af en journalist spurgt: “Hvordan er det at blive sat fri”? Mandela svarer: “Jeg har været fri hele tiden.”

(Kilde ukendt)

028 Bjergene - konfliktmægling

Denne model illustrerer en kerne i konfliktmægling.

Modellen blev skabt ved en mæglingsproces og uddannelse i Kotor, Montenegro i 1996, hvor billedet skabte ro og rum for at alle kunne være der. På hver sin top, og dog kunne ane fællesskabet. En del af en forsoningsproces efter borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien.

024 Timeglasset med forklaring under

Timeglasset illustrerer på enkel vis mæglingsprocessens faser.

Dialogen - omdrejningspunktet - forhandlingen
Det grønne uddyber til højre
Den traditionelle proces i 6 punkter til venstre

Modellen blev skabt i forbindelse med udviklingen af mæglingsuddannelsen i Center for Konfliktløsning, som jeg havde ansvar for fra 1997-2005.

Nedenunder finder du en kort beskrivelse.

010 Kærligheden og markedet

Refleksioner over kærlighedens samfundsmæssige forfald

I konfliktmægling er det kærligheden, som driver værket , når vi arbejder med mennesker og deres relationer.

Kærlighed har mange forskellige ansigter, som vi forstår og tolker forskelligt. Vi har i kristendommen guds kærlighed og næstekærlighed. Vi har tilgivelsens og forsoningens mulighed. Vi har barmhjertigheden.

I vores samfund er der sket en bevægelse hen imod, at kærlighed i høj grad er lig med seksualitet. Og den mere religiøse og mellemmenneskelige forståelse er sat i baggrunden og bringes kun frem ved særlig højtidelige lejligheder som bryllup og dåb.

I et større samfundsperspektiv er ’kærlighed’ i dag styret af markedskræfterne. De iscenesættes af reklamen og forfører mennesker til en seksuel materialisme. Det betyder, at kærligheden bliver en del af samfundets deroute. Forfald forstået på den måde, at markedskræfterne mere og mere overtager livs- forståelsen. Lykken og velfærden.

Kærlighed som gidsel i samfundets forfald

Markedskræfterne har for alvor sat en krog i det vestlige samfunds værdisæt. Og en konsekvens er blandt andet, at markedskræfterne ændrer opfattelsen af ’kærlighed’ og forsøger at udhule den kristne livsforståelse – ja den religiøse livsforståelse.

Appel til kirkens ansigter udadtil

Hvordan vil I, der er repræsentanter for kirken, holde jer ude af markedets favntag? Det er et aktuelt spørgsmål at stille i dagens samfund.

Kærlighed forbindes med seksualitet

Forståelsen af ’kærlighed’ knytter man oftere og oftere sammen med seksualitet. Det kan være svært at bruge ordet kærlighed i anden forstand end den seksuelle.

Som konfliktmæglere og ledere af udviklingsprocesser for mennesker og organisationer arbejder vi med at forny relationer og fællesskaber. Her understreger jeg, at det vigtigste vi gør, er at bringe den smittende glæde og kærlighed ind i fællesskabet. De arbejdsmetoder, vi har lært, skaber en god ramme, men det som forvandler og skaber bæredygtige forandringer er kærlighedens smittende glæde.

Mød menneskets behov for mening med livet

Hvad med i stedet at udvikle kristendommens inderste værdier og møde mennesker i deres religiøse behov. Deres behov for mening med livet og i livet – før livet og efter livet – i det evige liv.

Det er jo kærlighedens budskab.

009 Væren og fællesskab

I menigheden, kirken, som kristen og som menneske

Filosofér

Hvad er det at være menighed?

Hvad er det at være kirke ?

Hvad er det at være kristen?

hvad er det at være menneske?

