117 Kærlighedens magt - fire virkeområder i praksis

Konfliktløsning, konfliktmægling, fredsmægling og kærlighedens magt!

En moderne fredsbevægelse.

Kontant, direkte og praktisk engagerer vi os i verdens brændpunkter med ønsket, drømmen og håbet om fred, frihed og retfærdighed med kærlighedens magt.

Vi arbejder med modet til at være og virke i verden gennem troens, håbets og kærlighedens magt.

Konfliktløsning er det, vi selv gør, hvor vi færdes - der hvor vi lever og er. Der er vores væren i livet. Der er vores væren med fred, retfærdighed, tilgivelse og forsoning mellem os og andre mennesker.

Konfliktmægling er der, hvor vi hjælper mennesker med at tale sig til rette om deres uoverensstemmelser. Det handler om konfliktløsning - med hjælp fra en konfliktmæglende tredjeperson.

Fredsmægling er der, hvor vi hjælper organisationer og større fællesskaber med at tale sig til rette om deres uoverensstemmelser. Fredsmægleren må arbejde med folkevalgte forsamlinger, bestyrelser og ledende medlemmer af organisationer.

Kærlighedens magt er der, hvor nationale bevægelser gør oprør mod undertrykkelse og uretfærdighed - og tager magten i en organisation eller samfund udenom de folkevalgte og regelrette procedurer.

Hvis vi tør, kunne vi kalde det Kærlighedens magt overfor både samfundets, organisationers og strukturers magt.

109 Kærlighedens boomerang

Når du definerer en fjende, bliver du selv fjenden.

Had mod had. Frygt mod frygt. Ondt mod ondt.


Når du elsker bliver du selv elsket.

Tillid, kærlighed, medfølelse, omsorg,

Ny sandhed og ny retfærdighed
Steen

108 Forandring og forvandling - en bemærkning

“Forandring er forstyrrende, når andre bestemmer og beslutter. Den er frigørende, når jeg bestemmer og jeg beslutter.”

Her er vi ved et centralt tema. Forandringer sker jo livet igennem. Vi vokser op og modnes.

Vores opfattelse af os selv og livet omkring os forandres fra vi fødes til vi dør. Hvis forandringerne trækkes ned over hovedet på os, skaber det sorg og modstand og vi opfatter det ofte som forstyrrende. De forandringer, vi selv beslutter og realiserer, gennem vores udvikling – er med til at sætte os fri til at være i det evigt forandrende liv.

Det er humlen i både konfliktmægling og i arbejdet omkring det psykiske arbejdsmiljø. Det handler dybest set om at være med i processen og få mulighed for at tage del i forandringen - og på den måde gøre forandringen meningsfuld.

Det frigørende og meningsfulde betyder især, at forandringer skaber energi. Det betyder, at de bidrager til værdsættelse og skaber grundlag for en bæredygtig udvikling.

076 Hvordan møde det onde i verden: Statsminister, Dronning, præst i 2001

Uddrag af tre nytårstaler ved årsskiftet 2001/2002

Statsministeren, Dronning Margrethe II og Domprovsten om terrorangrebene på USA 11. september 2001.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen

”USA er udpeget som fjende af alverdens terrorgrupper. Det er ikke tilfældigt. For USA repræsenterer alt det, som religiøse fanatikere og herskesyge tyranner frygter og foragter. Det amerikanske samfund er bygget på idéerne om personlig frihed, demokrati, menneskerettigheder og religiøs tolerance.

I hele den vestlige verden har vi bygget vore samfund op på tilsvarende værdier. Det er de principper og værdier, som har gjort det muligt at løfte vor del af civilisationen fra fattigdom til velstand.

Det er disse værdier, vi nu skal værne og forsvare.

Vi skal kompromisløst bekæmpe terrorismen. Og den kamp mod det onde skal USA ikke stå ene om.

Danmark har sagt ja til en amerikansk anmodning om militær bistand i Afghanistan. Regeringen er også parat til at bidrage til en FN - støttet fredsstyrke i Afghanistan. Det betyder, at Danmark sender soldater og fly til Afghanistan her i begyndelsen af det nye år - at Danmark kan yde en indsats. Og til jer, der skal afsted, siger jeg: Vi tænker på jer. Vi er taknemmelige over, at I på denne måde gør en indsats for jeres land og for frihed og fred i verden.”

