Verdens undergang - et kollektivt selvmord - bemærkning til Peter Kemp





Verdens undergang - et kollektivt selvmord
En bemærkning efter Peter Kemp kronik i Politiken den 10.august 2014.

Det handler ikke om klodens og naturens overlevelse. Det handler om menneskets overlevelse som art på jorden.




En stor del af den verden, som er forbundet med den teknologiske og videnskabelige udnyttelse og udbytning af livsbetingelserne for mennesket og den dermed forbundne forurening af verden kan bedst beskrives som menneskets vej mod det kollektive selvmord.

Så det er ikke naturen vi skal tage os af. Nej - det er mennesket og dets relation til naturen som må være i fokus.

Som det ser ud nu, rækker den menneskelige formåen sig til, at udslette og ødelægge livsvilkårene for sig selv, og på kort sigt ødelægge livsbetingelserne for nogle andre former for liv på kloden.

Kloden og naturen vil overleve mennesker. Naturen er langt stærkere end den menneskelige formåen.
Så hvordan kommer vi videre?
Det først fornødne er, at vi opgiver tanken om at mennesket er herre over naturen.

Vi må erkende, at vi er underlagt naturen og dets luner. Det er denne erkendelse som har betydet, at mennesket som race har overlevet i tusinder af år uden særlig teknologi og videnskab.

Mennesket har overlevet i kraft af respekt og anerkendelse af naturen og dets kræfter. Vi har tilbedt naturen og moder jord, som et symbolsk udtryk for magtbalancen mellem mennesker og den natur som vi er indlejret i og dybt forbundet med.

Denne respekt og anerkendelse er en væsentlig del af fundamentale forestillinger i alle religioner. En respekt som for kristendommens vedkommende udtrykkes allerførst i bibelen. "I begyndelsen skabte gud himlen og jorden."

Vores verdensbillede om os selv og kloden og naturen må forvandles til, at vi som mennesker er givet gud og kloden i vold – og ikke omvendt.

Der er også en anden dimension. Det handler om magt og ledelse. Mennesker og menneskers ledere har magt over andre mennesker og deres eksistensvilkår i naturen.

Vi har valgt at overlade politisk magt om samfundets og klodens indretning til politikere. Vore egne og verdens politikere. En lille skare mennesker, som nemt kan samles og sætte nye vilkår og rammer for menneskets liv med naturen.

Hvordan udøves denne magt fra de magtfulde? Til egen fordel eller til gavn for menneskeheden?

Lad os tage fat om nogle dilemmaer, som lige nu udspiller sig i verden - og som vi har eller kan få indflydelse på.

1. Dilemma - Økonomi og økologi

Politikerne har valgt at lægge fokus på økonomisk vækst. Økonomisk tænkning og den dermed forbundne økonomiske og teknologiske udbytning af klodens resourcer har førsteret. De har ikke formået at sætte nye rammer for at skabe bæredygtig vækst i verden og blandt verdens virksomheder. De har ikke formået at standse virksomhedernes omfattende misbrug af naturens kilder og den dermed forbundne forurening og misbrug af klodens natur, dyr og mennesker.

Økologien er på dagsordenen. Men kun på overfladen og som gode ord.

Lad os tage på den nødvendige samtale om økonomi og økologi
Hvad skal der til for at den økonomiske, tekniske og videnskabelige forståelse underlægges en overordnet økologisk og bæredygtig forståelse af menneskets liv på kloden?
Hvordan kan vi selv som enkeltpersoner og i vore fællesskaber sætte denne overordnede dagsorden i vores liv, så den økonomiske tankegang underlægges den økologiske.

2. Dilemma - Krig og fred

Politikerne har opgivet at ændre krigens vilkår og udvikling af krigens våben. De politikere der oplevede grusomhederne fra første og anden verdenskrig så klart, at krige og krigens kræfter måtte styres internationalt gennem FN og i det enkelte menneske og de menneskelige fællesskaber på jorden. De talte om fred, de ønskede at opbygge freden. Regeringslederne underskrev på deres folks vegne UNESCO’s erklæring. Det danske folketing tiltrådte den i 1946.

"Da Krige begynder i Menneskers Sind, maa Forsvaret for Freden ligeledes opbygges i Menneskers Sind,

Vi erkender at Krigen (2.verdenskrig) var muliggjort ved fornægtelse af de demokratiske Grundsætninger om Menneskers Værdighed, Ligeberettigelse og gensidige Respekt for i Stedet at Udnytte Uvidenhed og Fordomme til at udbrede Læresætninger om Menneskers og Racers Ulighed,

At en almindelig Udbredelse af Kultur og Opdragelse af Menneskeheden til Retfærdighed, Frihed og Fred er uundværlig for Menneskets Værdighed og udgør en hellig Pligt, som alle Nationer må opfylde i gensidig Hjælpsomheds ånd,

At Freden må opbygges paa Menneskehedens intellektuelle og moralske Solidaritet."

(NB: Sprogligt moderniseret af mig)

Dagens politikere taler om krig og bruger krigsretorik, som om det løser verdens kriser og udfordringer. Hvad har 13 års krig i Afghanistan, Irak og krigsretorik i forhold til andre lande skabt af fred? Jeg spørger bare?

Vore medier fyldes af politikere og intellektuelle som næsten alle er på krigens og krigsretorikkens side. Meget få får plads til at tale om fred og fredens veje og muligheder.

Lad os tage den nødvendige samtale om krig og fred

Hvad skal der til for at krigens og voldens retorik underlægges en overordnet forståelse gennem fredens og forsoningens retorik?
Hvordan kan vi selv som enkeltpersoner og i vore fællesskaber sætte denne overordnede dagsorden i vores liv, så krigens og voldens retorik underlægges fredens og forsoningens retorik?

3. dilemma - Kommunikation og sandhed

I vores vestlige verden oplever vi hver dag at politikere – som jo skal tage ansvar for vore fællesskaber – i stedet tager ansvar for deres eget og i bedste fald deres partis genvalg. Det sker i tæt parløb mellem toneangivende politikere, spindoktorer og pressen / journalister som penneførere.

De drejer sandheden om livet og verden så den stemmer overens med det som vil give dem stemmer ved valgene. Derved begår de vold mod demokratiet. En selvpromoverende kommunikation.

Gennem presse og spindoktorer er de i stand til at fordreje sandheden så mange mennesker ikke længere ved hvad der tjener mennesker og fælleskaber bedst. Simpel og dog raffineret manipulation af værste art, ja nogle vil kalde det korruption.

Vi må tage den nødvendige samtale om kommunikation og sandhed
Hvad skal der til for at den selvpromoverende kommunikationen fra politikere og presse underlægges den kommunikation der oplyser og fortæller sandheden?
Hvordan kan vi selv som enkeltpersoner og i vore fællesskaber erstatte den selvpromoverende kommunikation med en mere ærlig og sandhedssøgende samtale?

Så hvordan kommer vi videre med vores fællesskab på kloden så også vi bidrager til klodens og verdens overlevelse.

God fornøjelse.