Mærk

Hvordan har jeg det


I Menighedens fællesskab

I Kirkens fællesskab

I Kristent fællesskab

I Menneske fællesskab


Ja - hvordan har fællesskabet det

Og hvordan har jeg det i fællesskabet

008 Frygt og tillid

Vær frimodig – frygt ikke 

Livet i og mellem mennesker har uendeligt mange dimensioner og perspektiver. Vi griber og sætter fokus på enkelte modsætninger og spændinger, fordi bevidstheden og samtalen om livets udfordringer og oplevelser afvæbner spændingen og giver forståelse for handlinger, følelser, håb og drømme.

Frygten spiller en rolle både i menneskets og fællesskabets forståelse og væren i relation til det universelle (Gud i forståelsen af det, som er - universets kræfter) og i relation til en selv og det menneskelige fællesskab.

Når du og fællesskabet frygter universets kræfter, har du respekt og tillid til universets kræfter og en forståelse af, at du er skabt af universet, lever i universet og på universets vilkår, har kontakt med universets kræfter og derfor er i stand til at møde og være i livet på universets vilkår. Personligt er det der, jeg finder modet, det frie mod, til at en væren i livet med tro, håb og kærlighed, i relation til gud og i relation til mine medmennesker i mine fællesskaber.

Frygtens og tillidens univers i og mellem mennesker

Menneskets væren mellem frygt og tillid og de handlinger og bevidstheds mønstre som hænger sammen hermed er en del af det menneskelige univers som jeg gerne vil bidrage til at forstå.

Mennesket kan være i verden med en accept af livets store kræfter og med en accept af sig selv og sin rolle og engagement i verden. Det univers beskriver jeg ikke som strukturelle og ligefremme processer (årsag-virkning) men søger at beskrive i en sammenhæng som styres af universelle kræfter som vi gennem fordybelse sammen kan komme nærmere.

Det betyder, at vi har flere lag i vores væren i verden.

Vi kan bruge et billedsprog fra skibene. 

Herved fremkom et skibsbillede som i et elegant skib kan svare til U-teorien. Det afgørende er at du kan passere flere rum i skibet. 

S/V Activ - nu ombygget til en bramsejlsskonnert

Vi kan vælge mellem et sejlskib som jo arbejder efter vind og vejr eller vælge et moderne skib med motor som både har egne kræfter og arbejder efter vind og vejr.

Så vi har

Udkikspost - hvordan ser verden ud

Kommando rummet

som modtager signaler både fra universet og fra egne kræfter - det kan være erkendelse af sejl og ror, men det kan også være erkendelse af motorkraften i bunden af skibet. Kaptajnen er vores bevidsthed og den forståelse af os selv og verden som vi har og som vi virker med,

Rorgænger

Maskinrum

Gast - som sætter sejl

Det er jo et billede med skibet som krop og det menneskelige fællesskab som bevidsthed.

Det særlige i det menneskelige univers, når vi bruger skibs billedet er det som foregår i maskinrummet. Det er fordybelsens rum, hvor vi kan se de kræfter som baner sig vej til vores handlinger, men fordybelsen kan give os nye måder at se kræfterne på, forstå dem og sådan skabe nye handlinger og mønstre.

007 Social ansvarlighed

Frise fra cafe i Berlin

Begrebet social ansvarlighed betyder for mig menneskets evne til at tage ansvar for sig selv og de fællesskaber, som mennesket lever i, lever af og lever med. Dermed går jeg direkte ind i det menneskelige fællesskab og forbigår her det sociale ansvar, som organisationer, virksomheder og stater arbejder med.

Menneskets evne til at leve i fællesskaber er naturskabt, fordi mennesker udvikles og lever i kraft af sine fællesskaber. Ikke blot fællesskaber med an- dre mennesker, men direkte i fællesskab med naturen. Uden luft, jord, vand og varme eksisterede mennesket ikke. Det sociale ansvar er derfor i min optik menneskets medfødte evne og mulighed for at tage ansvar og deltage i fællesskaber, lige fra familie-fællesskabet med det måske vigtigste formål at opfostre og opdrage børn til menneskers globale fællesskab. Ikke som et juridisk system eller andet overordnet system, men som et levende grundlag for den enkeltes liv.