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II’s nytårstale

”Den tirsdag eftermiddag i september, mens vi chokerede fulgte begivenhederne i New York og Washington, blev der lukket op for frygten: Hvad ville blive det næste? Hvem kan føle sig sikker? Det véd vi ikke - det kan vi aldrig vide. Måske er det den vigtigste erkendelse, den væsentligste erfaring, 11. september har at give os. Tilværelsens usikkerhed er et af de grundvilkår, som vi i Danmark er så lykkeligt lidt fortrolige med.

Derfor er det også godt at mærke, at vi ikke har ladet os gribe af panik eller ladet os lamme, men roligt forsøger at leve videre og passer vor daglige dont. […] Historien har alt for mange eksempler på, at utryghed og frygt har givet næring til fordomme og har sået splid mellem mennesker. Det kan også ske her hos os, for vi er i dag en mere sammensat befolkning, end vi var for et par slægtled siden. I Danmark bor nu side om side mennesker, som ikke kender nogen anden tilværelse end den danske, og mennesker, som er kommet hertil med en helt anden baggrund og andre traditioner.

[...] ”Lige så klart, som vi tager afstand fra ekstreme standpunkter, må vi heller ikke lukke ører eller øjne for nogle af de forhold, som kan være årsagen til dem. Vi må lytte, også når vi er helt uenige i de synspunkter, der bliver fremsat. Vi må stå fast på de værdier, som vi i generationer har bygget vort samfund på, og imødegå de holdninger, som vi ikke kan dele.

At stå sammen er ikke noget, der gøres kun fra én side. Det kræver noget af os alle, for det er ikke altid så ligetil at erkende medmennesket bag anderledes træk og uvante skikke. ”

Domprovst Anders Gadegaard, Københavns domkirke

”HVORFRA KOMMER da dette forfærdelige onde?

Ét svar er, at det kommer fra mennesket. Mennesket er skabt fri til at gøre det gode, men har i friheden netop også muligheden for at gøre det onde – ja, kan ikke lade være med det, fordi begæret efter magt er så stærkt.”[...]”

”Gud er gået ind i kampen i verden mod det onde på menneskets vilkår. Han har taget menneskets værst tænkelige lidelser på sig. Gud er blevet medlidende – og overvandt derved lidelsen. Ikke sådan naturligvis, at lidelsen og ondskaben én gang for alle skulle være udryddet – det ved vi alt for godt, den ikke er.

Men Gud har dermed givet os en måde at leve med lidelsen og ondskaben på, så den har mistet sin altafgørende indflydelse over os. Og måden er, at også vi tager lidelsen på os, når den er uomgængelig, for livets skyld.

074 Den lidenskabelige tildragelse

Den lidenskabelige tildragelse Den lidenskabelige tildragelse Kærlighedens hjerte og sjæl. Den lidenskab som forener det som er adskilt. Den dybeste kraft i mennesket. Den hjertelige forbindelse den forbindelse som forener forener du blot med forstanden hindrer du kærlighedens udfoldelse hindrer du den indre energi og glæde Steen Inspiration Hostrup skriver Det at leve, er at ville det at ville, er at elske; som vi elsker dag for dag så er livets vingeslag

072 Tolstoy efter de store romaners tid

Her finder du 16 plancher om Tolstoys liv og tænkning efter hans 50 års krise. En fatastisk inspiration for moderne kristne og fredsfolk.

Hans pædagogik

Hans kristne sindelag

Hans fredsarbejde

Hans brevveksling med Gandhi

Hans verdenberømmelse 

Bliv inspireret af  de 16 plancher

070 Udenfor tid og rum

Tid, sted og rum

Hvornår oplever du, at tiden er ligegyldig. At tiden ikke eksisterer. At du bare er til?

Hvornår oplever du, at stedet og det fysiske rum du er i, er ligegyldigt, at det ikke er til, at du bare er fuldt til stede?

Hvornår glemmer du bare tid og sted?               

Jeg tænker, at den bevidsthed som naturfolk har, er meget præget af en væren med naturen og mennesker. Det har jeg mødt på Grønland og i Indien. Ja faktisk også på de kurser, jeg leder, når de nærmer sig det punkt, hvor det er fordybelsen, som fylder mig og deltagerne.

Mennesker og natur - fra subjekt til objekt - fra objekt til subjekt

Modsat ser og oplever jeg et skisma - en ubalance som opstår, når mennesker "tvinges" til at arbejde på fabrik, i industrien, eller på kontor. Et arbejde, som ikke skaber relation til naturen, på samme måde som landbrug, fiskeri og mange håndværk gør.

