Tilgivelse

Tilgivelse - et mellemværende mellem mig og gud

"Tilgivelse er først og fremmest en gave fra Gud til os, noget som sker med Gud og os - og i os. Det betyder derfor ikke, at vi på en gang, får et venneforhold til det eller de mennesker, vi tilgiver. Men vi bliver sat fri af had og vrede. Fri til at leve og tage ansvar. Fri til at tjene. Fri til at se på livet og fremtiden med nye øjne. Mulighedens øjne.
Krisens mulighed, Bodil Aagaard Friis, 1999, side 60

Tor Nørretranders nye bog og interview i DR2

Nørretranders har lige udgivet denne gode bog, der på samme måde finder veje i hele vores forvandlingsproces ved at gøre det som skal gøres med glæde.


Her er et fremragende præsentation og interview med Tor Nørretranders i deadline på DR1 lørdag aften 

den 19.oktober 2019.

Nytårshilsen 2019 fra Steen Clausen

Til læsning og refleksion

Naturbilleder er så stærke. Lige nu sidder jeg i vinterens tid til fordybelse på vej mod forårets nye livsudfoldelse, sommerens levende liv og efterårets vej til eftertanke med fornemmelse for tilværelsens dybder. En levende helhed som favner kloden, naturen, mennesker og mig.
En helhed som vi lever, ånder og er i.

Vi har naturen i os og naturen omkring os. I fordybelsens tid giver vi energi til fordybelse i vores indre univers og søger mod livets inderlighed. I livsudfoldelsens tid engagerer vi os med energi og kærlighed for mennesker, natur og kloden. Filosoffen David Bohm kalder det dels den indfoldede verden og den udfoldede verden.

2019 bliver året hvor kristendommen må træde i karaktér og ud i vore fællesskaber med det glædelige budskab som kristendommen er, funderet i inderlighedens og kærlighedens dybder gennem tusind år. 

Med det som fundament må vi tage ansvar og omsorg for vores vaklende klode, vores vaklende
menneskelighed og de vaklende fællesskaber. Ytre os, sige til og fra. Og gøre det som skal gøres,
så langt vi nu formår. Vi kan bidrage med krop, sjæl og ånd, medens andre må bidrage med teknik
og videnskab.

Nødvendigt nu hvor vore samfunds orden og love degenerer på vej til ødelæggelse af liv, livsmuligheder og livsudfoldelse ved at undertrykke flygtninge og flygtningebørn, ved at undertrykke den demokratiske samtale ved at dæmonisere anderledes menneskers tænken og gøren, ved at fastholde et ekskluderende natursyn som blot bruger og forbruger af naturen i stedet for at se naturen som ophav til liv og som vores livs grund.

Vores unge præst Christina Christensen sagde det tydeligt i sin nytårsprædiken: 

Det er ikke nok at høre ordet, det skal også være virksomt. Det skal leves ud indefra. Troen skal med andre ord være synlig, ikke for at andre skal se den, men for at andre skal have glæde af den. Hun talte om kærlighedens gerninger når vi gør og siger det gode til glæde for fællesskaber og lever det ud i vores relationer til andre og i vores evne til at skabe fællesskab omkring os.

For mig er der to melodier som må gennemstrømme vor engagerende livsudfoldelse

Vi må finde veje ud af dogmatikken - og ind i livet 

og

se os selv som et menneske blandt mennesker

Godt nytår

Steen

Hindupræst møder Jesus

Rahil Patel
Hindupræst møder Jesus.
301 sider199,95 kroner.

ProRex Forlag.
Nu på dansk
Bemærk originaltitel: "Found by love"

"Pointen i bogen og i kristendommen er, at det er Gud, der finder os.
Vi skal ikke præstere os op til Gud, men vi skal koncentrere os om at være mennesker sammen.
Det var den overraskende opdagelse, swamien gjorde undervejs."
Fra Søren Hermansens anmeldelse af bogen i Kristeligt Dagblad den 27.december 2018
Hvor herligt at læse. Det svarer til Diapraxis fokus og essens 

"At være menneske blandt mennesker".

