6. august 2008

Venlighed og Diapraxis i årtusinder

I dag bruger vi tre begreber

Dialog
- vi er sammen om ordet
Diasent - vi er sammen med vore forestillinger og tanker om os selv, de andre og vores fællesskab
Diapraksis - vi er sammen fordi vi gør og handler sammen

For 2.600 år siden formulerede Lao Zio det med venlighed sådan:

Venlige ord skaber selvtillid
Venlige tanker skaber inderlighed
Venlige handlinger skaber kærlighed

Kilde: Sanna og Martin Ehdin, Det menneskelige helhedssyn, Ascheoug 2004, side 28

Et lille digt om venskab fra Jørn Kelter

En hyldest til Philia og Agabe. *

Der er tre græske ord for kærlighed i det nye testamente:

eros (oprindelig "sjælens længsel mod det guddommelige",(nu æstetisk eller romantisk kærlighed),

philia (inderlig hengivenhed mellem personlige venner)

og

Agabe, der betyder netop forståelse og forløsende god vilje overfor alle mennesker. Det er en uegennyttig kærlighed, som ikke sættes i bevægelse af nogen egenskab eller funktion hos dens genstand. Det er en næstekærlighed, der omfatter både venner og fjender - den "kalder alle for sin næste".

Venskab er et eksperiment.
Og knapt begyndt,
er det ofte endt.
Men spirer der en kim,
som vokser og bli’r stærk.
Kan det ende som et livsværk

Venner er livets gødning!
Du rækker dem en lillefinger.
De gi’r dig hele armen,
og det ganske uden nødning.
Med dem som mit bagland,
føler JEG mig tryg, ”mand”.

Venner er der når livet vender
- også på hovedet
Når man tror at alting ender.
Kan ikke finde hoved eller hale.
Så er venner dem som vil tale,
selv om det er svært.

En ven er en slags mentor.
En kilde til ”Aha!”
Og sådan en vil alle, helt sikkert gerne ha’.
Men det kræver af DIG, du holder ”gryden i kog”
Ellers mister du noget,
som blev en del af dit jeg.

Om venskab er skrevet i al evighed
Det skyldes måske,
det’ en slags kærlighed.
Venskab er men’skehedens byggesten.
Skaf mange af dem,
Og bliv selv én.

Jørn Kelter 28. juli 2008
Tilegnet alle mine kære venner.

*Se mere om eros, philia og agabe på dette link: http://www.diapraxis.org/Ahimsa.htm
Alle rettigheder forbeholdes.
Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse.

Masker og mennesker

I enhver uniform
er der et menneske
Bag enhver maske
er der et menneske
et menneske blandt mennesker
Der er
Dialog
Diasent og
Diapraxis