Den tilstand har jo snart varet i nogle generationer i Danmark. Og den tager til. Derfor er det nødvendigt at undervise og arbejde med Nuet, med Væren og med Anerkendelse for at skabe god kontakt og dialog mellem mennesker, natur og de åndelige væsener.

Filosoffen Martin Buber arbejder med og funderer over vores møde og relation til andre mennesker, til naturen (dyr, træer osv.), samt de åndelige væsener. De åndelige væsener er dels vores opfattelser omkring Gud, Kristus, Buddha, Helligånd, og vores opfattelser omkring ånd, retfærdighed, tro, håb og kærlighed og andre drivkræfter i vores sind.

Så livet i dag er præget af, at mennesker har andre mennesker, organisationer og naturen som et objekt, der kan ses på og analyseres. I bedste fald som et forskningsobjekt.

Der er samtidig en dybere længsel efter at være sammen med mennesker og natur. En væren og liv sammen. En længsel, som flytter mennesker og natur ind i den subjektive verden. En bevægelse fra den videnskabelige tilgang til den lidenskabelige og kærlige tilgang til forståelse og væren med livet i verden.

Filosoffen Martin Buber siger:

“Verden som erfaring hører til grundordet Jeg-det.
Grundordet Jeg-du stifter forholdets verden.
Forholdets verden opstår i tre sfærer:

Livet med naturen - 

Livet med menneskene og
livet med de åndelige væsener.”

Den lineære tid - når kalenderen tager over

Vi ser det i de omsiggribende kalenderaftaler i privaten. Alt i livet skal planlægges og aftales. Også det familiemæssige. Børnene. Relationer til børnene, kæreste og forældre. Kun når livet trænger sig på med sygdom og ulykke, åbner en sprække sig mod livets storhed. Ligesom det også åbner sig i den lidenskabelige kærlighed - indtil vi får det organiseret og ind i kalenderen.

Når vi filosoferer over tiden, stedet og rummet, er det vigtigt at tage udgangspunkt i vores mere intense oplevelser, fremfor de mere beskrivende iagttagelser og analyser. Og særligt vigtigt at kunne skelne mellem de to former, hvor den ene er lidenskabelig, mens den anden er videnskabelig.

For vi lever jo med begge former og ikke kun den ene del. Det er et levende skisma mellem at være tilstede som subjekt, modsat at betragte verden udefra, objektivt. Og det samme gælder, når du ser på dig selv. Ser du i dig og anerkender både din lidenskabelige verden, og din mere mekaniske og analyserende verden. Og giver du plads til begge. Det er en udfordring i livet både for byfolk og naturfolk.

Dig og mig og tiden

Og spørgsmålet, der retter sig mod oplevelsen af én selv i verden, er at finde frem til, hvornår du oplever, at du er udenfor tid, at din bevidsthed er udenfor tid. Og at du måske glemmer den tid, du er i.

Jeg kommer til at tænke på Michael Endes bog “Momo og tidsrøverne”. Den handler vel om relationen til mennesker og natur. Hvornår er tid og rum vigtig. Hvornår er tid og rum uvirkelige.

Som i Michael Endes sælsomme, moderne eventyr om pigen Momo, der bor i et moderne bysamfund, og har det helt særlige talent, at hun altid giver sig tid til at lytte til andre, så de taler om deres drømme - og handler på dem.

Momo møder tids-tyvene. Grå mænd med grå attachémapper og grå jakkesæt, som har glemt tiden og er erobret af ensformigheden. Vi kommer med ind i tidens gåde om alt det grå i verden, der gør, at vi, uden at blinke, hopper med på præstationsræset og ikke har tid til det virkelige. “Fordi tid er liv, og livet bor i hjertet.” Momos egenskaber bringer den stjålne tid tilbage til menneskene.

Jeg kommer også til at tænke på Grundtvigs digt fra 1839 om oplysning, hvor “bonden står med lyset op og ikke med de lærde”. Nu er der blot sket det, at vi alle er lærte i dagens samfund.

Er lyset for de lærde blot
til ret og galt at stave?
Nej, himlen under flere godt,
og lys er himlens gave,
og solen står med bonden op,
slet ikke med de lærde,
oplyser bedst fra tå til top,
hvem der er mest på færde. 