Et smukt citat om at opleve sit liv og udvikling som en del af helhedens liv og udvikling

"Alt liv er nøje afstemt i forhold til helheden. Og alle eksistensformer har i sig en iboende bevidsthed ikke blot om deres egen funktion, eksistensberettigelse og livsbestemmelse, men rummer også en viden om meningen med det hele. En bevidsthed om sig selv i forhold til skabelsesloven, hvor indholdet er modning og forædling af alt livs sammenhæng. Og den livsoplevelse at alle eksistenser udvikler sig i overensstemmelse med hinanden, er jo netop udtryk for, at vi alle er i besiddelse af denne iboende bevidsthed om forædlingsloven."
Citat: Livets træ-og menneskets rødder-1 af Gunnar Nielsen og Helen Eriksen s.11.

Marias Ø - Diapraxis retræter i september

Dia logos - definitioner

David Bohm “On dialogue”:

“Dialog er en proces, hvor deltagerne mødes direkte ansigt til ansigt. Dialog kan ikke og skal ikke sammenblandes med endeløs teoretisering eller spekulation.”

“Dialogens natur er en afslappet, ikke dømmende nysgerrighed. Det væsentligste er at se tingene så friskt og klart som muligt. At pleje denne evne er centralt i dialogen.”

William Isaacs ”Dialogue and the art of thinking together”

“Dialog, som jeg forstår det, er en fælles undersøgelse, en måde at tænke og reflektere sammen på.”

“Dialog er en levende undersøgelse af erfaringer i og mellem mennesker.”

“Formålet med forhandling er at nå en aftale mellem parter som er uenige. Intensionen med dialog er at nå en ny forståelse og, ved at gøre det, skabe en helt ny basis for tanker og handlinger. I dialog løser man ikke alene problemer, man opløser dem.”

Dia Logos (William Isaacs)

Dialog stammer fra det græske ord ‘dia logos’. Dia betyder gennem og logos oversættes til ”ord” eller mening”. I virkeligheden betyder dialog ”flow of meaning”. Men det er endnu mere. I den allerældste betydning af ordet logos betyder det ”at samles” og var en intens opmærksomhed på relationer i naturverdenen. Johannes evangeliet begynder således: ”I begyndelsen var ordet (logos). Det kan vi nu forstå som: I begyndelsen var relationerne. Når vi går et skridt videre betyder dialog en samtale hvor folk tænker sammen i relationer. (Dialogue and the Art of Thinking Together, s. 19)

“Dialog forsøger at forandre kilden til vore tanker og følelser, i stedet for at være resultatorienteret.”

“Dialog søger at angribe fragmentationerne – ikke ved at reorganisere de fysiske komponenter i en samtale - men ved at afdække og ændre de organisk underliggende strukturer som skaber dem.”

Dialog med mig selv - mine følelser og lidenskaber, min sårbarhed

Ydmyghedens vej ned til det som er mig.
Det er her gud giver mening, fordi gud holder mig i hånden.

Bogen: Anselm Grün: Spiritualitet nedefra inspirerer

Ydmyghedens vej ligner meget arbejdet med opmærksomhed i det som sker i mig.


Thich Nhat Hanh siger det i bogen: "Fred er vejen".

Hils med venlighed på det som sker i dig selv. Sig goddag til dig selv og den du er.
Sagtmodighedens vej er den samme.

Ydmyghed i erkendelse af den menneskelige natur er absolut ikke det samme som svaghed eller veghed overfor andre.

Kend dig selv, som det hed hos grækerne.
Kend dig selv. Start dialogen nu.

Tør du se dig selv i øjnene.
Hvordan får jeg modet til at trænge ned i min egen natur og mit eget væsen.
Og se det som er mit og det som tilhører alle mennesker. Både det onde og det gode.
Kan jeg forlade denne opdeling og turde se det hele i øjnene.

