Når vi taler om “den hvide mands dominans”, handler det i bund og grund ikke om biologi eller antal, men om magthistorie. Den moderne verdensorden blev formet i en periode, hvor Europa — og senere USA — fik et materielt og militært forspring, der var så massivt, at det i århundreder prægede resten af verdens muligheder og skæbner.
Dette forspring blev skabt gennem kolonialismen, hvor europæiske magter erobrede store dele af Afrika, Asien og Amerika. Kolonierne blev indrettet til at udvinde ressourcer, metaller, råstoffer, jord og menneskelig arbejdskraft, som blev transporteret til Europa og skabte grundlaget for industrialiseringens vækst. På den måde blev rigdom og fattigdom ikke isolerede fænomener, men to sider af samme historiske procesMed den økonomiske gevinst fulgte militær overlegenhed. Europæiske hære og flåder kunne udkæmpe krige langt hjemmefra, nedkæmpe oprør og sikre adgangen til handelsruter og naturressourcer. Denne militære magt blev senere videreført og professionaliseret af USA, som efter 2. verdenskrig overtog rollen som global sikkerhedsarkitekt.
Kolonialismens strukturer blev afløst, men ikke ophævet. De fortsatte i nye former gennem globale institutioner: Verdensbanken, IMF, NATO, FN’s Sikkerhedsråd og en række internationale handels- og finanssystemer. Mange af disse institutioner blev etableret efter europæiske og amerikanske normer, med Europa og USA som normative centre og beslutningstagere. De satte rammerne for, hvem der måtte handle, investere, låne og definere udvikling.
Det økonomiske overgreb blev også kulturelt og teknologisk. Den vestlige verden kom til at dominere videnskab, teknologi, kommunikation og finans. De første multinationale virksomheder, de første globale banker, de første masseproducerede våbensystemer og de afgørende digitale infrastrukturer blev skabt i Vesten. På den måde blev definitionen af, hvad der er moderne, rigtigt, effektivt og civiliseret, i høj grad en vestlig norm.
Og sådan opstod den globale ubalance: Ikke fordi “hvide” var flere, stærkere eller mere værdifulde mennesker — men fordi en historisk kombination af ressourcer, våben, opfindelser og koloniale systemer gav Europa og USA en næsten uindskrænket materiel fordel, som resten af verden kun langsomt, og ofte smertefuldt, har kunnet frigøre sig fra.