Grundtvig 1839 - se hele sangen

Være i kontakt med den levende sjæl

Jeg tænker at min sjæl ikke kan være genstand for mine undersøgelser, domme og fordomme; snarere er det mine domme, fordomme og undersøgelser som er objekter for min sjæl. (den røde bog side 232,2).

Fordybelsens ånd tvang mig til at tale med min sjæl som et levende og selvstændigt eksisterende væsen. Jeg måtte indse at jeg havde mistet min sjæl som et objekt, men i stedet fundet en levende ven.

Inspiration Tolstoy.

064 Livet spændt ud mellem frygt og kærlighed (Tilid) - en model

Frygtens og kærlighedens univers

En grundmodel nedenfor som inspirere til at blive klogere på sin udfoldelse som konfliktmægler eller leder, eller blot som menneske. Det er frygt og kærlighed som har et indre og et ydre univers. Det kan være kynisme og barmhjertigheds indre og ydre univers. Eller andre modstillinger i livet. En grundmodel i Diapraxis.

063 Om magt som Løgstrup tænker - citater

Et grundforståelse og nedenfor et grundpapir i Diapraxis forståelse og tilgang når vi møder mennesker.

059 Kunsten at opdrage - Søren Kierkegaard - Citat Magt og Magte

Citat nedenfor om opdragelse fra Søren Kierkegaard var ledende da vi uddannede og trænede nye konfliktmæglere. 

Det gælder for opdragelse af børn, og det gælder så sandelig for al undervisning om det at være menneske. 

Og lære rollen som mægler blot ved at være menneske blandt mennesker. Og ikke ekspert. 

Men dybt engageret i det menneskelige og medmenneskelige drama, som du som mægler har en særlig rolle i

058 Mægler - Terapeut - Rådgiver

Mægleren tager udgangspunkt i ønsket om at ændre en relation

Terapeuten tager udgangspunkt i ønsket om personlig udvikling / transformation

Rådgiveren tager udgangspunkt i ønsket om viden og know-how.

Mægleren skal kunne forstå og virke i retning af alle felter.

Se papiret udarbejdet til mæglingstræning.

056 Nærvær

Nærvær er den kærlige relation mellem mennesker. 

En tro på at kærligheden er, er i dig og i den anden. 

Der kan vi møde alle mennesker. Når blot vi tør tro og håbe.

Papiret nedenfor er en mere funktionel måde at nærme sig emnet. 

Søren Kierkegårds kærligheden gerninger inspirerer. 

Papiret blev udarbejdet til brug for mæglingstræningen

038 Mandela - fra krig, undertrykkelse og vold til dialog og forhandling

Citater fra Nelson Mandela, Vejen til frihed, s. 491og 502

"Jeg konkluderede, at den tid var kommet, hvor kampen bedst kunne føres videre gennem forhandlinger. Hvis vi ikke snart påbegyndte en dialog, ville begge parter snart blive kastet ud i en mørk nat af undertrykkelse, vold og krig. Min ensomhed ville give mig lejlighed til at tage det første skridt i denne retning uden den form for granskning, der måske kunne ødelægge sådanne forsøg.

Vi havde kæmpet mod det hvide mindretalsstyre i trekvart århundrede. Vi havde været engageret i væbnet kamp i mere end tyve år. Mange mennesker på begge sider var allerede døde. Fjenden var stærk og beslutsom. Men selv med alle deres bombefly og kampvogne måtte de have fornemmet, at de stod på den forkerte side af historien.

Vi havde retten på vores side, men endnu ikke magten. Der var simpelthen ikke nogen mening i, at begge parter skulle miste tusinder, om ikke millioner af menneskeliv i en konflikt, der var unødvendig. Det måtte de også have vidst. Det var på tide at tale.

Dette ville være en meget kilden sag. Begge parter betragtede diskussioner som tegn på svaghed og forræderi. Ingen af dem kunne sætte sig til bordet, før den anden part havde gjort betydelige indrømmelser. Regeringen påstod den ene gang efter den anden, at vi var en terroristisk organisation af kommunister, og at de aldrig ville forhandle med terrorister eller kommunister. Dette var et dogme inden for det Nationalistiske Parti. ANC hævdede den ene gang efter den anden, at regeringen var fascistisk og racistisk, og at der ikke var noget at tale om, før de ophævede forbuddet mod ANC, løslod alle politiske fanger betingelsesløst og fjernede militærstyrkerne fra townshippene.”
Mandela Vejen til frihed side 491

Om den væbnede kamp - hvem undertrykker

"Det første spørgsmål, der dukkede op, var på mange måder det mest afgørende, og det var den væbnede kamp. Det brugte vi flere i måneder på at diskutere. De insisterede på, at ANC skulle give afkald på vold og opgive den væbnede kamp, før regeringen ville gå med til forhandlinger - og før jeg kunne komme til at mødes med præsident Botha. De hævdede, at vold ikke var andet end kriminel adfærd, der ikke kunne tolereres af staten.