Citater fra Spiritualitet nedefra:
Det latinske ord Humilitas har med humus – jord – at gøre. Humilitas er altså det at forsone sig med vor jordiske natur, med vor jordbundethed, men vore drifter, med vor skygge. Humilitas betyder at have mod til sin egen sandhed. (side 10)

Spiritualitet nedefra beskriver på den ene side de terapeutiske skridt, som mennesket må tage for at nå til sit sande væsen. På den anden side er den religiøse vej, der via erfaringen af fiasko fører til bønnen, til ”skriget fra det dybe” og til et nært gudsforhold. (side 11)

Spiritualitet ovenfra.
For at opretholde sit eget ideal fortrænger man sin skygge og projicerer den over på andre, som man skælder ud over og forarges på. Fortrængningen af det onde i ens eget hjerte fører til fordømmelse af andre, som man i guds navn ofte behandler ret så brutalt. (side 15)

Man må tage sin egen realitet alvorligt og sætte den i relation til idealerne. (side 15)

2. kor.12,9 ”Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed”. (side 22)

Det ser ud til, at der findes en form for menneskelig samvittighed, som straffer enhver alvorligt, der ikke på et eller andet tidspunkt opgiver den dydige stolthed i sin selvopholdelse og aflægger bekendelse af sin fejlbare menneskenatur.

Uden denne bekendelse vil en uigennemtrængelig mur adskille mennesket fra den levende følelse af at være menneske blandt mennesker.(side 49, henviser til Jung bind16,63)

Fællesskab med andre mennesker kan jeg kun opleve, hvis jeg er parat til at acceptere mig selv med de fejl og svagheder, som jeg nu engang har. Så længe jeg er nødt til at skjule mine svagheder, kan jeg kun opnå en overfladisk kontakt med andre mennesker. (side 49)

Spiritualitet nedefra.
Det er at opretholde og føre dialog med vore lidenskaber, vore sygdomme og sår. (side 63)

Kvanten - det kvantemekaniske rumskib

Det kvantemekaniske rumskib

Tag med på en rejse tilbage til universets skabelse med det kvantemekaniske rumskib. Du kan se jorden og dig selv som menneske - gennem en kvantemekanisk optik, der går hånd i hånd med refleksion. Kvanten eksisterer i al evighed. Den er alle steder på én gang.

Du må have fat i kvanten. Det er kvanten, som har været med lige fra universets skabelse. Så når din bevidsthed forbinder sig med kvantens bevidsthed, kan du starte ved Big Bang. Du ved godt, det ikke var det første. Men med kvanten og i det kvantemekaniske rumskib, kan du ikke komme længere tilbage.

Rent praktisk kan du være og opleve universets udvidelse. Du kan sidde på kanten af udvidelsen og se tomheden og intetheden, som du farer ind i. Og du kan vende dig om og se alt det, der skabes - i det, som du lægger bag dig. Du ser stjerner, måner. Du ser solen og jorden. Du ser jordens skabelse. Du kan opleve og se bjergene, som foldes og vokser. Havene, der fyldes af vand, bølger, der raser. Millioner af skabelses-år kan du opleve i ét nu.

Fra rumskibets optik kan du også se menneskene og træde i deres fodspor. Se, hvor de bevæger sig hen og hvordan de stræber efter det, som skaber både glæde og sorg hos dem.

Du ser hvordan menneskene sammen. De skaber fællesskaber, de lever i fællesskaber, de dør i fællesskaber. Du ser fællesskaber opløses og dø. Du har en fantastisk verden for dig.

Det smukkeste sted

Kvanten er det, som eksisterer, når din krop ikke længere er - men er død. Kvanten lever evigt. Kvanten har evigt liv. Kvanten er en del af en lærerig organisation i den menneskelige krop. Det er først for ganske nylig, kvanten har givet dig til kende for mennesker. Det sker, når mennesker glemmer den verden, de lige sidder i lige nu og giver sig hen i det kvantemekaniske rumskib.

