Diapraxis Fornyelse gennem fordybelse 2007 -2019

I går rodede jeg lidt i en gammel bog. Aksel Sandemose "Det svundne er en drøm" fra 1946. Bogen er skrevet som breve og jeg citerer fra det sidste brev i bogen, dateret San Francisco 6.juni 1944, skrevet til John i Norge. side 336. "Du skal ikke være tro mod en vision. Det fører dig i afgrunden.   Men hvordan skulle jeg lære dig at svigte visionen? Du skal være tro mod det levende menneske, hold dig borte fra gamle tankeruiner! Men hvordan lære dig det." At gå fredens vej Vi må tage opgøret med den voldelige kulturforståelse og lære, træne og blive en del af den ikke-voldelige kultur - personligt og i vores fællesskaber. Krig løser ikke verdens udfordringer. Tværtimod. Det ser vi gang på gang.  Vi må konkret sætte den ikke-voldelige kultur på dagsordenen: Vi må lære og tilegne os den ikke-voldelige adfærd og strategi, for at vi selv kan praktisere den i vores fællesskaber.  Vi må se i øjnene, at vi som mennesker bliver vrede, hadefulde og ...

Vi taler ofte om kulturforandringer. Vi taler om at det er fint og godt at kulturen ændres på en fredelig og stille måde. De større kultur forandringer er en større udfordring. Jeg har hentet Martin Luther Kings 10 bud fra en amerikansk hjemmeside , men de findes iøvrigt også i flere bøger om ham og den amerikanske borgerrets bevægelse fra 1960'erne. Her finder du også en fortolkning af de 10 bud. In April 1963, civil rights leader Martin Luther King, Jr. spelled out a radical strategy to change the culture of his time in his book, Why We Can’t Wait. Each participant in the Birmingham protests was required to abide by Dr. King’s “Ten Commandments.” 1. Meditate daily on the teachings and life of Jesus. 2. Remember always that the nonviolent movement in Birmingham seeks justice and reconciliation—not victory. 3. Walk and talk in the manner of love, for God is love. 4. Pray daily to be used by God in order that all men might be free. 5. Sacrifice personal wishes i...

Nelson Mandela om ensomhedens mulighed Hans påtvungne retræte og ensomhed gav nye muligheder og ny forståelse. I 1985 bliver Mandela flyttet fra Robben Island og bort fra sine venner til en 3 værelses lejlighed (husarrest) i byen Poolsmoor. Han ved ikke hvorfor regeringen har flyttet ham. Han skriver "Det ville være forkert at kalde det en åbenbaring, men i løbet af de næste par dage og uger begyndte jeg at forstå noget om mine nye forhold. Jeg fandt ud af at forandringen ikke var et tab, men en mulighed. ... Min ensomhed gav mig en vis frihed, og jeg besluttede mig for at bruge den til noget, jeg havde tænkt over i lang tid: Indlede diskussioner med regeringen. Jeg konkluderede, at den tid var kommet, hvor kampen bedst kunne føres videre gennem forhandlinger. Hvis vi ikke snart påbegyndte en dialog, ville begge parter snart blive kastet ud i en mørk nat af undertrykkelse, vold og krig. Min ensomhed ville give mig lejlighed  til at tage det første skridt i denne...

Livet er skabelsens proces “Livet er skabelsens proces i samværet med andre – hele tiden i bevægelse og forandring". (Steen Clausen - inspiration: Axel Honneth ”Behovet for anerkendelse”, Hans Reitzels Forlag )

Lyset skinner i mørket og mørket greb det ikke. Johs 1,4 En fattig og en undertrykker kan mødes, Herren giver begges øjne lys Ordsprogenes bog 29,13 Konfliktmæglere og brobyggere må arbejde med lyset i tillid til, at lyset skinner i mørket og i tillid til at undertrykte og undertrykkere - ofre og gerningsmænd kan mødes, og se hinanden i øjnene. Jeg medtager et citat fra Nelson Mandela fra bogen: "Vejen til frihed" side 491 i førsteudgivelsen fra 1994 I 1985 bliver Mandela flyttet fra Robben Island og bort fra sine venner til en 3 værelses lejlighed (husarrest) i byen Poolsmoor. Han ved ikke hvorfor regeringen har flyttet ham. Han skriver "Det ville være forkert at kalde det en åbenbaring, men i løbet af de næste par dage og uger begyndte jeg at forstå noget om mine nye forhold. Jeg fandt ud af at forandringen ikke var et tab, men en mulighed. ... Min ensomhed gav mig en vis frihed, og jeg besluttede mig for at bruge den til...

Institut for Diapraxis arbejder med dialogen som et levende møde mellem mennesker. Et udviklende møde som med nærvær, nysgerrighed og engagement skaber mulighed for forståelse og tilstedeværelse i verdens mangfoldige udfoldelse. Diapraxis lægger vægt på at gøre noget sammen. Det er i vore handlinger sammen, at vi kommer til dybere erkendelse af os selv og verden. Dialogen er central for forståelse og samvær. I dialogen deler vi erfaringer og aktiviteter, deler et fælles socialt og politisk engagement og skaber fælles inderlighed og medfølelse."

Om det som bliver til - og skabes - i mødet mellem mennesker - et notat til videre inspiration En sætning, et udsagn fortæller mig, at det som er vigtigt for mennesker skabes mellem mennesker - i relationen som vi siger - eller i fællesskabet mellem mennesker. Det kommer ganske enkelt ikke til eksistens uden medmenneskets deltagelse. Hvordan kan vi bevare håbet, når I ikke tror på os? Udsagnet viser tydeligt at håbet kommer til stede i mellemværendet med andre - eller et andet - menneske. Håbet skal modtages og anerkendes. Når vi respekterer de håb, som andre frembringer kommer håbet til eksistens, så får det liv. Ikke som realitet - men netop som håb. Noget jeg kan leve på. Håbe på. Den der modtager, anerkender håbet skal jo ikke tro på at det bliver en realitet, men skal ladet håbet leve som håb, som noget der kan forstås som håb, og som der kan udvikles som håb. En samtale om håbet kan medvirke til at udvikle håbet og gøre det livskraftigt for den som håber. Det er jo netop også på...