Jeg svarede, at det var staten, der bar ansvaret for volden, og at det altid er undertrykkeren og ikke de undertrykte, der dikterer kampens form. Hvis undertrykkeren bruger vold, har de undertrykte intet andet valg end at reagere med vold. I vores tilfælde var der tale om en legitim form for selvforsvar. Jeg antydede, at hvis staten skulle beslutte sig til at bruge fredelige metoder, ville ANC også bruge fredelige metoder. »Det er Deres og ikke vores opgave at give afkald på volden,« sagde jeg.”

Sidst i brevet opstillede jeg meget skitsemæssigt nogle rammer for forhandlingerne.

Der er to politiske problemer, der skal behandles; for det første kravet om flertalsstyre i en enhedsstat, og for det andet det hvide Sydafrikas bekymring over dette krav og de hvides vedholdende krav om strukturelle garantier for, at flertalsstyret ikke kommer til at betyde, at det hvide mindretal bliver underlagt de sortes herredømme Den mest afgørende opgave, regeringen og ANC kommer til at stå over for, bliver at skabe forsoning mellem disse to positioner.

Jeg foreslog at dette forløb i to faser, hvor den første bestod i forhandlinger med henblik på at skabe de rette betingelser for forhandlinger og den anden bestod i de faktiske forhandlinger. »Jeg må påpege, at det skridt, jeg har taget, giver Dem muligheden for at komme ud af det nuværende dødvande og normalisere den politiske situation i landet. Jeg håber, at De vil benytte Dem af denne mulighed uden forsinkelser.«”

Nelson Mandela, Vejen til frihed, s. 502,

Da Nelson Mandela for mere end 20 år siden forlod fængslet blev han af en journalist spurgt: “Hvordan er det at blive sat fri”? Mandela svarer: “Jeg har været fri hele tiden.”

(Kilde ukendt)

028 Bjergene - konfliktmægling

Denne model illustrerer en kerne i konfliktmægling.

Modellen blev skabt ved en mæglingsproces og uddannelse i Kotor, Montenegro i 1996, hvor billedet skabte ro og rum for at alle kunne være der. På hver sin top, og dog kunne ane fællesskabet. En del af en forsoningsproces efter borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien.

024 Timeglasset med forklaring under

Timeglasset illustrerer på enkel vis mæglingsprocessens faser.

Dialogen - omdrejningspunktet - forhandlingen
Det grønne uddyber til højre
Den traditionelle proces i 6 punkter til venstre

Modellen blev skabt i forbindelse med udviklingen af mæglingsuddannelsen i Center for Konfliktløsning, som jeg havde ansvar for fra 1997-2005.

Nedenunder finder du en kort beskrivelse.

010 Kærligheden og markedet

Refleksioner over kærlighedens samfundsmæssige forfald

I konfliktmægling er det kærligheden, som driver værket , når vi arbejder med mennesker og deres relationer.

Kærlighed har mange forskellige ansigter, som vi forstår og tolker forskelligt. Vi har i kristendommen guds kærlighed og næstekærlighed. Vi har tilgivelsens og forsoningens mulighed. Vi har barmhjertigheden.

I vores samfund er der sket en bevægelse hen imod, at kærlighed i høj grad er lig med seksualitet. Og den mere religiøse og mellemmenneskelige forståelse er sat i baggrunden og bringes kun frem ved særlig højtidelige lejligheder som bryllup og dåb.

I et større samfundsperspektiv er ’kærlighed’ i dag styret af markedskræfterne. De iscenesættes af reklamen og forfører mennesker til en seksuel materialisme. Det betyder, at kærligheden bliver en del af samfundets deroute. Forfald forstået på den måde, at markedskræfterne mere og mere overtager livs- forståelsen. Lykken og velfærden.

Kærlighed som gidsel i samfundets forfald

Markedskræfterne har for alvor sat en krog i det vestlige samfunds værdisæt. Og en konsekvens er blandt andet, at markedskræfterne ændrer opfattelsen af ’kærlighed’ og forsøger at udhule den kristne livsforståelse – ja den religiøse livsforståelse.