Kvanten eksisterer altid. Den eksisterer i al evighed. I evig tid – uden tid – og i uendelighed. Den er alle steder på én gang.

Der er en særlig kvant, som hjælper kvanterne til at manifestere sig i bevidsthederne. Så du ikke længere ser og oplever med hjerte, sjæl og sind, hvad du oplever med hele din krop.

Kvanten sætter sig ud over kroppen og giver dig en oplevelse i evighedernes og uendelighedernes univers. Så kvanten giver dig nye, øjne, ører - ja den giver dig en helt ny sansning.

I dag går vi bare 6000 år tilbage.

Nu vi skal starte. Op og mærk jorden. Rundt om den.
Hvor er det smukkeste sted for dig. Du har været der.

Mægleren arbejder med krop og ånd omkring de stærke modsætninger

Vi bruger stærke ord om stærke modsætninger.

Krig og fred
positiv og negativ
kreativ og destruktiv

Mægleren arbejder med disse begreber når vi ser på konflikter mellem mennesker, mellem nationer, mellem fællesskaber. Ja, de indgår faktisk i diapraxis definition på mægling.

Mægleren spørger til, hvordan vi har det med hinanden - hvordan er jeres relation - er den fredelig eller krigerisk, positiv eller negativ eller kreativ eller destruktiv. Vi undersøger hvordan deltagerne har det, deres behov bag følelser og måske hvad det er som giver mening for dem hver især.

Vi kan også se på os selv som menneske. Vi kan se på sindet - bevidstheden, sjælen - og vi kan se på kroppen. Vi kan se på kampene mellem krop og sjæl og beskrive dem på samme ord. Vi kan se på den helhed som krop, sjæl og ånd udgør. Sammenhængen mellem det som sker i sindet og det som sker i kroppen.

Vi kan også se på kroppen alene og beskrive kampene - det vi kalder sygdom.

Vi kan også se på sindet alene og kampene der - det vi kalder det psykiske - psykiske sygdomme.

Når vi arbejder som mægler med mennesker har vi 2 tilgange - grundpiller.

Den ene grundpille er, “Når du åbenbarer det som er i dig bliver du fri, hvis du ikke åbenbarer det, bliver du ødelagt”. 

Den ligger bag ved hele dialog fasen, som vi hidtil har arbejdet med den. Fortæl nu hvordan du opfatter det vi snakker om, hvad er fakta, følelser og behov og hvad beder du om fra den anden. Vi arbejder nu også med feltet hvad er det som giver mening for dig. Den dybere mening, inspireret af U-teoriens modeller, når vi går i dybden. Vi søger at hele relationen og ændre den fra det krigeriske til det fredelige, fra det negative til det positive og fra det destruktive til det kreative.

Den anden grundpille er, “Jordforbindelse hjælper kroppen med at hele”. 

Det betyder at de ydre omstændigheder hvor mæglingen foregår skal være i orden.

For mig er udtrykket jordforbindelse udtryk for at de ydre omstændigheder skal være tæt på naturen og det skønne og det smukke. Derfor blomster, orden i rummet, lys, afslappet atmosfære. Det betyder også at ved længere mæglinger skal vi ud i naturen, tage den til os på forskellig måde. At være ved vandet, i bjergene, nær dyr er i sig selv helende momenter.

På det personlige plan er det på samme måde vigtigt at forbinde sig med det skønne og det smukke i naturen. Med naturens elementer som vi nu kan lide dem - det er jo lidt forskelligt for hver af os.

Billeder kan også være vigtige.

Jordforbindelsen illustrerer jo, hvad der på det ydre plan er fælles for os.

Hvad der er fælles liv og livsvilkår.


Vi lever i kraft af den samme sol om dagen og den samme måne om natten.