Når rammerne gør det muligt at udvikle den enkeltes potentiale, udfoldes den sociale ansvarlighed i et levende værdsættende og bæredygtigt fælles- skab.

Indledningen til en artikel i Psyke og Logos 2006, 27, 830-853

Tryk her og du får hele artiklen

001 Et menneske blandt mennesker

I Diapraxis er vi involveret og forpligter os til at handle humanistisk.

Det gør vi altid - uanset hvilken stilling mennesker bestrider, privat eller offentlig - uanset høj eller lav status - uanset rig eller fattig


I vores virke opfatter vi os altid som et menneske blandt mennesker. Hverken mere eller mindre.

Hvad betyder nu det?

Det betyder, at vores følelser lever og eksisterer i os og mellem os, dig og mig, og andre mennesker vi har med at gøre, eller har ansvar for.

Det betyder, at vores ære altid er på spil. Vores skyld og skam - og vores ønske om at undgå den.

Det betyder, at kærligheden altid har en vej og er en mulighed.

Det betyder også andre veje til at være i samfundet - sammen med dem, som samfundet dømmer ude som forkerte - og parkerer med medicin, eller fysisk i fængsel, eller psykisk ved at de ikke arbejder og fordømmes med ord om, at de ikke gider arbejde.

Det betyder et menneskeligt fællesskab, som rækker ud over det faglige og professionelle fællesskab mellem eksperter og klienter. Eksperter og patienter. Eksperter og borgere.

Ud af dogmatikken
ind i livet
på godt og ondt - i glæde og i sorg.

Hvordan kan vi genvinde vores menneskelighed 

i det samfund som gerne putter os ned i kasser hvor vi er dømt gode eller dårlige liv, dømt eller fordømt

Her tænker jeg ikke alene på kasser til syge og sociale tabere, det er lige så langt væk fra det menneskelige at være dømt ned i kassen som sagsbehandler, forsikringsagent, kassedame, departementschef, politiker, journalist - eller advokat og konfliktmægler for den sags skyld osv..

Selvfølgelig har du et fag - noget du er særlig god til - det afgørende skred sker når dit fag, din faglige kompetence bliver vigtigere end din menneskelighed eller medmenneskelighed.

Hvordan undgår vi at hjælpe hinanden til ikke at blive i kasserne,. men i stedet gøre os frie af kasserne. Hvornår sker det menneskelige møde. (Eks med tolderen i Podgorica lufthavn)

Hvordan genvinder vi friheden til at være menneske? Menneske sammen med andre mennesker?

Fordybelse i min menneskelighed - min medmenneskelighed?

Kend dig selv

Inskription fra Delphi templet

“Vejen til oraklet førte op ad en snæver bjergvej.
På tempelgavlen tronede Apollon over de berømte indskrifter: "Kend dig selv", "Intet til overmål" og den mindre kendte: "Et løfte og enden er nær".

Sesam - luk dig op:

Alibaba og de fyrretyve røvere - Aladdin
Sesambjerget (Grims eventyr)
Markus evangeliet: “Effata - luk dig op” kap.7, vers 31-37
Thomas evangeliet: Når du åbenbarer det som er i dig bliver du fri. Hvis ikke bliver du ødelagt- Thomasevangeliet (72)
3.mosebog 19, 17 Du må ikke nære had til din broder i dit hjerte, men du skal åbent gå i rette med din landsmand, så du ikke pådrager dig skyld. v18 Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!

Det betyder kort sagt, at grundlaget for moderne psykologi .- nemlig det åbent og ærligt at fortælle om det som sker i dig er med til at gøre dig fri. Åbne bjerget og få guldet frem. Det som er i dig og du bliver fri. Det er vel i grunden det alle historierne handler om.