Appel til kirkens ansigter udadtil

Hvordan vil I, der er repræsentanter for kirken, holde jer ude af markedets favntag? Det er et aktuelt spørgsmål at stille i dagens samfund.

Kærlighed forbindes med seksualitet

Forståelsen af ’kærlighed’ knytter man oftere og oftere sammen med seksualitet. Det kan være svært at bruge ordet kærlighed i anden forstand end den seksuelle.

Som konfliktmæglere og ledere af udviklingsprocesser for mennesker og organisationer arbejder vi med at forny relationer og fællesskaber. Her understreger jeg, at det vigtigste vi gør, er at bringe den smittende glæde og kærlighed ind i fællesskabet. De arbejdsmetoder, vi har lært, skaber en god ramme, men det som forvandler og skaber bæredygtige forandringer er kærlighedens smittende glæde.

Mød menneskets behov for mening med livet

Hvad med i stedet at udvikle kristendommens inderste værdier og møde mennesker i deres religiøse behov. Deres behov for mening med livet og i livet – før livet og efter livet – i det evige liv.

Det er jo kærlighedens budskab.

009 Væren og fællesskab

I menigheden, kirken, som kristen og som menneske

Filosofér

Hvad er det at være menighed?

Hvad er det at være kirke ?

Hvad er det at være kristen?

hvad er det at være menneske?

Mærk

Hvordan har jeg det


I Menighedens fællesskab

I Kirkens fællesskab

I Kristent fællesskab

I Menneske fællesskab


Ja - hvordan har fællesskabet det

Og hvordan har jeg det i fællesskabet

008 Frygt og tillid

Vær frimodig – frygt ikke 

Livet i og mellem mennesker har uendeligt mange dimensioner og perspektiver. Vi griber og sætter fokus på enkelte modsætninger og spændinger, fordi bevidstheden og samtalen om livets udfordringer og oplevelser afvæbner spændingen og giver forståelse for handlinger, følelser, håb og drømme.

Frygten spiller en rolle både i menneskets og fællesskabets forståelse og væren i relation til det universelle (Gud i forståelsen af det, som er - universets kræfter) og i relation til en selv og det menneskelige fællesskab.

Når du og fællesskabet frygter universets kræfter, har du respekt og tillid til universets kræfter og en forståelse af, at du er skabt af universet, lever i universet og på universets vilkår, har kontakt med universets kræfter og derfor er i stand til at møde og være i livet på universets vilkår. Personligt er det der, jeg finder modet, det frie mod, til at en væren i livet med tro, håb og kærlighed, i relation til gud og i relation til mine medmennesker i mine fællesskaber.

Frygtens og tillidens univers i og mellem mennesker

Menneskets væren mellem frygt og tillid og de handlinger og bevidstheds mønstre som hænger sammen hermed er en del af det menneskelige univers som jeg gerne vil bidrage til at forstå.

Mennesket kan være i verden med en accept af livets store kræfter og med en accept af sig selv og sin rolle og engagement i verden. Det univers beskriver jeg ikke som strukturelle og ligefremme processer (årsag-virkning) men søger at beskrive i en sammenhæng som styres af universelle kræfter som vi gennem fordybelse sammen kan komme nærmere.

Det betyder, at vi har flere lag i vores væren i verden.

Vi kan bruge et billedsprog fra skibene. 

Herved fremkom et skibsbillede som i et elegant skib kan svare til U-teorien. Det afgørende er at du kan passere flere rum i skibet. 

S/V Activ - nu ombygget til en bramsejlsskonnert

Vi kan vælge mellem et sejlskib som jo arbejder efter vind og vejr eller vælge et moderne skib med motor som både har egne kræfter og arbejder efter vind og vejr.

Så vi har

Udkikspost - hvordan ser verden ud

Kommando rummet

som modtager signaler både fra universet og fra egne kræfter - det kan være erkendelse af sejl og ror, men det kan også være erkendelse af motorkraften i bunden af skibet. Kaptajnen er vores bevidsthed og den forståelse af os selv og verden som vi har og som vi virker med,

Rorgænger

Maskinrum

Gast - som sætter sejl

Det er jo et billede med skibet som krop og det menneskelige fællesskab som bevidsthed.

Det særlige i det menneskelige univers, når vi bruger skibs billedet er det som foregår i maskinrummet. Det er fordybelsens rum, hvor vi kan se de kræfter som baner sig vej til vores handlinger, men fordybelsen kan give os nye måder at se kræfterne på, forstå dem og sådan skabe nye handlinger og mønstre.

