Med universet som ophav
"Mennesker er ikke kun gensidigt afhængige af hinanden, men også "indfældet i naturen"; og i sidste instans har vi universet som ophav".
Løgstrups mange ansigter, side 25, Forlaget Anis 2005
Algoritmer – som jeg ser dem i Diapraxis’ lys
En fortælling fra mig om algoritmer i frygtens univers og kærlighedens univers Når jeg i dag ser ud over verden, ser jeg et samfund, hvor algoritmer er blevet en usynlig kraft, der bevæger sig gennem vores liv – som en ny form for magt, som få forstår, men alle mærker. Og jeg opdager, at også algoritmer har deres eget spændingsfelt mellem frygt og kærlighed, mellem kontrol og tillid. Jeg har efterhånden lært, at enhver teknologi spejler det menneske, som skaber den. Derfor er algoritmer ikke neutrale størrelser. De bærer vores længsler, vores blinde pletter – og vores frygt. Når algoritmer formes i frygtens univers Jeg ser, hvordan frygtens logik ofte sætter sig som et aftryk i de systemer, vi bygger. Frygten vil styre, udvælge, kontrollere, sortere. Den vil kende mennesker på forhånd, før de får lov at tale eller blive hørt. I frygtens univers bliver algoritmer: redskaber til overvågning og mistillid, forstærkere af gamle biases og uretfærdigheder, beslutningsmaskiner, de...