Vi står på den samme klode og forholder os til den samme tyngdekraft, når vi færdes på kloden.

Vi nyder de samme stjerner.

Vandet og oceanerne er vi fælles os. Skyer og himmel.


Vi kan fortsætte med dyrene, skovene - ja bliv bare ved.

Mæglingens krop og ånd

Hvis vi bruger lidt store ord, så er mæglingens ånd vores dialog og metode, medens mæglingens krop er de ydre omgivelser som fremmer at mennesker får mulighed for at forvandle sig og ændre opfattelse af sig selv og hinanden. Vi kan også sige at der er en indre side i relationen til mægler - som er tilliden og håbet - og det ydre som er at forbinde sig med den verden vi er skabt af og en del af.

Som menneske må du have forbindelse til begge grundpiller og som mægler tror jeg det er afgørende at begge elementer er til stede. Ved undervisning i mægling er det på samme måde vigtigt at begge elementer er til stede.

Nedenfor et par henvisninger til interessant læsning.

10 måder at forbinde sig med naturen på

Jordforbindelse hjælper kroppen med at hele

175 Talking Stick & Dialogue stick

Talking stick bruges for at sikre, at der tales i runder.

Når den ene er færdig gives den videre til den næste.
I grundformen er kun opklarende spørgsmål tilladt.
Det er kun den som har pinden, der har taleret.
Hvis det aftales, kan pinden også gives videre uden for runden.
Det er også ok at sige pas, især i de senere runder hvor man ikke har noget at tilføje.

Dialogue stick

Dialogue stick "tvinger" deltagerne til at indgå i dialog.
Den er formet som en høtyv med skaft og 2 ender. En gren med 2 sidegrene kan bruges.

Den som taler holder i skaftet og taler.

Når stokken gives videre holder den næste om den ene spids og resumerer hvad der er sagt og får anerkendelse / korrektion herfor af den som talte.

Derefter tager vedkommende fat om den anden spids og fortæller om noget af det sagte har gjort indtryk. Vi kalder det: "Er der noget om snakken?".

Først derefter tages fat om skaftet og vedkommende fortæller om sin opfattelse.

Gennem brug af dialog stokken opnås de 3 vigtige ting i en dialog:
Jeg får fortalt det som er vigtigt for mig i ro
Jeg får en lytter som genfortæller, resumerer, hvad jeg har sagt
Jeg får en lytter som fortæller, hvad der har gjort positivt indtryk

Først derefter hører jeg hans / hendes mening og holdning

Dialogue stick - Dialog stokken er udviklet af Steen

173b Om tilgivelse og retfærdighed citat

”If I say ”I forgive you” I have implicitly said you have done something wrong to me. But what forgiveness is at its heart is both saying that justice has been violated and not letting that violation count against the offender. I release the offender who is [an] offender from what the justice would demand to be done”.
(Citat: Miroslav Wolf, den 2. april 2004, Religion & Ethics Newsweekly, Episode no. 731)

173a Dialogisk arbejddsplads

“En dialogisk arbejdsplads er kendetegnet ved en høj grad af samstemmighed mellem styrende organer/ledelse på den ene side og de ansatte på den anden med hensyn til vilkårs- og målforståelse. Her hersker den forpligtende samtale, præget af åbenhed, forvaltningsmæssig ansvarlighed og gensidig informations- og handlingsforpligtelse.

Modsætninger i interesser og holdninger formuleres, drøftes og bearbejdes i principper og praksis til gunst for arbejdspladsen, dens ansatte og ydelser.

Her spiller samarbejdsudvalget en videre rolle end de gældende reglers minimalkrav om ”information og drøftelse”. Det er de ansattes garanti for medindflydelse, egalitet og udviklingen af personlige og sociale værdier.”

(Erland U. Jessen, formand for Kontaktrådet i ”Den dialogiske arbejdsplads”, Magisterbladet 11.-12. juni 2003)