007 Social ansvarlighed

Frise fra cafe i Berlin

Begrebet social ansvarlighed betyder for mig menneskets evne til at tage ansvar for sig selv og de fællesskaber, som mennesket lever i, lever af og lever med. Dermed går jeg direkte ind i det menneskelige fællesskab og forbigår her det sociale ansvar, som organisationer, virksomheder og stater arbejder med.

Menneskets evne til at leve i fællesskaber er naturskabt, fordi mennesker udvikles og lever i kraft af sine fællesskaber. Ikke blot fællesskaber med an- dre mennesker, men direkte i fællesskab med naturen. Uden luft, jord, vand og varme eksisterede mennesket ikke. Det sociale ansvar er derfor i min optik menneskets medfødte evne og mulighed for at tage ansvar og deltage i fællesskaber, lige fra familie-fællesskabet med det måske vigtigste formål at opfostre og opdrage børn til menneskers globale fællesskab. Ikke som et juridisk system eller andet overordnet system, men som et levende grundlag for den enkeltes liv.

Når rammerne gør det muligt at udvikle den enkeltes potentiale, udfoldes den sociale ansvarlighed i et levende værdsættende og bæredygtigt fælles- skab.

Indledningen til en artikel i Psyke og Logos 2006, 27, 830-853

Tryk her og du får hele artiklen

001 Et menneske blandt mennesker

I Diapraxis er vi involveret og forpligter os til at handle humanistisk.

Det gør vi altid - uanset hvilken stilling mennesker bestrider, privat eller offentlig - uanset høj eller lav status - uanset rig eller fattig


I vores virke opfatter vi os altid som et menneske blandt mennesker. Hverken mere eller mindre.

Hvad betyder nu det?

Det betyder, at vores følelser lever og eksisterer i os og mellem os, dig og mig, og andre mennesker vi har med at gøre, eller har ansvar for.

Det betyder, at vores ære altid er på spil. Vores skyld og skam - og vores ønske om at undgå den.

Det betyder, at kærligheden altid har en vej og er en mulighed.

Det betyder også andre veje til at være i samfundet - sammen med dem, som samfundet dømmer ude som forkerte - og parkerer med medicin, eller fysisk i fængsel, eller psykisk ved at de ikke arbejder og fordømmes med ord om, at de ikke gider arbejde.

Det betyder et menneskeligt fællesskab, som rækker ud over det faglige og professionelle fællesskab mellem eksperter og klienter. Eksperter og patienter. Eksperter og borgere.

Ud af dogmatikken
ind i livet
på godt og ondt - i glæde og i sorg.

Hvordan kan vi genvinde vores menneskelighed 

i det samfund som gerne putter os ned i kasser hvor vi er dømt gode eller dårlige liv, dømt eller fordømt

Her tænker jeg ikke alene på kasser til syge og sociale tabere, det er lige så langt væk fra det menneskelige at være dømt ned i kassen som sagsbehandler, forsikringsagent, kassedame, departementschef, politiker, journalist - eller advokat og konfliktmægler for den sags skyld osv..

Selvfølgelig har du et fag - noget du er særlig god til - det afgørende skred sker når dit fag, din faglige kompetence bliver vigtigere end din menneskelighed eller medmenneskelighed.

Hvordan undgår vi at hjælpe hinanden til ikke at blive i kasserne,. men i stedet gøre os frie af kasserne. Hvornår sker det menneskelige møde. (Eks med tolderen i Podgorica lufthavn)

Hvordan genvinder vi friheden til at være menneske? Menneske sammen med andre mennesker?

Fordybelse i min menneskelighed - min medmenneskelighed?

Kend dig selv

Inskription fra Delphi templet

“Vejen til oraklet førte op ad en snæver bjergvej.
På tempelgavlen tronede Apollon over de berømte indskrifter: "Kend dig selv", "Intet til overmål" og den mindre kendte: "Et løfte og enden er nær".

Sesam - luk dig op:

Alibaba og de fyrretyve røvere - Aladdin
Sesambjerget (Grims eventyr)
Markus evangeliet: “Effata - luk dig op” kap.7, vers 31-37
Thomas evangeliet: Når du åbenbarer det som er i dig bliver du fri. Hvis ikke bliver du ødelagt- Thomasevangeliet (72)
3.mosebog 19, 17 Du må ikke nære had til din broder i dit hjerte, men du skal åbent gå i rette med din landsmand, så du ikke pådrager dig skyld. v18 Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!