Når vi taler om det at lære at være menneske blandt menneske

og taler om en skole, hvor man lærer at være menneske blandt mennesker så er Løgstrup nærliggende. Her i citat:

Her kan man læse K. E. Løgstrups forelæsning om skolens formål.

"til skole hører

oplysning om den tilværelse vi har med og mod hinanden,
oplysning om samfundets indretning og historiens gang,
om naturen vi er indfældet i med vort åndedræt og stofskifte,
om universet vi er indfældet i med vore sanser [...]

Menneskeligheden i centrum i vore organisationer og virksomheder.

001 Kontakt den levende sjæl

At være i kontakt med den levende sjæl.

Jeg tænker at min sjæl ikke kan være genstand for mine undersøgelser, domme og fordomme; snarere er det mine domme, fordomme og undersøgelser som er objekter for min sjæl. (den røde bog side 232,2).

Fordybelsens ånd tvang mig til at tale med min sjæl som et levende og selvstændigt eksisterende væsen. Jeg måtte indse at jeg havde mistet min sjæl som et objekt, men i stedet fundet en levende ven.

Inspiration Tolstoy.
kilde 001

001 Undertrykkerne og de undertrykte - Tolstoy 6 bud

Undertrykkerne og de undertrykte.

Hvad kan de undertrykte gøre.


Tolstoy har 6 bud.

1. Forbind dig med en lov som er en øverste lov og som står over magthaverne.

At folket lader sig undertrykke, skyldes en manglende fornuftig religiøs lære, som ved at forklare meningen med livet, leverer en øverste lov til vejledning for adfærd.

2. Ægte Kærlighed forbinder

Selvom livet i nationer og fællesskaber har været bundet op på tvang, er der i hver enkelt et åndeligt element, der giver liv til alt, der eksisterer, og som bestræber sig på at forbinde sig med alt liv og opnår dette gennem kærlighed.

Der er mange falske sandheder om kærlighed, der ved hjælp af straffe forsøger at tvinge mænd til at acceptere religiøse love godkendt af herskere og modstridende sandheden.

3. Kærlighedens afsporinger

Kærligheden gælder kun for det private liv i hjemmet, i modsætning til det offentlige liv, hvor alle former for vold - som fængsling, henrettelser og krige kan anvendes til beskyttelse af flertallet mod et mindretal af onde. Selvom det er i diametral modsætning til ethvert spor af kærlighed.

4. De videnskabelige begrundelser for vold

Tvang har altid eksisteret mellem mennesker - den historiske ret.

“Survival of the fittest” i naturen - bør også gælde mellem mennesker.

I det offentlige liv er det nødvendigt at undertrykke nogen for at beskytte de fleste. Og flertallets ret til at undertrykke mindretallet.

5. Bring kærligheden i spil - og du ligger ikke under for voldens tyranni.

Modstand mod aggression er ikke blot berettiget, men også nødvendigt, ikke at gøre modstand gør ondt både på altruismen og på egoismen.

Det er folk - de undertrykte, som slave binder sig selv - det er ikke undertrykkerne. Når de undertrykker sig selv, er det fordi de accepterer volden som undertrykkende. Det er kærligheden som gør fri af voldens undertrykkelse generelt.

6. Gør dig fri fra tidens lærdomme, og foren dig med kærligheden som er tilgængelig for alle og gør den obligatorisk.

Leo Tolstoys 6 punkter i brev til Gandhi 1909

Sammendrag og fri oversættelse i Tolstoys brev til Gandhi 1909 ved Steen Clausen. Hele teksten finder du her: http://www.nonresistance.org/docs_pdf/Tolstoy/Correspondence_with_Gandhi.pdf

Lev Nikolajevitj Tolstoj, i vesten også Leo Tolstoj (9. september 1828 – 20. november 1910). Russisk forfatter og politisk tænker, født syd for Moskva, Rusland. Lev Tolstoj er verdensberømt for sine romaner Krig og fred fra 1869 og Anna Karenina fra 1877. Kilde: Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Lev_Tolstoj)