Det betyder kort sagt, at grundlaget for moderne psykologi .- nemlig det åbent og ærligt at fortælle om det som sker i dig er med til at gøre dig fri. Åbne bjerget og få guldet frem. Det som er i dig og du bliver fri. Det er vel i grunden det alle historierne handler om.

Når vi taler om det at lære at være menneske blandt menneske

og taler om en skole, hvor man lærer at være menneske blandt mennesker så er Løgstrup nærliggende. Her i citat:

Her kan man læse K. E. Løgstrups forelæsning om skolens formål.

"til skole hører

oplysning om den tilværelse vi har med og mod hinanden,
oplysning om samfundets indretning og historiens gang,
om naturen vi er indfældet i med vort åndedræt og stofskifte,
om universet vi er indfældet i med vore sanser [...]

Menneskeligheden i centrum i vore organisationer og virksomheder.

001 Kontakt den levende sjæl

At være i kontakt med den levende sjæl.

Jeg tænker at min sjæl ikke kan være genstand for mine undersøgelser, domme og fordomme; snarere er det mine domme, fordomme og undersøgelser som er objekter for min sjæl. (den røde bog side 232,2).

Fordybelsens ånd tvang mig til at tale med min sjæl som et levende og selvstændigt eksisterende væsen. Jeg måtte indse at jeg havde mistet min sjæl som et objekt, men i stedet fundet en levende ven.

Inspiration Tolstoy.
kilde 001

001 Undertrykkerne og de undertrykte - Tolstoy 6 bud

Undertrykkerne og de undertrykte.

Hvad kan de undertrykte gøre.


Tolstoy har 6 bud.

1. Forbind dig med en lov som er en øverste lov og som står over magthaverne.

At folket lader sig undertrykke, skyldes en manglende fornuftig religiøs lære, som ved at forklare meningen med livet, leverer en øverste lov til vejledning for adfærd.

2. Ægte Kærlighed forbinder

Selvom livet i nationer og fællesskaber har været bundet op på tvang, er der i hver enkelt et åndeligt element, der giver liv til alt, der eksisterer, og som bestræber sig på at forbinde sig med alt liv og opnår dette gennem kærlighed.

Der er mange falske sandheder om kærlighed, der ved hjælp af straffe forsøger at tvinge mænd til at acceptere religiøse love godkendt af herskere og modstridende sandheden.

3. Kærlighedens afsporinger

Kærligheden gælder kun for det private liv i hjemmet, i modsætning til det offentlige liv, hvor alle former for vold - som fængsling, henrettelser og krige kan anvendes til beskyttelse af flertallet mod et mindretal af onde. Selvom det er i diametral modsætning til ethvert spor af kærlighed.

4. De videnskabelige begrundelser for vold

Tvang har altid eksisteret mellem mennesker - den historiske ret.

“Survival of the fittest” i naturen - bør også gælde mellem mennesker.

I det offentlige liv er det nødvendigt at undertrykke nogen for at beskytte de fleste. Og flertallets ret til at undertrykke mindretallet.

5. Bring kærligheden i spil - og du ligger ikke under for voldens tyranni.

Modstand mod aggression er ikke blot berettiget, men også nødvendigt, ikke at gøre modstand gør ondt både på altruismen og på egoismen.

Det er folk - de undertrykte, som slave binder sig selv - det er ikke undertrykkerne. Når de undertrykker sig selv, er det fordi de accepterer volden som undertrykkende. Det er kærligheden som gør fri af voldens undertrykkelse generelt.

6. Gør dig fri fra tidens lærdomme, og foren dig med kærligheden som er tilgængelig for alle og gør den obligatorisk.

Leo Tolstoys 6 punkter i brev til Gandhi 1909

Sammendrag og fri oversættelse i Tolstoys brev til Gandhi 1909 ved Steen Clausen. Hele teksten finder du her: http://www.nonresistance.org/docs_pdf/Tolstoy/Correspondence_with_Gandhi.pdf

Lev Nikolajevitj Tolstoj, i vesten også Leo Tolstoj (9. september 1828 – 20. november 1910). Russisk forfatter og politisk tænker, født syd for Moskva, Rusland. Lev Tolstoj er verdensberømt for sine romaner Krig og fred fra 1869 og Anna Karenina fra 1877. Kilde: Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Lev_Tolstoj)